|
|
|
Bhaktivedanta
Hospital i Mumbay I sidste nummer fortalte vi, at Bhaktivedanta Hospital i Mumbay var blevet tvunget til at lukke på grund af fagforeningschikane. På vegne af hospitalet har Parijata Devi udsendt en ajourføring af situationen. Efter overfaldet på Bhaktivedanta Hospital i Mumbai onsdag den 17ende september af uregerlige elementer fra Bharatiya Kamgar Sena (BKS), Shiv Senas fagforening, erklærede forretningsudvalget for Bhaktivedanta Hospital en lockout, der trådte i effekt lørdag den 4 oktober. BKS havde gjort indsigelser imod hospitalets beslutning om lockout i industriretten. Fredag den 3. oktober afviste industriretten deres indsigelse og opretholdt ledelsens ret til at erklære en lockout. Omkring 26 dage er gået siden overfaldet,
og hospitalets ledelse og forretningsudvalg mødes regelmæssigt for at vurdere
situationen. De ansatte, der havde sluttet sig til BKS, mærker afgjort jorden
brænde under deres fødder, for de havde aldrig ventet, at ledelsen mente det så
alvorligt med en lockout, og mange af dem har udtrykt fortrydelse over at have
taget loven i egne hænder og fo Bhaktivedanta Hospitals forretningsudvalg og personale er taknemmelige for støtten og opmuntringen fra hengivne verden over. Hospitalet vil fortsat holde ISKCON-verdenen underrettet om den videre udvikling. Udsendt på vegne af Bhaktivedanta Hospital af Parijata Devi Dasi, ISKCON Communications, Mumbai, den 15. oktober 2003.
Tempelåbninger Der opføres fortsat nye templer over hele verden. De seneste på stammen er et nyt tempel i Dvaraka i Indien, hvor der er officiel åbning den 6.–9. december, og færdiggørelsen af Radha-Giridhari-templet i Auckland, New Zealand, hvor åbningsfestlighederne finder sted i begyndelsen af det nye år, mere præcist fra 16. – 19. januar 2004. Dette tempels opførelse startede allerede i 1976, og det skulle efter sigende være mere end ualmindeligt flot.
Alle kendte optagelser af Srila Prabhupada kan nu fås på DVD (23 i alt) fra ITV (ISKCON TV). Udover de allerede kendte optagelser indeholder DVD’erne en række optagelser, der aldrig før har været offentliggjort. Der dukker stadigvæk af og til optagelser med Srila Prabhupada op, således at der nu er mere end 40 timers film med ham. Blandt de nye optagelser er en række kirtanaer, der ledes af Srila Prabhupada, såvel som ’Hare Krishna--A Georgio Film’ med Srila Prabhupada på Hippie Hill i San Francisco i 1967. Der er også en optagelse af Prabhupada og hans tilhængere forskellige steder i New York inklusive Tompkins Square Park og en optagelse af et skuespil, hvor Srila Prabhupada og hans disciple opfører Herren Caitanyas lilaer på en varm og solrig dag i den botaniske have i Brooklyn i 1966. Plus meget andet. Hele herligheden med de 23 DVD’er koster 99$ og kan bestilles on-line på www.itvproductions.net |