Her begyndte marathonet allerede den 24ende november, så jeg er temmelig træt nu. Den eneste grund til, at jeg har tid til at skrive i dag, er, at jeg var så træt, at jeg ikke kunne gå ud. Jeg blev tilbage for at hvile.

Jeg går ud tre dage om ugen. Resten af ugen har jeg tempeltjeneste. Vi sætter et bord op ude foran større supermarkeder (Det bliver alt sammen arrangeret en måned før marathonet med supermarkedernes bestyrere). Vi fortæller, hvordan vi samler bidrag ind til suppekøkkenet (gratis maduddeling), vi har her. De hengivne har distribueret gratis vegetariske middage på universitetsområderne her i femten år, og nu bringer de også mad ud til forskellige hjem for hjemløse mennesker 1-2 gange om ugen. Så vi stiller et bord op med kager og et skilt ’støt suppekøkkenet’, og folk er meget glade for at støtte os. I dette område af USA er mennesker meget fromme og kan lide at give velgørenhed. Så at prædike er ret nemt og dejligt.

Vejret har også været varmt indtil nu (hvilket er usædvanligt for denne tid af året) med solskin næsten hele tiden. Kun nu bliver det ret koldt. Tak, kære Krishna! Det ville ikke have været så nemt at skulle have siddet udenfor hele dagen i frysende kulde (vi er udenfor i 6½ – 8 timer).

Templet er dejligt. Takket være HH Bir Krishna Maharaja og Moder Krishna Priya, tempelpræsidenten, er der en omsorgsfuld familiestemning her. Bir Krishna Maharaja er som en fader for alle, og Moder Krishna Priya er en meget beskyttende moder. Bir Krishna Maharaja er her det meste af tiden bortset fra et par måneder om året, når han tager til Europa, Indien og besøger andre steder i sin zone. Når han er her, giver han klasse fem gange om ugen bortset fra tirsdage, hvor han laver morgenmad til Deiteterne og de hengivne, og fredage, hvor vi lytter til en klasse med Srila Prabhupada.

Efter morgenprogrammet samles alle uden for tempelrummet for at tale med ham, og han interesserer sig for og spørger til alles velbefindende – både de hengivne, der bor udenfor templet, og templets hengivne såvel som disciple, Gudsbrødre og –søstre og de, der ikke er nogen af delene. Han har en meget beskyttende og faderlig natur, og derfor føler alle (specielt kvinder, der er enlige, og som af natur behøver beskyttelse) sig meget lykkelige og trygge ved at være omkring ham.

Til jul køber han gaver til alle hengivne (i hele samfundet) og inviterer alle til sit hus (De hengivne har stillet et juletræ op i hans hus til glæde for den yngre generation med Krishnabevidste udsmykninger som billeder af Srila Prabhupada, Herren Krishna osv.).

Tempelpræsidenten Moder Krishna Priya er en forsagende kvinde (hun bærer hvidt) og er 51 år gammel. Hun er den mest forbløffende og Krishnabevidste kvinde, jeg nogensinde har mødt. Hun er tempelpræsident, tempelkommandør, kasserer, hoved-pujari, gør en masse pujari-tjeneste, og hun er også alles moder (og hun beklager sig aldrig eller bliver ophidset!). Hun interesserer sig oprigtigt for de hengivne og sørger for, at alles behov tilgodeses. På samme tid er hun overhovedet ikke sentimental, er meget streng med hensyn til standarderne for åndelig renhed og handler altid på den åndelige platform. Hvilket avanceret sjæl! Jeg respekterer og beundrer hende virkeligt.

Jeg føler mig virkelig taknemmelig for at få lov til være i et sådant åndeligt miljø, hvilket utvivlsomt er sjældent. Jeg beder til, at jeg må få lov til at blive her.

Så meget for denne gang. Min tjeneste venter mig såvel som de hengivne, der vil bruge computeren. Jeg ser frem til at se jer alle engang i januar.

Til Helle Mølris og andre. Selvfølgelig kan vi ikke overse Krishna. Når alt kommer til alt, kan ingen levende væsener overse den Højeste Sjæl, den Absolutte Sandhed, Skaberen. Men hvordan forstå det absolutte? Det kan vi ikke, fordi vi ikke har noget at sammenligne med. Hvis vi havde noget at sammenligne den Absolutte Sandhed med, ville Han ikke være absolut. Vel! Det er dybt, og det er noget, jeg har læst eller hørt eller andet sted. Så klog er jeg ydmyge sjæl ikke alene. Jeg ønsker alle et godt nyt kalenderår.

Hare Krishna alle sammen. Jeg skriver for at vise min respekt og give min hyldest og ære til Prabhupada og Krishna. Kære Krishna, tak for mit liv, Du har åbnet mine øjne for Din storhed. Efter Du er kommet ind i mit liv, har jeg kun fået det bedre med mig selv og mine medmennesker. Jeg kan ikke med ord beskrive den glæde, jeg har, når jeg har haft besøg af en hengiven. Jeg takker Dig og Dine hengivne af hele mit hjerte og håber, at jeg må vie resten af mit liv til at tjene Dig og ære Dig. Kære Krishna, giv mig styrke til at klare isolationen og blive et menneske, som kan hjælpe andre, som I har hjulpet mig. Tak Krishna, jeg elsker Dine hengivne. Disse hengivne har givet mig håb og troen på det gode og vist mig mine fejl, og hvad jeg kan gøre ved dem.

En særlig ære og hyldest til Bhakta Gert Andersen, Tejo Gaura Dasa, Caitanya Candra Dasa, Mahaprabhu og Sukakanya Devi Dasi. Jeg er meget glad for jer. I har vist mig, hvordan man ærer og kan lære at elske Krishna. Jeg ser frem til at kunne være sammen med jer. Mine ord kan næppe dække de stærke følelser, jeg har overfor jer alle sammen inklusive Liv Hordvik, min søde brevven, som er en stor hengiven af Prabhupada og bevægelsen. Hun har brug for os, men det skal tiden nok vise.

Tak for et supergodt blad. Undskyld, men jeg prøver at få betalt, men med 72-90 kr. om ugen har jeg mine problemer. Jeg får en dag orden på det, tak for jeres tålmodighed.

Jeg håber med dette lille indlæg, at jeg har fået vist jer alle sammen, hvad jeg føler og mener.

SVAR: Kære Thomas. Tak for dit indlæg. Med hensyn til betalingen af abonnementet har Niels Johansen fra Oslo ssponsoreret dig for et år, så du er ikke bagud.