Gulab Kali overlever

Elefanten Gulab Kali er en af Mayapurs store attraktioner. I dagene op til nytår havde Mayapur besøg af omkring 400.000  mennesker, og næsten alle var henne og hilse på Gulab. Mange lagde en mønt på hendes snabel, som hun tog imod og kvitterede ved at lægge snabelen ovenpå donorens hoved som et tegn på velsignelse.

Men det nye år startede meget dårligt for Gulab. Den 1. januar var hun som så ofte før nede at bade i Ganges, da hun var så uheldig at komme til at hænge fast i mudderet på flodbredden. Først sad det ene ben fast, og da hun forsøgte at trække det op, sank det næste ben i. Mange mennesker kom til og så på, og mange forsøgte at hjælpe hende. Efter nogle timer lykkedes det at få et reb ind under hende, og man forsøgte at trække hende fri med en kraftig motorbåd. De første forsøg lykkedes delvist, men hver gang hun var fri, søgte hun ind mod bredden og sank igen ned i mudderet. Til sidst blev hun slået bevidstløs, og båden kunne trække hende ud på åbent vand og hen til et badested med sand, hvor hun kunne gå i land uden at synke i.

Ganges er meget kold i januar, og de mange timers ophold i koldt vand og koldt mudder havde også påvirket Gulab, men efter nogle dage kom hun til hægterne og så ud til at være sig selv igen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kommunistisk minister indleder prasadam-distribution

På nytårsdag lancerede ISKCON Kolkata (Calcutta) et omfattende prasadam-distributionsprogram på Shealda Station, et af Kolkatas travleste steder. Programmet startede klokken 10 med kirtana, og klokken 11 ankom Vestbengalens ungdoms- og sportsminister,  Subash Chakravarty, som æresgæst. Usædvanligt ved dette er, at Subash Chakravarty ligesom resten af Vestbengalens regering er kommunistisk og kendt for sin modvilje imod religion. Trods det holdt ministeren en tale, hvor han ikke blot roste ISKCON’s prasadam-distribution, men også Srila Prabhupada og Caitanya Mahaprabhu. I sin tale sagde han bl.a.:

”Mange mener, at ISKCON er et meget religiøst samfund, så hvorfor deltager jeg i et program, der er organiseret af et religiøst samfund? Faktum er, at jeg har ingen betænkeligheder ved at besøge hvad som helst i min søgen efter lys, der kan sprede mørket. Det er ikke kun for mig selv, at jeg har vovet at komme. Det er påkrævet for alle at søge efter den Absolutte Sandhed. Den mentalitet er nødt til at blive udviklet. Ikke kun i dag, men lige fra min barndom af har jeg altid haft den største respekt for Herren Caitanya Mahaprabhu. Hvis nogen stor personlighed overhovedet er født her i det vestlige Indien [måske en talefejl, ministeren mener sikkert Vestbengalen, red.] er det Sri Caitanya Mahaprabhu. Han er den første blandt alle store personligheder. I hele verden er Sri Caitanya og

Nityananda Mahaprabhu berømte for at bringe revolution til masserne. De er personifikationen af bred revolution; de er fædrene til Gana Andalan (folkets rejsning). De så Jagai og Madhai i øjnene for at beskytte folk fra deres grusomheder….”

Efter sin tale blev ministeren vist rundt, og han blev en stund og delte prasadam ud til folk sammen med de hengivne.