|
|
|
|
|
19 oktober 2004
I Gujarat i byen ved navn Sourastra (Surat) havde Kong Khadgabahu sit kongedømme og levede der som en anden Indra, himmelens konge. Han havde en lidenskabelig hanelefant ved navn Arimardana, fra hvis tindinger flød væske på grund af dens stolthed. En dag rev elefanten sig i et raserianfald fri fra sine lænker og begyndte at ødelægge elefantstalden. Derefter løb den hid og did og jagede folk hæmningsløst. Alle flygtede, så hurtigt de kunne. Elefantpasseren rapporterede det med det samme til kongen, der gik ud for at se elefanten sammen med sin søn. Kong Khadgabahu kendte kunsten at kontrollere vilde elefanter. Da kongen kom frem til det sted, hvor elefanten gik amok, så han, at mange mennesker var blevet trampet ned, og andre løb hid og did i et forsøg på at komme bort fra elefanten. Netop da kongen betragtede denne kaotiske scene, så han en brahmana, som fredfyldt kom tilbage efter at have taget sit bad i søen. Brahmanaen reciterede lydløst de tre første vers fra Srimad Bhagavad-gitas sekstende kapitel, som begynder med ordet abhayam, frygtløshed. Folk prøvede at sige til brahmanaen, at han ikke skulle gå nær elefanten, men han ænsede dem ikke. Han gik direkte hen til elefanten og begyndte at klappe den. Da elefanten så brahmanaen komme, forsvandt al dens vrede, og den lagde sig fredeligt ned. Brahmanaen klappede elefanten et stykke tid og gik så roligt videre. Da kongen og borgerne så dette, blev de meget forbløffede. Kongen faldt ned ved brahmanaens fødder og spurte ham, ”Hvad slags askese og tilbedelse har du udført for at blive så fredfyldt og have så forbløffende evner?” Brahmanaen svarede, ”Jeg reciterer dagligt nogle vers fra det sekstende kapitel af Srimad Bhagavad-gita.”” Herren Siva sagde: ”Kongen bad så brahmanaen om at komme til sit slot. Der gav han ham hundrede guldstykker i velgørenhed og bad ham instruere sig i at synge disse vers fra det sekstende kapitel af Srimad Bhagavad-gita. Kong Khadgabahu reciterede disse vers en tid. En dag gik han med sine livvagter til det sted, hvor elefanten var, og gav elefantpasserne ordre til at slippe den løs. Folk blev forskrækkede over kongen og tænkte, at elefanten ville gå amok igen. Kongen gik hen foran elefanten. Med det samme lagde den sig ned, og kongen klappede den. Efter dette drog kongen tilbage til sit slot og indsatte sin søn på tronen. Han drog ud i skoven, hvor han tilbad Herren Krishna ved at synge disse vers fra det sekstende kapitel af Srimad Bhagavad-gita, og snart opnåede han Herren Krishnas lotusfødder. Enhver, som synger det sekstende kapitel af Srimad Bhagavad-gita, uanset hvor syndig han er, opnår det samme mål som kong Khadgabahu – Herren Krishnas lotusfødder. |
Herren Siva sagde: ”Min kære Parvati, nu skal jeg fortælle dig om navnkundigheden af Srimad Bhagavad-gitas sekstende kapitel.