Srila Prabhupada anerkendes

Srila Prabhupada får særlig anerkendelse i bogen Spiritual Innovators: Seventy-Five Extraordinary People Who Changed the World in the Past Century (Ira Rifkin, 2002). Denne bog, der er blevet en bestseller i USA, nævner 75 personer, der gav et betydeligt bidrag til verden i det 20’ende århundrede. Srila Prabhupada nævnes som en, der ’shook things up’.

 

Mayapur-festival 2004

Selv om der er blevet bygget 100 nye gæsteværelser i Mayapur, og selv om alle værelser m.m. i hele Mayapur (inden for og uden for ISKCON’s område) er blevet inddraget, er der stadig fuldstændigt booket op. Sidste år deltog 1500 hengivne i festivalen, men lige nu har allerede 5000 anmeldt deres ankomst. Arrangørerne af festivalen anmoder derfor alle, der kan, om selv at tage et telt med!

Dette er den seneste af mange nyheder fra Mayapur, der indvier de nye store Panchatattva-Deiteter i begyndelsen af foråret. Deitets-installationen starter den 21. februar, og arrangørerne beder alle hengivne om at ankomme før det tidspunkt.

Indvielsen vil vare tre dage, og derefter fra den 24. februar er der parikrama i seks dage. Den 1. marts kommer de hengivne tilbage til Mayapur for at deltage i Gaura Purnima-festivalens aktiviteter med seminarer osv. Kulminationen er Gaura Purnima den 6. marts.

På nuværende tidspunkt er støbningen af de store Deiteter færdig, og den sidste finpudsning finder sted. Sidst i december ankommer Deiteterne til Mayapur.

Arrangørerne anmoder alle, der ønsker at komme, men endnu ikke har tilmeldt sig, om at gøre det så hurtigt som muligt. Mere information på www.mayapur.info

 

Vediske tanker i Central Park

Piotr Adamski fra Hare Krishna-templet på 26 Second Avenue i New York vandt en af priserne i en konkurrence, der var udskrevet af Society for Environmental Graphic Design (SEDG), en almennyttig organisation med sæde i Washington. Piotr Adamski vandt prisen for et ansigt af Krishna, der var lavet af 1800 små post-it sedler. På hver seddel var der trykt et vedisk citat fra Bhagavad-gita, Srila Prabhupada osv.

I sin bedømmelse af kunstværket skriver SEDG:

Til Krishna-festivalen i august 2002 ønskede repræsentanter for Hare Krishna-bevægelsen i New York at kommunikere den vediske filosofi på en billig (højst $300), men tiltalende måde. Resultatet blev en mosaik af 1800 post-it sedler i forskellige farver. Mosaikken var et nærbillede af Krishnas øjne, personifikationen af Gud i traditionel vedisk kultur på basis af et foto af gudestatuer fra et af hovedtemplerne i Imphal, Manipur, Indien. Sedlerne var hver påtrykt med citater fra filosofiske mesterværker i den vediske litteratur og skabte en væg af åndelige tanker, som kunne bemærkes, læses og tages med af de forbigående. Piotr Adamski skrev ’Please Take One’ på et papskilt, og budskabet virkede. På en solrig eftermiddag blev mere end halvdelen af de 1800 sedler bemærket, læst og taget med. Målet blev nået: vedisk visdom blev taget til efterretning og videregivet til en gruppe mennesker, det ellers ikke var muligt at komme i kontakt med. I betragtning af festivalens korte levetid var projektet med vilje lavet til at blive ødelagt, forsvinde og taget med i små stykker. Kunstværket blev ofret som en helhed for at forlænge dets budskabs eksistens.

Dommerne kommenterer:

”Dette er et særdeles dygtigt, kortvarigt, lavt miljøbelastende, religiøst kommunikations-kunstværk. Publikum bliver deltagere, udveksler med kunstværket og nedbryder gradvist det vediske billede, når de tager budskaberne med sig. Post-it sedlerne var et perfekt lavbudgets valg.”