|
|
|
|
|
Efter at have meldt mig til google’s newsalert service er jeg stødt på denne artikel, som jeg undrer mig over. Oversat lyder den: Overskrift: "Et nyt tempel på Fort Bend 45 – Shree Krishna bygning åbnet den 1. august" Tekst: "Omkring 1586 blev en femårig dreng i Indien nysgerrig omkring livets mysterier. Barnets nysgerrighed tvang ham til at starte en sekt i hinduismen ved navn Shree Krishna, og i år åbnede tilhængere af hans åndelige livsanskuelse et tempel nær Brazos Bend State Park, som de hævder er det første af sin slags udenfor Indien eller Nepal. Shree Krishna Pranami Mandir blev indviet den 1-3 august med ceremonier, der havde deltagelse af lokale politikere og tilhængere fra hele Houston-området, og i denne weekend mødtes tilhængere for at fejre Krishnas fødsel i en ceremoni, der varede fra lørdag eftermiddag og fortsatte til midnat..." Hvem er denne Shree Krishna fra 1586? Har denne sekt nogen forbindelse til ISKCON? Jeg tror det ikke selv, men kunne godt tænke mig, om nogle kunne fortælle mig mere om denne sag. Det ville da være rart, hvis man blev opmærksom på, at der findes en lille ukendt sekt med rødder i hinduismen, som kalder sig selv Shree Krishna, ik? SVAR: Jeg har heller aldrig hørt om dette og heller ikke, at der netop skulle være åbnet et nyt ISKCON-tempel i Houston (hvor der i forvejen er et meget aktivt tempel med en stor indisk menighed). Citatet bærer vist dog præg af at være fra en meget lokal Houston-avis med en journalist, der ikke skriver om hinduisme hver dag. Hvis man gravede i det, dukkede der måske noget interessant op. Er der andre, der ved noget om dette? Ld.
Helle Mølris, Audebo, skriver: Hvis jeg kunne spørge min elskede afdøde far, ville han have svaret, at det jeg havde gjort var ulovligt. Han ville med et kærligt glimt i det ene øje og en løftet pegefinger i det andet have sagt, at jeg ikke måtte gøre det igen. Men det var så fristende. Undskyld Far! Min nabo er et sommerhus som bebos en til to weekender om året. Og der er æbletræer, pæretræer, ribs- og stikkelsbærbuske og bede med persille, salvie og andre krydderurter. For to uger siden ’kikkede’ jeg ind i haven og havde tre æbler og en pære med tilbage. Siden har jeg tænkt og tænkt på alle de frugter, som gik til spilde, fordi ejerne næsten aldrig er der. Hver gang vinden blæser, blæser frugterne ned i græsset til glæde for insekterne. Fristelsen blev for stor, så i aftes vandrede jeg en tur derind. Jeg havde måske tyve, måske femogtyve æbler med hjem. Det er som om en selvudløsende knap tænder for min dårlige samvittighed. Mens jeg gik i den have, var alt korrekt. ’Spild er svig’-attituden herskede. Men da jeg kom ind til mig selv, skilte bevidstheden sig i et for og et imod. Jeg ved jo, hvad der er dit og mit, men her flød det ud. Her så jeg min fars ene kærlige øje og det andet, løftet pegefinger-øje. Er jeg den eneste, som kommer i denne balance-konflikt? |
