Jørgen Kjerulff, Vallensbæk, skriver:

Her i vor nama-hatta sommerpause er det tid til lidt status over det forgangne halvår. Jeg er fyldt med glæde og optimisme. Til vore tirsdagsmøder er vi nu, næsten hver gang, et sted mellem 9-14 stk. hengivne. Alle  initierede og andre hengivne har jo, på et eller andet tidspunkt, været i kontakt med nama-hatta i de forløbne år, og alle har sat deres præg på vor videre fremfærd i Krishna-bevidsthed.

Selv opbygningen af tirsdagsprogrammerne er helt perfekt: bhajana og den altid spændende ’isbryder’, hvor alle kommer med input, og alle har spændende historier at fortælle om vore hengivne liv. Jaya Radha-Madhava, den uundværlige, smukke transcendentale sang. Klasse: hvor vi simpelthen er startet helt forfra med Bhagavad-gita og nu er nået til kapitel 2, tekst 38. Altid bliver teksten sat i relation til vore daglige liv og pligter i Krishna-bevidsthed. For nylig deltog Gaura Hari Dasa i vore aftener og uddybede klasserne med sin store erfaring; men alle bidrager i utrolig høj grad. Japa-meditation og det dybe fællesskab, kirtana/Gaura-arati og ofring af mad til Deiteterne, den nødvendige bøn til Nrsimha og derpå den altid velsmagende prasadam. Fyldt med nektar ’svæver’ jeg altid efterfølgende ned til tog og bus!

Det kan anbefales varmt at deltage i nama-hatta-møderne, da de giver et dybt indblik i det hengivne liv, og vi lærer hinanden at kende rigtigt godt. En del gæster har følt en vis ensomhed og forladthed til søndagsfester og festivaler. Der kan nama-hatta anbefales som en god indføring og forberedelse. Vor næste møde er d. 3.8 klokken 17:00 i Rødovre. Adresse: Rosch, Agerskovvej 4,1, lejl. G. Tlf. 3670 3008. Har andre lyst til at skrive om deres erfaringer med nama-hatta, så glæder vi os til at læse det! Samtidigt er vi meget interesserede i at høre, hvordan det går med nama-hatta-møderne i Århus. Skriv og fortæl til glæde for os alle. Mange hengivne hilsner til jer alle.

Marianne Steffensen, Randers, spørger:

Hvordan ved man, om noget, der ligner maya, men føles som Krishnas plan, faktisk er maya eller Krishna? Er svaret resultatet – hvor det fører hen? Eller er svaret selve processen med at se bag om det tilsyneladende, også der, hvor det for en hengiven ligner mayas tildragelser?

SVAR: Den sikreste måde at se forskellen på Krishna og maya er at lade sig lede af andre hengivne. På egen hånd er det altid svært at afgøre, om noget er Krishna eller maya. Derfor ser vi, at hengivne altid rådfører sig med andre hengivne, før de giver sig i kast med et større projekt i livet. Vi kan læse i Caitanya-caritamrta, at tilmed Sri Caitanya Mahaprabhu bad om de hengivnes velsignelse til at rejse til Vrindavana, før Han drog af sted. Det er hele ideen i guru­-systemet, at fordi vi hver især er ufuldkomne, har vi brug for vejledning fra dem, der er mere erfarne end os selv. De, der forsøger på egen hånd uden at søge støtte hos de hengivne, lever et risikofyldt liv og vælger i alt for mange tilfælde maya i fuld tro på, at de vælger Krishna.

Hele det vediske system eller Krishna-bevidste system handler om tage beskyttelse og også give beskyttelse der, hvor man kan (Men hvordan kan man give beskyttelse, hvis man ikke først tager den?). Desværre har vores vestlige opdragelse i mange tilfælde formet os anderledes. Her er idealet ham eller hende, der kan stå på egne ben, den, der er en succes i livet ved egen kraft. Men i Krishna-bevidst tankegang starter man med at indse sin egen svaghed, sin egen udsatte natur, og forstår, at uden at søge tilflugt hos de hengivne er man håbløst prisgivet maya.

Man taler om guru, sadhu og sastra som en hengivens referencepunkter. Man søger beskyttelse ved en guru igennem hans instruktioner og ved at tjene ham, man omgås med hengivne så meget som muligt, og man læser og følger de vediske skrifter. Sidstnævnte betyder i vort tilfælde Srila Prabhupadas bøger. Det er tilrådeligt at læse i disse regelmæssigt hver dag, gerne en time eller to. De giver også en stor beskyttelse imod maya..