Gita Mahatmya fra Padma Purana, del 1
Herren Sivas lovprisning af Bhagavad-gita
Første Kapitels navnkundighed: historien om Susharma
Oversættelse af Keshav Nrugham

Dette er første del af Gita Mahatmya fra Padma Purana, hvor Herren Siva lovsynger Bhagavad-gita foran sin hustru Parvati. Gita Mahatmya består ligesom Bhagavad-gita af 18 dele, der efter planen bringes i de næste atten numre af Nyt fra Hare Krishna. Den første del beskriver det første kapitels herligheder.

Parvati sagde, ”Min kære ægtemand, du kender alle transcendentale sandheder, og ved din nåde har jeg fået lejlighed til at høre om Guddommens Højeste Personlighed, Sri Krishna, og Hans storhed. Nu længes jeg efter at høre din lovprisning af Srimad Bhagavad-gita, som blev talt af Herren Krishna, for bare ved at høre denne vil ens hengivenhed imod Herren Krishna forøges.”

Herren Siva svarede, ”Den person, hvis krop har farve som en mørk regnsky, som bæres af fuglenes konge Garuda, og som hviler på Ananta  Sesa, den tusindhovede slange – denne Herre Visnu, hvis ære ingen begrænsning har, er den, jeg altid tilbeder.

Min kære Parvati, engang efter at Herren Visnu havde dræbt dæmonen Mura og hvilede fredfyldt på Ananta Sesa, nærmede lykkegudinden Sri Laksmi sig Ham respektfyldt.

Hun sagde, ”Bhagavan, Du behersker og opretholder hele universet, men alligevel ligger Du her på Mælkehavet og sover så roligt. Hvad skyldes dette?”

Herren Visnu svarede, ”Jeg sover ikke. Jeg ligger bare og betragter, hvor vidunderligt Min energi arbejder. Det er med denne vidunderlige  energi, Jeg behersker alt og alligevel forbliver uberørt. Og det er ved at huske på disse Mine guddommelige aktiviteter, at store hengivne er i stand til at befri sig selv fra kredsløbet af fødsel og død og opnå Min natur, som er transcendental og fri fra den materielle naturs kvaliteter.”

Laksmi sagde, ”Du, som behersker alt, og som er målet for de store yogiers meditation. Intet kan ske uden Dig. Du er årsagen til både skabelsen, opretholdelsen og ødelæggelsen af de materielle universer. Fortæl mig venligst om dine vidunderlige energier, som er så dragende, at Du selv ligger her og mediterer på dem.”

Herren Visnu svarede, ”Min kære Laksmi, hvordan Mine energier virker, og hvordan man kan befri sig fra båndene til fødsel og død, kan kun  forstås af en ren intelligens, som er inklineret til at tjene Mig. Min transcendentale kundskab forklares fuldstændigt i Srimad Bhagavad-gita.”

Laksmi sagde, ”Min kære Herre, Du forbløffes selv over Dine energier og forsøger altid at forstå deres udstrækning, så hvordan er det muligt, at Bhagavad-gita kan beskrive Dine ubegrænsede energier, hvordan man krydser over dem, og hvordan man opnår den transcendentale natur?”

Herren Visnu svarede, ”Jeg Selv er manifesteret i Bhagavad-gita. Forstå venligst, at de første fem kapitler er mine fem hoveder, de næste ti er mine ti arme, det sekstende kapitel er min mave, og de to sidste kapitler er mine lotusfødder. På den måde kan du forstå Bhagavad-gitas transcendentale guddommelighed. Denne Bhagavad-gita er ødelæggeren af al synd, og den, som dagligt reciterer et kapitel eller et sloka, et halvt sloka eller mindst et kvart sloka, vil opnå det samme resultat, som Susharma opnåede.”

Laksmi spurgte, ”Hvem er Susharma? Til hvilken kaste hørte han, og hvilke mål var det, han opnåede?”

Herren Visnu svarede, ”Min kære Laksmi, Susharma var en meget ond og syndig mand. Selv om han var født i en brahmana-familie, besad hans familie ikke vedisk kundskab. Han fandt glæde i at forvolde andre skade og var aldrig engageret i at recitere Mit navn, give velgørenhed eller tage imod gæster. Faktisk havde han aldrig udført en eneste from handling. Som levebrød samlede han løv og solgte dem på markedet. Han var specielt glad for at spise kød og drikke vin. På denne måde førte han sit liv.

En dag, denne dumme Susharma gik ind i en hellig mands have for at sanke løv, kom en slange og bed ham, og han døde. Efter sin død blev han kastet ned til mange helvetiske steder, hvor han måtte lide meget længe.

Dernæst blev han født som en okse. Denne okse blev købt af en krøbling, som brugte ham i sin tjeneste. I syv eller otte år måtte han bære ekstremt tunge byrder. En dag læssede den forkrøblede mand et ekstra tungt læs på oksens ryg og tvang ham til at gå så hurtigt, han kunne. Pludseligt faldt oksen bevidstløs om. Mange personer samledes for at se, hvad der var sket. En from mand fik medlidenhed med oksen og gav den resultatet af nogle af sine fromme handlinger. Da andre så dette, begyndte de også at huske på deres egne fromme handlinger og give resultatet af disse til oksen. Til stede var også en prostitueret kvinde, som ikke vidste helt, om hun havde udført nogle fromme handlinger i sit liv, men da hun så, hvad de andre gjorde, gav hun resultatet af de fromme handlinger, hun måtte have udført, til oksen.

Efter at oksen døde, blev han ført til Yamaraja, dødens guddoms, bolig. Der fortalte Yamaraja ham, ”Du er fri fra alle dine tidligere syndefulde handlinger på grund af den prostituerede, som gav resultatet af sine fromme handlinger til dig.”

Efter dette blev Susharma født ind i en from brahmana-familie. I denne fødsel var han i stand til at huske sine tidligere liv. Efter mange dage var gået, besluttede han sig til at opsøge den prostituerede, som havde befriet ham fra hans helvetiske situation.

Da han mødte hende, fortalte han, hvem han var, og spurgte, ”Hvad var det for nogle fromme handlinger, hvis frugter frigjorde mig fra den frygtelige tilstand, jeg var i?”

Den prostituerede svarede, ”Min Kære Herre, i buret der er der en papegøje, som reciterer noget hver dag. Ved at høre på den er mit hjerte blevet helt rent, og det var resultatet af denne lytning, jeg gav dig.” Derefter henvendte de sig begge til  papegøjen om dennes recitation.

Papegøjen, som huskede sine tidligere liv, fortalte: ”Tidligere var jeg en lærd brahmana, men på grund af stolthed plejede jeg at fornærme andre lærde personer. Jeg var også svært misundelig. Efter at jeg døde, blev jeg sendt til mange helvetiske steder og efter lang tids lidelse fik jeg en papegøjes krop. På grund af mine syndige handlinger døde mine forældre, mens jeg var et lille barn. En dag, da jeg lå ubeskyttet i det varme sand, kom nogle hellige mænd. De tog mig med til deres asrama og anbragte mig i et bur. På dette sted lærte børnene at recitere det første kapitel af Srimad Bhagavad-gita. Da jeg hørte dem recitere disse vers, begyndte jeg at repetere sammen med dem. Kort efter blev jeg stjålet af en tyv og solgt til denne fromme dame.”

Herren Visnu fortsatte, ”Ved at recitere det første kapitel blev papegøjen helt ren, ved at høre på den blev den prostituerede også ren, og ved at  modtage resultatet af denne fromme lytning, blev Susharma også helt ren. Efter at have talt sammen om berømmeligheden af Bhagavad-gitas første kapitel tog Susharma hjem, og alle tre fortsatte på hvert sit sted med at recitere det første kapitel af Bhagavad-gita og opnåede kort tid efter det højeste mål, Vaikuntha.”

Alle, som reciterer, hører eller studerer Bhagavad-gitas første kapitel, vil blive i stand til at krydse over den materielle lidelses hav og opnå at tjene Herrens lotusfødder.”