Rune Thøgersen, Charlottenlund, spørger:

Er det buddhistiske nirvana og brahmajyoti det samme?

SVAR: Nej, ikke helt. Selv om buddhister og mayavadier mere eller mindre stræber efter det samme, og selv om mayavadi-filosofi kaldes tildækket buddhisme, er der alligevel en lille forskel i deres forståelse. Imens mayavadier har en smule forståelse af den evige sjæl (men misforstår, at der ingen forskel er imellem sjælen og den Højeste Herre), har buddhisterne ingen viden om sjælen overhovedet, men forsøger blot at udslette den materielle eksistens. Derfor kommer fuldkomne mayavadier til brahmajyoti, den åndelige verdens blændende lys, udstrålingen fra Sri Krishnas krop, imens buddhisterne bliver på bredden af Karana-havet, der er grænsen imellem den materielle og den åndelige verden. Dette omtales i en samtale imellem Srila Prabhupada og nogle hengivne den 13. december 1970 i Indore i Indien:

Hamsaduta: Og nirvana-opfattelsen af livet er lige før Brahman?

Prabhupada: Nirvana-opfattelsen er en marginal position imellem brahmajyoti og denne materielle verden.

Hamsaduta: Lige på bredden.

Prabhupada: Ja. Karanarnava. Karanarnava. Karana-havet, hvorfra skabelsens begyndelse, materiel skabelse, det er nirvana.