|
|
|
|
|
24 september 2004
I Gaudadesa var der en konge, som hed Narasingha. Han var så mægtig, at han kunne besejre halvguderne. Kommandanten i hans hær, Sarabhmerund, var grådig og planlagde sammen med prinsen at dræbe kongen og blive regent over Gaudadesa. Men før han kunne gennemføre sin plan, fik han kolera og døde indenfor kort tid. Han blev derefter født som en hest i et land, som hedder Sindhu. Hesten var meget smuk og en hurtig løber og havde alle en præmiehests kvaliteter. En dag så en rig mands søn fra Gaudadesa hesten og bestemte sig til at købe den i den hensigt at sælge den til kongen i Gaudadesa. Han købte hesten og tog den med til hovedstaden i Gaudadesa. Da han nåede frem til byen, tog han straks til kongens palads og bad vagterne informere kongen om sin ankomst. Han kom foran kongen, som spurgte ham, ”Hvad bringer dig her?” Forretningsmanden svarede, ”O konge, i Sindhu fandt jeg en hest af højeste kvalitet. Dens mage findes ikke i hele universet. Jeg betalte en stor sum penge for den.” Kongen beordrede, ”Bring hesten hertil med det samme.” Hesten blev bragt foran kongen, som blev meget fornøjet med hestens gode kvalitet. Efter at have undersøgt hesten betalte kongen det, forretningsmanden bad om, uden at tænke sig om to gange. Nogle dage senere bestemte kongen sig for at gå på jagt. Han red på hesten ud i skoven, hvor han så en hjort, som han med det samme begyndte at jage. Han fulgte efter hjorten, hvor end den løb. Resten af gruppen sakkede bagud og faldt fra. Kongen jagtede hjorten i lang tid, men da han på et tidspunkt blev træt og tørstig, stoppede han for at hvile. Han bandt hesten til et træ og satte sig ned på en stor sten. Et stykke pergament kom flyvende med vinden og landede ved siden af ham på stenen. På pergamentstykket var der skrevet et halvt sloka fra Srimad Bhagavad-gitas femtende kapitel. Kongen begyndte at læse højt, og da de første ord kom fra hans mund, faldt hesten til jorden og opgav sin hestekrop. Han fik en transcendental firearmet form, og i samme øjeblik dukkede et blomsterfly op og tog ham med til det transcendentale Vaikuntha. Kongen lagde mærke til, at lige i nærheden var der en smuk asrama, som var omgivet af frugttræer. Der sad der en brahmana, som havde fuldstændig kontrol over sine sanser. Kongen gik hen og viste sin respekt for brahmanaen . Med foldede hænder spurgte kongen, ”Hvordan var det muligt for min hest at opnå Vaikuntha?” Brahmanaen, som hed Visnusharma, svarede, ”O Konge, tidligere havde du i din hær en øverstkommanderende, som hed Sarabhmerund. Han planlagde sammen med prinsen at styrte dig fra tronen. Men før han fik det gjort, blev han ramt af kolera og døde. Derefter blev han født som denne hest. Tilfældigvis hørte han nogle ord fra det femtende kapitel af Srimad Bhagavad-gita og opnåede Vaikuntha.” Kongen viste igen sin respekt for brahmanaen og drog tilbage til sin hovedstad. Igen og igen læste han det, som stod på pergamentet. Kort tid derefter udnævnte han sin søn til konge af Gaudadesa og drog ud i skoven, hvor han jævnligt reciterede det femtende kapitel fra Srimad Bhagavad-gita, og hurtigt opnåede han Herren Visnus lotusfødder.” |
Herren Siva sagde: ”Min kære Parvati, nu skal jeg fortælle dig om Srimad Bhagavad-gitas femtende kapitels navnkundighed. Hør godt efter.