Hilsen fra Usbekistan og Kazakstan
Af BB Govinda Swami

Det følgende er en reaktion på  en rapport om problemer for Hare Krishna-hengivne i de to tidligere Sovjetrepublikker Usbekistan og Kazakstan. BB Govinda Swami er GBC-sekretær og drivkraft for ISKCON 's aktiviteter i de to lande.

Dette er blot en kort tekst for at præcisere en rapport sendt til Forum 18 [en hjemmeside om religiøs forfølgelse verden over, red.]. Udenfor Almaty har vi nogle problemer med embedsmænd i nogle lokale kontorer. De har en taktik med at plage folk, og vi svarer igen ved at informere menneskeretsorganer og retsinstanser.

Men vores omdømme i Kazakstan er ret godt.

I september blev jeg indbudt til at deltage i en international religiøs rundbordsdiskussion i landets hovedstad. Der var muslimer fra Tyrkiet, Saudi Arabien, Iran, Pakistan og andre mellemøstlige lande. I en privat samtale med lederen af den Pakistanske delegation fortalte han mig, at de mest ophøjede teologiske ideer, han nogensinde havde overvejet, var givet af en indisk helgen ved navn Sri Caitanya Mahaprabhu. Han er præsident for Pakistans Islamiske Universitet!

Israels overrabbiner var også til stede. Sekretæren for ærkebiskoppen i Canterbury deltog. Ærkebiskoppen for den russiske ortodokse kirke var med. En delegation var sendt fra Vatikanet. Buddhister fra Mongoliet og shinto'er fra Japan var med.

Hindu-delegationen bestod af en af acarya 'erne fra Madhva-sampradaya'en, en mayavadi-discipel af Dayananda Saraswati, Maha Mantra Dasa fra ISKCON i Delhi og forskellige lærde og pandita 'er i sanskrit. Vores forbindelse til landets præsident i administrationen føjede mig til hindu-delegationen. Bortset fra de traditionelle religioner var jeg den eneste religiøse repræsentant fra en religiøs gruppe fra Kazakstan.

Vi var i alle aviserne og på tv. Jeg gav et landsdækkende interview og blev set tale med Præsident Nazarbayev og hans hustru Sarah, der er tilhænger af Sai Baba. Når kameraet derefter viste nogle fra hindu-delegationen, sagde de, ”Dette er et medlem af Krishna-delegationen.”

Vi afholdt vores første Ratha-yatra i Centralasien i september i Almaty. Det var en stor succes og første gang i de islamiske republikker.

Vi har en god restaurant og et prædikecenter midt i Almaty og regelmæssige programmer i radioen.

Så  på landsbasis og i Almaty har vi meget gode relationer. Men lige uden for byen, hvor vi har vores landbrug, er embedsmændene gammeldags, tykskallede, korrupte bureaukrater. Brevet til Forum 18 var ikke et interview med vores lokale præsident for ISKCON, men en ordret oversættelse af et klagebrev, vi havde indbragt for det lokale dommerkontor. Han havde sendt det til Forum 18 til deres arkiver, og de oversatte og offentliggjorde det. Så dette her er for at lade jer vide, at tingene ikke er så slemme, som rapporten gav udtryk for. I virkeligheden udvikler det hele sig stabilt eller nogenlunde stabilt.

Vi håber her til foråret at få tilladelse til at udvide vores nuværende tempelbygning for at få plads til de næsten 100 hengivne, der hor på gården. Men det er et miljø i kølvandet på sovjettiden og et overvejende muslimsk område, så vi håber, at I vil bede for den sikre udvikling af Srila Prabhupadas bevægelse i Kazakstan og landene i Centralasien. Salaam Aleichum!! Hare Krishna!!

 

www.nandarani com

En meget smuk hjemmeside er blevet lavet for Nandarani Devi Dasi, en 13-årig vaisnava-pige, der omkom under tragiske omstændigheder i 2001. Hendes forældre indbyder alle hengivne til at besøge hjemmesiden.