|
|
|
|
|
22 juli 2004 Herren Siva sagde: ”Min kære Parvati, jeg vil nu fortælle dig om navnkundigheden af Srimad Bhagavad-gitas ellevte kapitel. Det er ikke muligt at På bredden af floden Pranita er der en stor by ved navn Megankara, hvor det berømte tempel Jagat Isvara findes. Jagat Isvara holder en bue i Sin hånd. I Megankara boede der en fuldstændig ren brahmana ved navn Sunand, som havde levet som brahmacari hele sit liv. Sunand plejede at sidde foran Jagat Isvara og recitere det ellevte kapitel af Srimad Bhagavad-gita og huske på Herrens universelle form. Ved at recitere det ellevte kapitel af Srimad Bhagavad-gita opnåede han fuldstændig kontrol over sine sanser og var i stand til altid at huske Herren Jagat Isvara. En gang drog denne fuldstændigt rene brahmana Sunand på en rejse til alle de hellige steder langs bredden af floden Godavari. Han besøgte alle hellige steder fra Viraj-Tirtha af. Han badede på disse hellige steder og havde darsana med Deiteterne, der boede der. En dag kom han til byen Vivaha Mandapa. Sammen med sine ledsagere ledte han efter et sted at bo, og til slut fandt de midt i byen en dharmashalla, hvor de hvilede om natten. Da Sunand vågnede næste morgen, opdagede han, at hans ledsagere var forsvundet. Mens han ledte efter dem, traf han byens borgmester, som faldt ned ved hans fødder og sagde, ”O store vismand, jeg kan ikke sige, hvor dine ledsagere er rejst hen, men jeg kan sige, at der findes ingen hengiven som dig. Jeg har aldrig set nogen så ren som dig, min kære brahmana. Jeg bønfalder dig om at blive her i denne by.” Da Sunand hørte bortmesterens ydmyge anmodning, bestemte han sig for at blive nogle dage. Borgmesteren gav Sunand et komfortabelt sted at bo og var til hans tjeneste dag og nat. Efter otte dage kom en af beboerne til Sunand og sagde, ”O rene brahmana, i nat spiste raksasaen min søn.” Sunand spurgte, ”Hvor holder denne raksasa til, og hvordan spiste han din søn?” Manden svarede, ”I denne by bor der en frygtelig raksasa. Hver dag spiser han nogle af indbyggerne, når han ønsker det. En dag gik vi til denne raksasa og bad ham beskytte os. Til gengæld lovede vi at skaffe ham hans daglige måltid. En dharmashalla blev bygget. Alle rejsende blev sendt dertil for at bo, og mens de sov, spiste raksasaen dem. På denne måde har vi kunnet beskytte os mod raksasaen. Du boede i dharmashalla’en sammen med dine rejsefæller. Raksasaen spiste ikke dig sammen med de andre, og jeg skal nu fortælle dig om grunden til dette. I går aftes kom en ven af min søn, men jeg var ikke klar over, at han var en god og nær ven af min søn, så jeg sendte ham hen til dharmashalla’en. Da min søn lidt senere fandt ud, hvad der var sket, gik han af sted for at prøve at få ham tilbage. Da han kom derhen, blev han også spist af raksasaen. Her til morgen gik jeg til hen til raksasaen for at høre, om han havde spist min søn og den anden rejsende. Jeg spurgte ham også, om det var muligt at få min søn tilbage. Raksasaen svarede: ”Jeg vidste ikke, at din søn var kommet ind i dharmasalla’en, så han blev spist sammen med de andre. Med hensyn til at få ham tilbage er det muligt, når jeg bliver befriet fra min raksasa-krop ved barmhjertigheden fra en person, som dagligt reciterer det ellevte kapitel af Srimad Bhagavad-gita. Lige nu er der i byen en brahmana, som har boet i dharmashalla’en, og vi spiste ham ikke, fordi han dagligt reciterer det ellevte kapitel af Srimad Bhagavad-gita. Hvis han reciterer det ellevte kapitel syv gange og stænker vand på mig, vil jeg blive fri for forbandelsen i denne raksasa-krop.” Sunand spurgte landsbybeboeren, hvordan denne person havde fået sin raksasa-krop. Landsbybeboeren svarede: ”For længe siden boede der en bonde her. En dag mens han passede sine marker, angreb en stor grib en rejsende på vejen. På det tidspunkt kom en yogi forbi. Han så denne person blive angrebet og løb for at hjælpe, men kom for sent. Da blev yogien vred på bonden og sagde til ham: ”Den, som ser andre i fare fra slanger, tyve, brand, angreb med våben eller andre farer, men som ikke kommer til undsætning, selv om han er i stand til det, bliver straffet af Yamaraja. Efter lang tids lidelser vil han blive født som en ulv, imens en, som hjælper en anden i nød, behager Herren Visnu. Den, som prøver at redde en ko fra et frygteligt udyr, en mand af lav kaste eller en ond hersker, opnår Herren Visnu. Ondskabsfulde bonde, du så denne mand blive angrebet af en grib, men gjorde ingenting for at redde ham. Nu forbander jeg dig til at blive født som en raksasa.” Bonden sagde, ”Jeg havde arbejdet i marken hele natten og var meget træt, så vær nådig imod mig, store vismand.” Yogien svarede: ”Når en, som dagligt reciterer det ellevte kapitel af Srimad Bhagavad-gita, kommer og stænker vand på dit hoved, vil du blive fri fra denne forbandelse.” Landsbybeboeren sagde: ”Min kære Sunand, vær venlig at stænke vand på hovedet af denne raksasa med din hånd.” Efter at have hørt landsbybeboerens historie gik Sunand hen til det sted, hvor denne raksasa var, og mens han reciterede det ellevte kapitel af Srimad Bhagavad-gita, stænkede han vand på raksasaens hoved. Raksasaen fik med det samme en firearmet krop som Herren Visnu. Ikke bare det, men alle de, han havde spist, fik også firearmede kroppe som Herren Visnu. De satte sig alle op på et blomsteraeroplan, som var kommet for at bringe dem til Vaikuntha. Da han så denne fantastiske hændelse, spurte landsbybeboeren, hvem der var hans søn. Da begyndte personen, som havde været en raksasa, at le og pegede på en af de tusinder af personer, som sad i blomsterflyet, og sagde: ”Det er din søn.” Landsbyboeren bad sin søn, om han ville komme hjem med ham. Da han hørte sin fars spørgsmål, svarede han med et smil: ”Min kære herre, mange gange har du været min søn og jeg din, men nu er jeg på grund af den rene hengivne Sunands nåde blevet frigjort fra kredsløbet af fødsel og død og vender tilbage til mit rigtige hjem, Vaikuntha. Kære herre, overgiv dig venligst til Sunands lotusfødder og hør Srimad Bhagavad-gitas ellevte kapitel fra ham. Da vil du også opnå Herren Visnus bolig (Vaikuntha). Det er ganske givet. Fra Herren Krishnas mund kom disse vidunderlige instruktioner som svar på Hans ven Arjunas spørgsmål. Ved at høre og recitere denne samtale vil du bryde den knude, som binder dig til kredsløbet af fødsel og død.” Herren Siva sagde: ”Efter at have sagt disse visdomsord drog han til Vaikuntha sammen med de andre lykkelige sjæle. Hans far lærte sig Srimad Bhagavad-gitas ellevte kapitel fra Sunand, og snart drog også han til Vaikuntha. Min kære Parvati, du har nu hørt om navnkundigheden af Srimad Bhagavad-gitas ellevte kapitel, som er i stand til udslette alle syndefulde reaktioner.” |
berette det hele, siden der er tusinder af historier, men jeg skal fortælle dig en af dem.