Vyasa-puja i Tjekkiet
Af Gaura Bhavana Dasa

Vyasa-puja er den traditionelle fest, som disciple afholder for deres åndelige mester hvert år på hans fødselsdag. Gaura-Bhavana Dasa har været discipel af Bhaktivaibhava Swami igennem mere end 10 år og er netop kommet tilbage fra årets vyasa-puja i Tjekkiet. Han skriver:

Onsdag den 17/4:
Jeg tog toget til Prag over Hamborg og Berlin, hvilket gik meget stille og roligt. Jeg chantede, læste og skrev og så på de forbipasserende landskaber.

Jeg blev vel modtaget, da jeg ankom i templet i forstaden Zlicin i Prag klokken 22, og fik en plads at sove i brahmacari-asramaen.

Torsdag den 18/4
Efter morgenprogrammet og prasadam i templet pakkede vi de sidste ting ind i bilerne og tilbagelagde på et par timer turen ud til Hotel Panorama i kurbyen Marianske Lazne. Den ligger tæt ved grænsen til det nordvestlige Bayern i Tyskland. Syamananda Prabhu og hans familie har via en god kontakt til hotelejeren sørget for, at vi kan holde festivalen på hotellet igen i år ligesom i 1999 og 2000.

Vi, ca. 15 hengivne, startede med at gøre ekstra meget rent i køkkenet for at få nogenlunde vilkår at lave mad under, og værelserne blev også arrangeret. Nogle af os talte om, at det egentlig burde give nedslag i prisen, at vi laver sådan en hovedrengøring.

Fredag den 19/4
Vi startede med et kort morgenprogram og Srimad-Bhagavatam-klasse og fortsatte med at pakke ting ud og dekorere tempelrummet i hotellets meget rummelige balsal. Andre gudsbrødre og -søstre begyndte at ankomme fra deres respektive rejser. Der var mange glædelige gensyn. Jeg tog ned til byens centrum sammen med min ven Mahasringa Prabhu for at købe forskellige småting og hente nogle hengivne på jernbanestationen. Derefter var jeg med til at skære grøntsager til næste dags festmåltid.

Ved 19-tiden ankom Bhaktivaibhava Swami, og vi modtog ham entusiastisk med en kirtana. Sri-Sri Gaura-Nitai kom også fra Syamananda Prabhus hjem, og Srila Prabhupadas murti kom fra den tjekkiske farm. Vi var ialt ca. 120 hengivne fra lande som Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Bulgarien, Kroatien, Slovenien, Ukraine, Rusland, Kazakstan, Letland, Tyskland, Finland og Danmark. 

Forskellige hengivne startede med at tilberede deres forskellige små anretninger, som vi skulle ofre under ceremonien næste dag. Udsmykningen af tempelrummet fortsatte også til langt ud på natten. Jeg gik selv til køjs ved 22-tiden.

Lørdag den 20/4
De fleste hengivne var med til hele morgenprogrammet, hvor Bhaktivaibhava Maharaja gav en god klasse fra 1. Bog af Srimad-Bhagavatam. Han talte bl.a. om nødvendigheden af at være situeret i viden på den rette måde, og at vi alle bør prædike alt det, vi kan, fra vores forskellige udgangspunkter.

Jeg var med til at arrangere abhisekaen, og vi gjorde de sidste forbedelser efter klassen. For at ære vyasa-puja-dagen fastede alle disciple i dag til klokken 12 (eller til uddelingen af fødselsdagskagen), hvilket gav lidt ekstra tid til forberedelserne.

Festprogrammet varede så fra klokken 11 til 13.30 med de forskellige indslag som abhiseka, oplæsning af resultater fra bogdistribution, præsentation af vyasa-puja CD-ROM’en med breve fra de forskellige disciple, læsning af et par breve, bhoga-ofring, gurupuja, puspanjali og kageuddeling. Det hele var meget veltilrettelagt og gik som planlagt. Den store fest blev serveret ud klokken 15.

Efter lidt tid til at hvile sig i havde vi om aftenen et program med kulturelle indslag, hvor der var live-musik, fremvisning af vyasa-puja CD-ROM’en, en film med de tjekkiske bogdistributører (meget professionelt lavet) og en dramaopførelse af historien om Madhavendra Puri og Ksira-cora Gopinath.

Søndag den 21/4
Det var Ramacandras åbenbarelsesdag, og Bhaktivaibhava Swami talte fra Srimad-Bhagavatams 9. Bog om Herren Ramas lila. Han gav også en rigtig god Sita-Rama bhajana. Kl. 11 blev der holdt en indvielsesceremoni, hvor en hengiven blev harinama-initieret og fik navnet Dayasindhu Dasa, imens tre andre disciple fik brahmana-initiereing. Maharaja har andre år indviet betydeligt flere disciple i forbindelse med vyasa-pujaerne, men han har nu strammet op om standarden, hvilket vil sige, at man skal vente i hvert fald 4-5 år før harinama-initiering. Dette er mest en reaktion på, at nogle disciple har taget let på indvielsen og er faldet fra.

Ildofringsceremonien blev foretaget af den meget stabile hoved-pujari fra Prag, Dharmi Prabhu. Der var fest kl. 13.

Om  eftermiddagen gik jeg en tur med nogle hengivne fre Tjekkiet rundt i de omkringliggende skove. Her stødte vi bl.a. på nogle af de naturlige kilder, der springer ud af bjergsiden. De har virkeligt godt vand her.

Om aftenen var der igen et kulturelt program, denne gang med Bharata-natyam-dans, tryllekunster, pop-rock-bhajana og et teaterstykke om kongen, der fik en flaskeånd, som hele tiden skulle engageres (Den blev vist bragt her i bladet for et par måneder siden). Det var nogle rigtigt fine fremførelser.

Mandag den 22/4
Efter mangala aroti tog Bhaktivaibhava Swami af sted klokken 7.00 til Tyskland, hvor han skal arrangere sine visaer til Ukraine og Rusland. Vi havde herefter et kort morgenprogram og brugte så dagen til at rydde op og køre tilbage til Prag. Jeg fik også talt en del med de hengivne her og bl.a. set deres nye computerstudie, Veda Vision, hvor de producerer DVD-film, CD-Rom’er, et Nama-hatta blad, brochurer m.m.

Tirsdag den 23/4
Jeg begyndte turen hjemover, hvilket i første omgang betød at tage til Hamborg for lige at kigge ind i vores lille prædikecenter der. Herfra tog jeg så helt hjem i løbet af torsdagen.

Det var en god forårstur til vyasa-puja i Tjekkiet. For mig er det med den barmhjertighed, der er til rådighed, og med samværet og samarbejdet med de andre disciple af Bhaktivaibhava Swami naturligt et af årets tilbagevendende højdepunkter.