Peter Svenning, Oslo, skriver:

Jeg og min kjæreste var i desember på ferie på Madeira, en liten øy utenfor Portugal/Marokko. Da vi ankom og hadde sjekket inn på pensjonatet vårt tok vi en tur rundt i byen, og etter bare 10 min. traff vi to hengivne i full gang med sankirtana. De stod på gata og solgte røkelse og pamfletter om ISKCON og maha-mantraet, og spurte etter donasjoner. De to hengivne, Bhakta Luis og Bhakta Victor, hadde startet sitt maraton for Srila Prabhupada med å gå fra dør til dør over hele øya med dens 260.000 innbyggere. De ble tatt godt imot av folk som for det meste er troende katolikker, og presenterte seg selv som misjonærer.

Andre del av maratonet gjorde de ved å stå på gata fra 10 til 19, hver dag. Dette var de veldig lykkelige med. „Du vet, noen ganger glemmer vi Krishna, men Krishna glemmer aldri oss. Når vi går ut for å kjempe mot maya gir vi Krishna sjansen til å vise seg for oss," som Bhakta Victor sae.

De har også fått en del media oppmerksomhet, bl.a. store oppslag i den størst avisa på Madeira flere ganger. Og de har også vært på tv. Bhaktaene ble nylig inviteret til å holde et søndags program hjemme hos en Bahai hengiven. Dette gikk svært bra med 10 mennesker til stede, sang, Bhagavad-gita klasse og prasadam. Dette virket veldig inspirerende og de prøver nå å samle inn penger til boktrykking og et fast sted å ha programmer. Begge de hengivne er nemlig husløse.

Det var veldig inspirerende å se hvilken deres gnist, faktisk så inspirerende at jeg stod der på gata selv en periode, men jeg kan fint lite portugisisk, så det ble vel et mere eksotisk innslag.

Jeg håper at dere også kan bli inspirert av dette så 2002 blir et år med mere sankirtana og at vi har mange bokdistribusjons minner å dele neste gang vi treffes.

Til da, Hare Krishna!

Rune Thøgersen, København, spørger:

Hvad skal jeg gøre? Jeg arbejder i en børnehave, hvilket bl.a. indebærer, at jeg skal se til, at børnene spiser deres medbragte leverpostejmadder. Som vegetar og praktiserende Krishna-tilhænger er det lidt svært at forene med mine principper eller hvad?

Et andet spørgsmål: Kan man være veganer inden for Krishnabevægelsen?

Gaurahari Dasa svarer: Før i tiden ville man måske have givet dig det simple råd at flytte ind i brahmacari-asramaen og glemme alt om det arbejde i børnehaven. Dog er der noget der tyder på, at du ikke er parat til at tage det skridt, i hvert fald ikke på nuværende tidspunkt. Så uanset hvad du gør, bliver der jo nok tale om en eller anden form for kompromis. Du må afveje, hvad der er vigtigst for dig, eller hvor langt du er villig til at gå for at tjene til livets ophold. I sidste instans kan du være nødt til at vælge mellem et arbejde, som dit i børnehaven, og dit åndelige liv. Dog vil jeg sige at du først skulle prøve nogle andre muligheder. F.eks. kunne du prøve at forklare de andre medarbejdere i børnehaven din situation og spørge, om det var muligt, at nogle andre kunne tage sig af de ting, som har med kød at gøre, da det strider mod din overbevisning. Det burde de kunne forstå.

Naturligvis vil der også opstå andre problemer, når du skal have at gøre med børn og voksne, som har et helt andet syn på livet end dig, der har accepteret Krishna og Krishnas lære. Det er uundgåeligt, når man lever i den materielle verden. Generelt vil jeg råde dig til at være så åben som muligt med hensyn til din overbevisning og appellere til dine medmenneskers tolerance og forståelse for, at du har valgt den vej. Måske vil du endda finde ud af, at du ved at være åben finder muligheder for at præsentere budskabet om Krishnabevidsthed, og at de mennesker, du er sammen med, kan acceptere det, i det mindste et stykke af vejen.

Angående dit andet spørgsmål er der ikke noget principielt, som forhindrer en Krishnatilhænger i at være veganer. Når det er sagt skal jeg dog gøre opmærksom på, at ideen om, at man ikke bør anvende mælkeprodukter, enten på grund af principper eller sundhed, er rent opspind. I Vedaerne står der tværtimod, at koens mælk er den allervigtigste føde for mennesker. Siden tidernes morgen har mennesker overalt på jorden holdt kvæg og brugt deres mælk. I Bhagavad-gita siger Krishna, at Han personligt har arrangeret det sådan, at mennesket skal leve af at beskytte koen og anvende dens mælk. Naturligvis kan en hengiven ikke acceptere den måde, køer bliver behandlet på i vore dage. Men at holde op med at drikke mælk er ikke løsningen. Det er heller ikke rigtigt, at vi bliver medskyldige i mishandlingen af køerne ved at drikke deres mælk. Tværtimod giver vi køerne en chance for at gøre tjeneste til Krishna, når vi tager deres mælk og ofrer den til Krishna.