Kamsahanta Dasa, Skovlunde, skriver:

Selleri som intelligensudvikler

Vedrørende sidste nummers artikel om Det Krishnabevidste Køkken som omhandlede selleri, har jeg læst noget interessant i en bog om ayur-veda. Jeg mener, bogen hed ’Ayur-vedic Healing’, og at forfatteren hed Crawley, men jeg er ikke sikker da det er flere år siden jeg læste det. Ifølge forfatteren skulle knoldselleri skulle have en positiv indvirkning på intelligensen, og på grundlag af den information begyndte jeg at spise selleri, hvilket ellers ikke var sket i mine år som tempel-hengiven eller før den tid i og for sig, da jeg som barn og ung ikke kunne lide smagen. Om så den lovede effekt har indtruffet eller ej skal jeg lade være usagt, men i det mindste kan jeg tilføje en lille yderst simpel måde at tilberede planten på. Blot skræl sellerien og skær den i skiver på ca. ½ cm, hvorefter den steges på panden med salt og evt. lidt gurkemeje, indtil den er gennemstegt og har fået gyldenbrun overflade. Jeg plejer at starte med relativ høj varme (3-4 på elkomfur) hvorefter jeg skruer ned til svag varme (2). Stegt selleri smager ganske anderledes end den smag den fik i mors suppegryde, og er faktisk virkelig delikat. Skulle der så ske en positiv kognitiv udvikling  fra at konsumere det nye indslag i menuen, ja så er det jo ikke så tovligt som man siger i det jyske. God appetit!

Lalitagopinatha Devi Dasi, pt. Australien, men ellers Skovlunde, har sendt en hilsen til alle hengivne i den danske yatra:

Godt nytår til jer alle. Jeg er netop vendt tilbage fra en vidunderlig festival inklusive to Ratha-yatra’er i New Govardhana, Murwillumbah (et af Australiens landbrug, red.). Jeg traf hengivne, jeg ikke har set i årevis (nogle i 14 år eller noget i den retning), og det var dejligt at se deres velkendte ansigter og være i deres selskab.

Jagannatha, Baladeva og søsteren Subhadra var udsøgte, og de to Ratha-yatra’er i Byron Bay nytårsaften var ekstatiske. Jeg var så heldig at få lov til at lede og styre den ene af vognene igennem gaderne. Da vi ikke har Ratha-yatra i Skandinavien, påskønnede jeg, at der måske går ti år igen før næste gang, så jeg tror, at Herrerne gav mig denne gave.

New Govardhana har Sri-Sri Gaura-Nitai, Sri-Sri Radha-Govardhanadhari, Sri-Sri Krishna-Balarama og Giri-Govardhana. Jeg havde glemt, hvor smukke Radha-Krishna var, og hvor meget jeg savner Deres selskab og Deitets-tilbedelse. Minder om, hvordan jeg sang for Deiteterne og læste for Dem kom tilbage til mig. Måske kommer jeg ikke til at kunne gøre Deitets-tilbedelse i København, men jeg kan fortsat gøre tjeneste på andre måder. I Australien siger vi altid sanskrit OG engelsk oversættelse til Tulasi-bønner, guru-puja, Sri Siksastakam og de ti forseelser imod det hellige navn. Det er en fast påmindelse om, hvorfor vi forsøger at praktisere hengiven tjeneste til guru og Krishna, og da det er på engelsk, kan vi meditere mere dybt på, hvad vi synger hver morgen.

Den anden ting var chantning. Jeg har ikke haft så god en oplevelse i årevis, og det var fantastisk. I New Govardhana får alle lov til at chante i tempelrummet, vi har vores egen Tulasi, som vi går rundt om (prabhu’erne/mændene har deres egen), og kraften i det er stærk. Mangala-arati og atmosfæren er noget særligt, og jeg er glad for, at jeg fik lejlighed til at smage en del af den nektar.

Jayapataka Maharaja fortalte mig, hvordan han var på Ganga Safari med min åndelige mester, Suhotra Swami, for et par år siden. Maharaja viste mig også et lysbilledshow derfra. Jeg havde ingen anelse om, at dette fandt sted, eller at denne bestemte safari gik til Orissa. Jeg holder meget af Jagannatha Puri, så jeg håber en dag at komme med på denne tur. Askesen og renselsen ville gøre mig godt!

Det blev mere og mere pinligt, for hver gang Maharaja så mig, så det ud til, at jeg sad og slugte maha-prasadam! Alle, der har set Maharaja, ved, at han har sans for humor og også har meget udtryksfulde ansigtsudtryk. Engang, da jeg spiste pizza, kom han hen til mig og spurgte, om jeg også havde planer om at komme til lysbilledshowet (med andre ord om jeg kunne holde op med at spise længe nok til at være med). En anden gang, jeg var i færd med at få khir (sødris) fra templets bagdør, gik Maharaja forbi og standsede op for at tale, og jeg var så heldig at få hans maha-maha-prasadam. Ved samme tid fortalte han mig om sit sidste besøg i Göteborg, og hvordan kan kunne lide restauranten og tempelrummet. For nylig faldt jeg over en masse videoer, jeg havde lavet, da han var i Melbourne. Han plejede tit at komme forbi, så måske var mit ansigt ham bekendt fra dengang. Jeg er ikke sikker på det, men det er altid dejligt at have avancerede hengivnes selskab.

Hvor om alt er, vender jeg tilbage til Skandinavien den 23. januar og ser frem til en ny fase i mit liv både arbejdsmæssigt og åndeligt. Hvordan jeg skal klare at få hold på alting med mit åndelige liv, er selvfølgelig en udfordring i sig selv, men jeg har fået opmuntring af min åndelige mester, min partner og mine venner. Jeg beder om jeres velsignelser, så jeg kan forbedre mit åndelige liv og også have held med mine øvrige bestræbelser.

Alt det bedste til jer alle. Jeg glæder mig til at have jeres selskab indenfor den nærmeste fremtid.