Gita Mahatmya fra Padma Purana, del 3
Herren Sivas lovprisning af Bhagavad-gita
Tredje kapitels navnkundighed
Oversættelse af Keshav Nrugham

Herren Visnu sagde: ”Min kære Laksmi, i en by ved navn Janasthan var der en brahmana, der hed Jada, fra Kausika-dynastiet. Jada opgav alle religiøse aktiviteter, som påbydes i de hellige skrifter og skal følges af brahmana-kasten, og påbegyndte mange irreligiøse aktiviteter.

Han var meget glad for at spille, drikke, gå på jagt og besøge prostituerede. Efter at have bortødslet sin rigdom drog han til de nordlige lande på en forretningsrejse. Der tjente han megen rigdom og bestemte sig for atter at drage tilbage til Janasthan. Efter at have rejst langt en dag endte han på et meget øde sted. Solen gik ned og indhyllede alt i mørke, og han besluttede sig til at tilbringe natten under et træ. Mens han hvilede sig, slog nogle røvere ham ihjel og stjal al hans rigdom. Fordi Jada havde opgivet alle religiøse aktiviteter og levet et syndigt liv, blev han efter sin død til et spøgelse.

Jadas søn var meget religiøs og lærd i de hellige vediske skrifter. Da han så, at hans far ikke var kommet tilbage efter lang tid, bestemte han sig for at tage ud for at lede efter ham. I mange dage rejste han hid og did i sin søgen efter sin far, og hver gang, han traf rejsende, spurgte han dem ud om ham.

En dag traf han en, som kendte hans far godt og fortalte ham, hvad der var sket. Da Jadas søn hørte om sin fars død, begav han sig af sted til Kasi (Benares) for at ofre pinda (tilbedelse), så hans far kunne blive befriet fra sin helvedesagtige situation. På rejsens niende dag lagde han sig tilfældigt til hvile under det samme træ, hvor hans far blev dræbt. Han udførte om aftenen sin daglige tilbedelse af Herren Krishna, og han reciterede også det tredje kapitel af Srimad Bhagavad-gita. Netop da han var færdig med sin fremsigelse, lød der en høj lyd fra himmelen. Han så op og fik øje på sin far, der lige for øjnene af ham ændrede sin skikkelse til en smuk form med fire arme klædt i en gul dhoti. Hans krop havde farve som en mørk regnsky, og hans kropslige udstråling skinnede i alle retninger. Hans far velsignede ham. Så spurgte sønnen om meningen med denne vidunderlige hændelse. Faderen svarede, ”Min kære søn, du reciterede Srimad Bhagavad-gitas tredje kapitel og frigjorde mig således fra den spøgelsestilværelse, som jeg var havnet i på grund af mine syndefulde handlinger. Nu kan du rejse hjem, for formålet med din rejse til Kasi (Benares) er opnået igennem, at du reciterede Bhagavad-gitas tredje kapitel.”

Sønnen spurgte, om han havde flere instruktioner, og faderen svarede: ”Min bror har også levet et syndigt liv og lider i helvedes mørkeste regioner. Hvis du vil befri ham og alle vore andre forfædre, som lider her og der i forskellige livsarter i det materielle univers, reciter da venligst Srimad Bhagavad-gitas tredje kapitel. Igennem denne recitation vil de opnå en form som Herren Visnus og komme til Vaikuntha.”

Sønnen hørte faderens instruktioner og svarede, ”Så vil jeg fortsætte med at recitere det tredje kapitel, indtil alle sjæle, som er fanget i et helvetisk liv, er befriede.” Faderen velsignede ham og sagde, ”Lad det ske således.” I samme nu kom der et luftskib fra den åndelige verden, Vaikuntha, og bragte faderen til hans bestemmelsessted.

Sønnen vendte derefter tilbage til Janasthan og sad foran Deiteten af Herren Krishna. Med et ønske om at befri alle de betingede sjæle fra et liv i helvede begyndte han at recitere det tredje kapitel af Srimad Bhagavad-gita. Denne recitation fortsatte dag efter dag, og til sidst sendte Herren Visnu Sine budbringere, visnudutaerne, til Yamarajas rige. Yamaraja har opsynet med afstraffelsen af alle syndige levende væsener. Hos Yamaraja gav visnudutaerne ham beskeden fra Herren Visnu, som ligger på Sin Ananta Sesa-seng i Mælkehavet. Beskeden sagde, at Herren Visnu spurgte til hans velbefindende og gav ham også ordre til at befri alle betingede sjæle, som led i helvede.

Yamaraja hørte disse instruktioner og løslod med det samme alle de betingede sjæle fra helvede. Herefter tog han sammen med visnudutaerne til Mælkehavet, der kaldes Svetadvipa, for at have darsana med Herren Visnu. Da han ankom, så han Herren Visnu på Sin Ananta Sesa-seng. Hans kropslige udstråling skinnede som mange sole, og lykkegudinden Laksmi-devi masserede Hans fødder. Han var omgivet til alle sider af rishier [vise hellige mænd] og halvguder under ledelse af Herren Indra, som sang Herren Visnus pris. Herren Brahma var også til stede og reciterede  fra Vedaerne. Yamaraja kastede sig ned i respekt for Herren Visnu og lovpriste ham med ordene: ”Min kære Visnu, Du er alle betingede sjæles ven. Der er ingen grænser for Din storhed. Vedaerne kommer fra Dig. Du er tiden, og i tidens løb vil Du ødelægge alt, som er. Du er årsagen til og opretholderen af de tre verdener, og som Oversjælen i hjertet vejleder Du alle levende væsener. Du er hele universets guru og alle hengivnes mål. O lotusøjede, tag imod min hyldest igen og igen. Din berømmelse er ubegrænset.”

På denne måde stod Yamaraja med foldede hænder og viste sin respekt for Herren Visnu. Yamaraja fortsatte: ”På din instruktion har jeg frigivet alle betingede sjæle fra helvede. Fortæl mig venligst, hvilket arbejde jeg nu skal gøre.” Herren Visnu svarede med en stemme så dyb som torden og sød som nektar, ”Min kære Dharmaraja (Yamaraja), du er upartisk overfor alle, og jeg behøver ikke at fortælle dig om dine pligter. Tag tilbage til din bolig med min velsignelse og fortsæt med dine opgaver.”

På det tidspunktet forsvandt Herren Visnu ud af syne for Yamaraja, og Yamaraja rejste tilbage til sit eget sted.

Da brahmanaen Jadas søn havde frigjort sine forfædre og alle andre betingede sjæle fra helvede, kom visnudutaerne og tog ham med til Herren Visnus bolig. Der engagerede han sig i at tjene Guddommens Højeste Personlighed for altid.”