Referat fra IDL-møde 11.august 2003

Allerede en uge efter sidste møde den 4. august mødtes ISKCON Danmarks Landsråd den 11. august i ISKCON-kontoret i Rødovre, hovedsageligt for at fortsætte med diskussionen om en overordnet strategi for den danske yatra, men et par andre punkter blev også behandlet. Til stede var Yadunandana, Mrigendra, Lalitanatha, Kesava-priya, Laksmi-rupa, Caitanya-candra, Bhakta Gert og Krishna-Karuna.

Overordnet strategi

IDL ser klart behovet for en overordnet strategi for yatraen, men må også se i øjnene, at udviklingen af en bred, helstøbt og realistisk strategi er en proces, der tager sin tid. For så vidt har Srila Prabhupada allerede givet strategien med sine syv formål for ISKCON. Det er blot at fortsætte med det, som han har givet, men alligevel er der mange ting i en bestemt given situation, der kræver planlægning med hensyn til det lokale sted og tidspunkt.

Lalitanatha gav i den forbindelse et debatoplæg, der med en række spørgsmål kom ind på en række forskellige punkter, bl.a.:

  1. Hvad er en strategi? Er det en handlingsplan? Betonede Srila Prabhupada vigtigheden af strategisk planlægning, da han kort før sin bortgang blev spurgt, hvordan hans bevægelse kunne fortsætte med at blive spredt, og han svarede, ”Ved hjælp af intelligens og organisering.”? Er det nyttigt, at vi spørger os selv, hvordan vi gerne om 20 år vil kunne se tilbage på, hvad vi gjorde nu?
  1. Hvad var Srila Prabhupadas strategi? Er der eksempler på, at vi har fulgt forkerte strategier i ISKCON, f.eks. med anskaffelse af for store, dyre templer eller for ensidig fokusering på bestemte aktiviteter som f.eks. bogdistribution med forsømmelse af andre områder til følge?
  1. Er det rigtige at starte indefra og bevæge sig udad? Når vi som råd lægger en overordnet strategi, er det primære så at lægge en strategi for os selv og det sekundære at lægge den for andre?
  1. Er vores overordnede mål at tiltrække nye mennesker til Krishna-bevidsthed? Eller er det primært at sørge for, at hver eneste af de eksisterende hengivne er tilfreds og lykkelig sammen med andre hengivne i Krishna-bevidsthed? Kan man ofre så meget som en eneste hengivens materielle eller åndelige velfærd i navn af den højere sag? Skal mennesker indrette sig efter projekter, eller skal projekter bygges op omkring de mennesker, der nu engang er her?
  1. Skal vi have en dobbelt strategi, en for at træne, beskytte og engagere eksisterende hengivne og en for at hjælpe ikke-hengivne til at komme i kontakt med Krishna-bevidsthed?
  1. Hvad er funktionen for templer, nama-hatta-grupper og landbrugssamfund/landsby, indgår disse i en samlet strategi og hvordan? Indgår andre ting i en samlet strategi?

Herefter fulgte en strategiøvelse for at få mere fornemmelse for, hvad der kræves af strategiplanlægning og strategiplanlæggere. Konklusionen var, at meget vigtig i gennemførelsen af en hvilken som helst strategi er en samlet koordinator eller i hvert fald en form for dygtig og effektiv koordinering. En sådan har man f.eks., når man har en ’stærk’ leder. Men er de stærke lederes dage ikke forbi, og vi skal lære at gøre tingene på en anden måde? Eller skal vi tiltrække en stærk leder udefra, skal vi fremelske sådanne iblandt os selv, eller skal vi fungere på mere kollektiv vis? Diskussionen sluttede af med, at en gruppe med Kesava-Priya, Laksmi-rupa og Krishna-Karuna vil udarbejde et forslag til en hensigtserklæring for ISKCON Danmark til næste møde.

Plan for Københavnstemplet

Bhakta Gert præsenterede et oplæg om tempelgruppens planer om at styrke templet. Dette skal bl.a. ske gennem fælles harinama’er kombineret med bog- og prasadam­-distribution. Målet er at lave harinama dagligt og invitere så mange som muligt til at deltage.

Govindas

Diskussionen om Govindas fremtidige drift fortsattes fra sidste møde, hvor Mrigendra meddelte, at han ønsker at slutte som leder af restauranten ved årets udgang. Arbejdet med at finde en gruppe pålidelige og kompetente folk fortsætter.