Jeg vil berette om alle tiders tur, Visakha og jeg havde i sidste uge, da vi var på en lille turné til de hellige steder i Jylland. Beretningen er måske lidt indforstået for jer, der ikke kender navnene på de forskellige hengivne, vi besøgte, og de ting, jeg refererer til, men jeg håber, det kan læses alligevel.

Mandag eftermiddag den 4. oktober tog vi fra København op til min mor, som bor i Manstrup ved Fjerritslev. Vi var lige ved at glemme de 200 poser med havregrynskugler, som vi skulle have med for at sælge og samle ind til templets termin. Vi snakkede om, at 200 var næsten ingenting i forhold til, hvor meget vi samlede ind førhen, da vi havde Bauneholm. Det er dejligt at være fri for det økonomiske pres, som vi havde dengang.

Tirsdag tog vi til Thisted, og mange fik Krishnas nåde gennem de berømte ’kugleguf’. Onsdag pakkede vi madkurven og tog på udflugt – først til Bulbjerg, der rejser sig som en høj klint ud mod Vesterhavet, hvorfra man kan skue ud over Krishnas smukke skaberværk. Det er en hel unik natur i dette område. Næste stop var Thylejren, hvor min søn Gopala sammen med en ven er i gang med at bygge et hus, hvor muslingeskaller er isolation både i gulv og vægge, som bagefter bliver dækket med ler. Gopala tog os med på en rundvisning til alle de mange forskelligartede huse og skure, der skyder op i det jyske hedelandskab. Vi endte turen i Bixen, en velassorteret økologisk købmandshandel, hvor Lisbeth glad hev Nyt fra Hare Krishna frem og fortalte, at de var en del, som fik bladet i Lejren. Det var jeg glad for at høre, for det var der, både Gunamani, Trayimaya og jeg begyndte vores Krishna-bevidste liv.

Så gik turen videre til Mors, og med en lille frokostpause på vejen endte vi i Thissinghuse hos Sivananda Sena, Gitavali, Pandu, Yadu og lille Bhima. Familien er just vendt hjem til Danmark efter flere år på Almviks gård i Sverige. Vi lærte hinanden at kende, da vi boede sammen på gården i Brørup, som Krishna-bevægelsen solgte, da vi flyttede til Bauneholm. Det var et hjerteligt gensyn, og årene, der var gået siden sidst, kunne ses på Pandu og Yadu, som var vokset mig over hovedet, og  Bhima, som er 3 år, havde jeg aldrig mødt. Han erobrede både min mor, Visakhas og mit hjerte med sit søde og kærlige væsen. De har fundet et dejligt sted ude ved fjorden sådan cirka der, hvor kragerne vender, ville en københavner nok sige, men de bor på Ålekistevej, og så er vi jo hjemme i Vanløse igen. Gitavali havde bagt dejlige boller og kage, og så blev der snakket og snakket, og Sivananda kan fortælle med både arme og ben, så alle sidder med store øjne. Tiden går alt for hurtigt i gode venners selskab, og efter en rundvisning på slottet gik turen hjem til Manstrup. Gopala kom på besøg om aftenen, og så blev der bagt pizzaer.

Vi vinkede farvel til min mor og kørte mod Randers i strålende solskin for at tømme vores kurve for de sidste poser kugleguf. Randers lignede sig selv, og efter et par timer og lidt indkøb kørte vi videre til Thorsager på Mols, hvor Gunamani, Trayimaya, Kirta og Nandi  har boet i snart 10 år, efter de flyttede fra Bauneholm (de to ældste sønner Sankirtana og Acintya er for længst fløjet fra reden). Haven og huset er som i et eventyr, kreativiteten er midtpunkt, og alle er meget talentfulde. Væggene er smykket med egne kunstværker, og musikalske er de også – man skal passe på ikke at sætte sig i en guitar eller falde over trommerne, og keyboardet bliver brugt flittigt af alle. Da vi ankommer, er Gunamani lige kommet hjem fra skolen, hvor hun arbejder som lærer. Acintya er der også, og lidt efter kommer Nandi, som har øvet til korsang i kirken, og Kirta kommer fra produktionsskolen. Vi snakker lidt, og så kører Gunamani og jeg op for at hente grøntsager fra deres kolonihave, der ligger med en smuk udsigt ud over Kalø Vig. Trayimaya kommer forbi. Han har låst sin nøgle inde i bilen, så vi tager alle tre en lille rundtur, og jeg får fremvist det gartneri, hvor han arbejder, og Gunamanis skole. Vi laver noget dejligt prasadam, og efter megen snik og snak ser vi lige en udsendelse i TV om reinkarnation, inden vi går i seng. Det er godt, at flere og flere er begyndt at åbne øjnene for den kendsgerning.

Næste morgen går det hu hej, for alle skal på arbejde og i skole. Jeg går en japa-tur i den dejlige efterårsskov, inden vi triller videre ud for at kigge på økolandsbyen Friland, der ligger på Djursland, men det må I høre mere om næste gang. (Fortsættes)