Kamsahanta Dasa, Skovlunde, skriver:

Kommentar til Helle Mølris’ sidste læserbrev omkring sommerlejren. Med hensyn til Helle Mølris’ skuffelse over de hengivne, som ikke informerede om, at de alligevel ikke deltog i den resterende del af sommerlejren på trods af deres tilsagn om det modsatte, har jeg selv haft adskillige oplevelser af tilsvarende karakter. Både blandt mine venner og bekendte i og udenfor den hengivne kreds har jeg for ofte erfaret, at man lover én ting, men gør en ganske anden. Afstanden mellem den opfattelse, der mener, at ”et ord er et ord”, og den opfattelse, der ikke ligger for megen alvor i ord og aftaler, synes at vokse mere og mere. Tilregnelighed er snart et ord, der bør flyttes over i fremmedordbogen for en stor del af den moderne befolknings vedkommende, virker det som. I hvert fald blandt de yngre generationer, men vel ikke blandt de ældre. ’Problemet’ er jo blot, at de yngre generationer med tiden bliver de ældre generationer, og snart er der gået så megen inflation i normen omkring tilregnelighed, at begrebet blot er at finde i historiebøgerne og en sjælden overlevering fra et levn fra hedengangne generationer. Nogle vil utvivlsomt mene, at jeg lider under en moralfatalistisk mentalitet, men min erfaring tillader mig ikke at nære større forhåbninger med hensyn til en mere positiv udvikling, medmindre et mindre mirakel finder sted. Et ord er vel et ord, og har man en vægtig grund til ikke at kunne overholde et ord, løfte eller aftale, er det da udbredt skik blandt civiliserede mennesker i det mindste at meddele om årsagen til, at man ikke kan komme på besøg, eller hvad det nu måtte dreje sig om. Den nutidige socialisering blandt mange er yderst mangelfuld i denne henseende, men hvad det end kræver, så gør dig selv og alle andre den tjeneste at genfinde hedengangne civiliserede kulturers normer og etik, hvis du skulle være en af dem, det ovennævnte er møntet på. På et tidspunkt vil du selv opleve den skuffelse, det er at stå ”i den andens rolle”, når den ”ven” du helt sikkert regnede med ville komme alligevel ikke dukkede op. 

Liv Hordvik, Bergen, skriver:

Med hensyn til spalten med prasadam-opskrifter er den meget god, men der er en rigtig god grønsag, som I endnu ikke og som jeg har gode erfaringer med. Det drejer sig om min favoritgrønsag fennikel (foeniculum vulgare), som ikke bare er sund og velsmagende, men også ypperlig mod luft i mavesækken og tarmene. Jeg plejer at koge fennikel ved høj varme i ca. 35 minutter og serverer den med basmati-ris og en god sovs til, men mulighederne er mange. Jeg kan i hvert fald anbefale fennikel på det varmeste (Jeg går ud fra, at den kan ofres til Krishna?). God appetit! Måske andre hengivne også har meninger om dette – her er jeg åben for kommentarer.

SVAR: Tak for at minde os om fennikel. Jeg mente faktisk, at vi allerede havde skrevet om den, men du har ret, de har vi ikke. I et af de næste numre skriver vi om denne eminente plante, der både bruges som krydderi og grønsag og selvfølgelig kan ofres til Krishna. Ld.