|
|
|
Alfred Ford i strid med Ruslands ortodokse kirke Nyheden går verden over i disse dage, at Alfred Ford, oldebarn af Henry Ford og discipel af Srila Prabhupada under navnet Ambarisa Dasa, er røget i konflikt med Ruslands ortodokse kirke. Årsagen er, at Ambarisa ønsker at give massiv støtte til opførelsen af et stort tempel i Moskva. Følgende artikel har cirkuleret i aviser over hele verden den seneste uge. Ortodokse russere ser rødt over nyt ’Hindu-Vatikan’ i Moskva Alfred Ford, oldebarn af billegenden Henry,
har krænket sig imod den konservative russiske ortodokse kirke med sine planer
om at bygge et kæmpemæssigt center for tilbedere af Hare Krishna og vedisk
religion i centrum af Moskva. Valentin Lebedev, leder af Sammenslutningen af Ruslands Ortodokse Borgere, sagde, ”Vi ved, at i Indien forfølges kristendommen. Ifølge den ortodokse kirkes lære anses hinduisme for at være en af de mest anti-kristne sekter, og vi forstår ikke, hvorfor sådan en kolossal kirke og kulturcenter er nødvendig i Moskva.” Han sagde, at den vediske religion allerede
har ét center i Moskva, og det er nok. Han tilføjede: ”Den ortodokse kirke er
efter vores opfattelse en af verdens mest totalitære sekter, der i Rusland
forklæder sig selv som statsreligion. Den er en kilde til intolerance, og dens
sammenblanding af den ortodokse tro med nationalisme er virkelig en eksplosiv og
farlig blanding.” Hr. Ford sagde under et besøg i Moskva i sidste uge: ”For mig er det vigtigste at sprede den hinduistiske viden om sjælen. Denne er vigtigere end nogen anden kundskab, og det er min højeste prioritet.”
George Bush lykønsker til Diwali WASHINGTON D.C., 20. oktober 2003: Præsident George Bush har sendt en hilsen til alle hinduer i USA og verden over i anledning af Diwali. I en udtalelse fra Det Hvide Hus sagde Bush, at ”Ved at angive begyndelsen på det nye hinduår giver Diwali en lejlighed til at takke for fornyelse af livet, kaste et blik tilbage og glæde sig til fremtidige velsignelser. Ved at markere deres tro, herkomst og kultur beriger hinduer i Amerika og verden over samfundet og garanterer, at vigtige værdier og sædvaner gives videre til fremtidige generationer. Han sagde: ”Laura slutter sig til mig i udsendelsen af vores bedste ønsker om en glædelig Diwali. Må det kommende år blive fyldt med håb og lykke.” Indere i USA sagde, at dette måske var første gang, en amerikansk præsident har anerkendt Diwali som en festival, der fejrer hinduers kultur og herkomst. Mange havde tidligere klaget over, at Bush husker hver fest og sender hilsener ud i anledning af Eid, Hanukkah og Jul, men aldrig har sagt noget i anledning af Diwali, den vigtigste festlighed, der fejres af hinduer. Med en smule lobbyarbejde og brevudveksling er det lykkedes amerikanske indere at få gennemtrumfet deres ønske om anerkendelse af Diwali som hinduernes festlighed. |