Gita Mahatmya fra Padma Purana, del 5
Herren Sivas lovprisning af Bhagavad-gita
Femte kapitels navnkundighed
Oversættelse af Keshav Nrugham

Herren Vishnu sagde: ”Nu skal Jeg beskrive den ubegrænsede navnkundighed af Bhagavad-gitas femte kapitel. Hør godt efter.

I staten Madra er der en by, som hedder Puru Kutsapur. Der boede der en brahmana ved navn Pingala. I sin barndom blev han oplært i forskellige brahminske aktiviteter og blev uddannet i Vedaerne. Men han havde ingen interesse i sine studier. Da han blev ung, opgav han sine brahminske sysler og begyndte at spille musikinstrumenter samt synge og danse. Langsomt blev han så berømt på det område, at kongen inviterede ham til at bo på slottet. Mens han boede der, blev han langsomt mere og mere degraderet i syndig livsstil. Han begyndte at nyde andre mænds koner og engagerede sig i alle slags syndige aktiviteter og beruselse. Han blev tillige mere og mere stolt af sin position i takt med, at han fik et tættere og tættere forhold til kongen. Han var specielt glad for at kritisere andre overfor kongen privat.

Pingalas kone Aruna var født i en familie af lav kaste. Hun var meget lysten og nød forhold til flere mænd. Da hendes mand fandt ud af dette, bestemte hun sig for at dræbe ham. En sen aften kappede hun hovedet af ham og begravede kroppen i haven. Efter sin død blev Pingala kastet ned i de mørkeste regioner af helvede, og efter at have lidt meget længe, blev han født som en grib. Aruna nød mange mænd helt frit, indtil hun pådrog sig kønssygdomme, der gjorde hendes krop grim og meget lidt tiltrækkende. Da hun døde, endte også hun i helvede. Efter meget lang tid blev hun født som en hunpapegøje.

En dag fløj papegøjen frem og tilbage og ledte efter mad. Da gribben, som havde været Pingala i sit forrige liv, så papegøjen, huskede den sit tidligere liv og forstod, at denne papegøje havde været hans kone. Han angreb henne med sit skarpe næb. Papegøjen faldt ned i vandet som innholdet av en kranieskal og druknede. I samme øjeblik kom en jæger og skød gribben med en pil. Gribben faldt ned i vandet i den samme kranieskal og druknede.

Så kom Yamarajas budbringere og tog dem med til dødens bolig. De var meget bange, for de huskede deres tidligere syndige liv. Da de kom foran Yamaraja, sagde han, ”I er fri fra al synd og kan tage til Vakuntha.” Pingala og Aruna spurgte da Yamaraja, hvordan to syndige personer som dem kunne have ret til at komme til Vaikuntha.

Yamaraja svarede: ”Ved bredden af Ganges boede der en stor hengiven af Vishnu ved navn Vat. Han var fri for lyst og grådighed. Dagligt reciterede han det Bhagavad-gitas femte kapitel. Da Vat opgav sin krop, kom han direkte til Vaikuntha. På grund af sin daglige recitation af Bhagavad-gitas femte kapitel blev han helt ren, og fordi I kom i kontakt med hans kranieskal, har I begge opnået Vaikuntha. Dette er storheden af Bhagavad-gitas femte kapitel.

Herren Vishnu sagde: ”Min kære Laksmi, da de begge havde hørt om Bhagavad-gitas hæder fra Yamaraja, blev de meget lykkelige og satte sig ned i et blomsteraeroplan, som var kommet for at tage dem med til Vaikuntha.

Alle, selv de mest syndige, som hører Bhagavad-gitas femte kapitel, vil opnå Vaikuntha.