|
|
|
|
|
Gita
Mahatmya fra Padma Purana, del 4 Herren Vishnu sagde: ”Min kære Laksmi, nu vil Jeg fortælle dig om navnkundigheden af Srimad Bhagavad-gitas fjerde kapitel. På bredden af floden Ganges ved Kasi (Benares) ligger Visvanatha-templet, hvor der boede en hellig mand ved navn Bharata. Hver dag plejede han med stor hengivenhed at recitere Srimad Bhagavad-gitas fjerde kapitel. På et tidligere tidspunkt i livet havde Bharata været på en pilgrimsrejse, hvor han havde besøgt en by ved navn Tapodan for at have darsana af Herren Krishnas Deitet. Da han forlod byen, så han to baelfrugttræer. Han bestemte sig for at hvile i skyggen af disse træer og lagde sig sådan, at han brugte rødderne på det ene træ til hovedpude og rødderne på det andet til at hvile fødderne på. Da Bharata forlod stedet, begyndte de to træer at visne. I løbet af fem eller seks dage visnede de helt og døde. De to sjæle, som havde boet i disse træer, blev født ind i en from familie som to piger. Syv år gamle blev pigerne taget med på en pilgrimsrejse til Kasi (Benares). I Kasi fik de øje på den store helgen Bharata, og med det samme gik de hen til ham, faldt ned for hans fødder og sagde med søde ord, ”O Maharaja Bharata, på grund af din nåde er vi begge blevet befriet fra vores liv som træer.” Bharata Maharaja blev forbavset, da han hørte dette. Han spurgte dem, ”Mine kære døtre, hvornår og hvor kom jeg i kontakt med jer og befriede jer fra tilværelsen som træer? Fortæl mig venligst også, hvordan I fik skikkelsen af træer, for jeg ved intet om dette.” Pigerne fortalte først Bharata Maharaja grunden til, at de var blevet træer. Den ene pige sagde, ”Maharaja, på bredden af floden Godavari er der et helligt sted, som hedder Chinnapaap. På det sted var der en rishi ved navn Sacatapa. Han udførte meget store og vanskelige askeser. I den varme årstid sad han imellem mange flammende bål, og i den kolde årstid stod han ude i den kolde flod. Med tidens løb blev han helt ren og havde fuldstændig kontrol over sine sanser, og langsomt opnåede han Guddommens Højeste Personlighed Sri Krishnas lotusfødder. Herren Brahma kom dagligt til Sacatapa for at have darsana og stillede ham spørgsmål om hengiven tjeneste til Herren Krishna. Imens var Indra blevet bekymret ved synet af Sacatapas’ ophøjede position. Han tænkte, at Sacatapa måske en dag kunne overtage hans stilling som himmelens konge. Da tilkaldte Herren Indra os, som på det tidspunkt var født som apsaraer i det himmelske rige og instruerede os, ”Tag ned og få Sacatapa til at falde ned, før han prøver at tilrane sig min position.” Efter at have fået Indras instrukser drog vi til bredden af Godavari-floden, hvor Sacatapa udførte sin askese. Vi begyndte at synge og danse meget provokerende nær Sachatapa for at få ham til at optage et seksuelt forhold til os. Mens vi dansede, faldt nogle af vores klæder ned, så vores bryster blev synlige. Da tog den hellige mand vand i sin hånd og forbandede os. Han sagde, ”I skal begge blive baeltrær på bredden af Ganges.” Da vi hørte denne forbandelse, faldt vi ned ved hans fødder og tryglede om hans tilgivelse og forklarede, at vi var simple tjenere hos Herren Indra. Da han så vores ydmyghed, blev han meget tilfreds og sagde, at vi ville forblive træer, indtil Maharaja Bharata kom i kontakt med os. Han gav os også en velsignelse, som satte os i stand til at huske vores tidligere liv. ”Min kære Maharaja Bharata, da du besøgte Tapodan, hvilede du under os, da vi var baeltrær. Du reciterede Srimad Bhagavad-gitas fjerde kapitel, og ved at høre denne recitation blev vi ikke bare fri fra tilværelsen som træer og opnåede fødsel i en hengiven familie, men vi mistede også alle ønsker om at nyde i den materielle verden.” Herren Vishnu sagde: ”Min kære Laksmi, da disse piger fortalte deres historie til Bharata Maharaja, blev han meget lykkelig og tog tilbage til sin asrama. De to piger fortsatte samvittighedsfuldt resten af deres liv med at recitere Srimad Bhagavad-gitas fjerde kapitel og opnåede på den måde Mine lotusfødder.” |
