|
|
|
|
|
Efter at have læst om debatten i sidste Nyt fra Hare Krishna med Lalitanathas gode svar til redaktøren af Kristeligt Dagblad, synes jeg, at det er passende at trække frem en kronik, som selv samme avis trykkede 16. juni 1999. Kronikken er skrevet af cand.theol. Karl Aage Kirkegaard og handler om reinkarnation set i forhold til Jesu forkyndelse. En af hans hovedpointer er, at tanken om kødets opstandelse (at kroppen følger sjælen efter døden) ikke nævnes i Bibelen, men er et dogme, som den ortodokse (rettroende) kirke fremsatte i det 2. århundrede, da kirken lå i strid med andre kristne retninger, deriblandt den gnostiske. K. Aa. Kirkegaard mener, at på samme måde, som kirken måtte forkaste dogmet om, at jorden er flad, vil det være et spørgsmål om tid, før dogmet om kødets opstandelse også falder. I sin argumentation henviser han til et par eksempler i Bibelen, hvor Jesus taler om sjælen adskilt fra kroppen; Jesus siger til en af røverne, som blev korsfæstet sammen med ham, at de skulle mødes selv samme dag i Paradis. Videre argumenterer han for, at også karma-loven er forenelig med Jesu lære. Alle kender Bibelens ord: som man sår, skal man høste. I tillæg sagde Jesus, “Den dom, I dømmer med, skal I selv dømmes med, og det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med.” Kirken (særlig den lutheranske) lægger stor vægt på frelse ved troen alene, men under henvisning til ovenstående hævder K. Aa. Kirkegaard, at dette også er et dogme, som ikke bygger på Jesu lære. K. Aa. Kirkegaard finder ikke soleklare beviser på, at reinkarnation og karma-loven indgik i Jesu lære, men han finder det sandsynligt og fremhæver, at det ikke er muligt at afvise på et teologisk grundlag (som teolog bør han jo vide det). Kirken er altså nødt til at leve med denne tolkningsmulighed og selvsagt også med de af kirkens medarbejdere, som vælger denne tolkning. Man må håbe for Folkekirken, at den udvikler sig i en mindre dogmatisk retning, for det er jo meget ironisk, at kirken, som bygger på Luthers oprør mod de katolske dogmer, selv er havnet i et dogmatisk uføre. Niels Gerhard Johansen, Oslo
|
