|
|
|
2 august 2004
Herren Siva sagde: ”Jeg vil nu fortælle dig om navnkundigheden af Srimad Bhagavad-gitas tolvte kapitel, kære Parvati. I syden er der et vigtigt helligt sted, som hedder Kolbapur, hvor der findes et tempel for Herrens guddommelige ledsager Maha-Laksmi. Maha-Laksmi tilbedes uafbrudt af alle halvguderne. Det sted opfylder alle ønsker, og Rudragaya er også her. En dag kom en ung prins dertil. Hans krop havde farve som guld. Hans øjne var meget smukke. Han havde stærke skuldre og en bred brystkasse. Hans arme var lange og stærke. Da han ankom til Kolbapur, drog han først til søen Manikanth-tirtha, hvor han tog bad og tilbad sine forfædre. Så drog han til Maha-Laksmis tempel, frembragte sin hyldest og bad, ”O Devi, hvis hjerte er fuld af barmhjertighed, som tilbedes i de tre verdener, og som skænker al lykke og er mor til hele skabelsen. Al ære til dig, beskytter af alle levende væsener, O opfylder af alle ønsker, du er den vidunderlige energi af Herren Acyuta, som opretholder de tre verdener. Du er den højeste gudinde. O de hengivnes beskytter, al ære til dig. Det er dig, som opfylder alle de hengivnes ønsker, og det er dig, som engagerer dem i Herren Acyutas tjeneste. Du er evig og de faldne sjæles forløser. Al ære til dig. O Devi, med henblik på de tre verdeners velfærd og beskyttelse antager du mange former som Ambika, Brahmi, Vaisnavi, Mahesvari, Varahi, Maha-Laksmi, Narasimhi, Indri, Kumari, Candika, Laksmi, Savitri, Candra Kala, Rohini og Paramesvari. Al ære til dig, hvis ære er ubegrænset. Vær mig nådig.” Maha-Laksmi blev meget tilfreds, da hun hørte disse bønner, og sagde til prinsen, ”O prins, jeg er meget tilfreds med dig. Bed om en velsignelse efter dit hjertes ønske.” Prinsen svarede, ”O de tre verdeners moder, min far var i gang med at udføre den berømte offerhandling asvamedha. Men før han blev færdig med denne offerhandling, døde han af sygdom. Og før jeg fik fuldført offerhandlingen, stjal en eller anden hesten, som havde rejst rundt over hele verden og var renset til offerhandlingen. Jeg sendte folk ud i alle retninger, men dem lykkedes dem ikke at finde den. Da tog jeg tilladelse fra præsten til at komme her og bede om din hjælp. Fortæl mig, hvis du er tilfreds med mig, hvordan jeg kan få denne hest tilbage og opfylde min fars ønske.” Maha-Laksmi svarede, ”O ædle prins, ved porten til mit tempel bor en meget ophøjet brahmana ved navn Siddha-Samadhi. Han kan opfylde dit ønske.” Da prinsen hørte disse ord fra Maha-Laksmi, gik han hen til det sted, hvor Siddha-Samadhi boede, og frembar sine mest respektfulde hilsener. Efter at have frembåret sine hilsener, stod han foran Siddha-Samadhi med foldede hænder. Siddha-Samadhi sagde, ”Du er blevet sendt hertil af Maha-Laksmi, og derfor skal jeg opfylde dine ønsker.” Efter at have fremsagt nogle mantraer bragte Siddha-Samadhi alle halvguderne foran dem. Prinsen så halvguderne stå foran Siddha-Samadhi og vente på hans instruktioner. Siddha-Samadhi sagde til halvguderne, ”O devaer, denne prins’ hest, som han havde gjort klar til ofring, blev stjålet i nat af Herren Indra. Bring venligst den hest tilbage nu.” Med det samme bragte halvguderne hesten foran dem, og Siddha-Samadhi sendte dem bort. Da prinsen så denne vidunderlige hændelse, faldt han ned ved Siddha-Samadhis fødder og spurgte ham, ”Hvordan har du fået sådan en magt, som jeg ikke har set eller hørt andre have? O store vismand, hør venligst min anmodning. Min far, Kong Brahadratha døde pludseligt ved udførelsen af asvamedha-ofringen. Jeg har lagt hans krop i ren kogt olie. Bring ham venligst tilbage til live, hvis du ønsker det.” Siddha-Samadhi lo lidt og sagde, ”Lad os tage derhen, hvor du har opbevaret din fars krop.” Da de kom til det stedet, tog Siddha-Samadhi vand i sin hånd, og mens han fremsagde nogle mantraer, stænkede han vand på Kong Brahadrathas døde krop. Så snart vandet ramte hans hoved, satte kongen sig op og spurte Siddha-Samadhi, ”O store hengivne, hvem er du?” Prinsen fortalte sin far om alt, der var sket. Da kongen hørte denne beretning, frembar han sine mest respektfulde hyldest til Siddha-Samadhi igen og igen og spurgte ham, ”Hvilke bodsøvelser har du udført for at få sådanne guddommelige kræfter?” Siddha-Samadhi svarede, ”Min kære Kong Brahadratha, jeg reciterer det tolvte kapitel af Srimad Bhagavad-gita hver dag.” Da han hørte disse ord fra den store hengivne, lærte Kong Brahadratha det tolvte kapitel af Srimad Bhagavad-gita fra Siddha-Samadhi. I tidens løb opnåede både kongen og hans søn Herren Krishnas lotusfødder. Mange andre personer har også opnået dette allerhøjeste mål ved at recitere Srimad Bhagavad-gitas tolvte kapitel dagligt. |