Interview med Bir Krishna Goswami
At dele Krishnabevidsthed
med andre
Af Dandaniti Devi Dasi og Lalitanatha Dasa

I forbindelse med Bir Krishna Goswamis besøg i København for nylig, benyttede vi lejligheden til at stille ham nogle spørgsmål om, hvordan han mener, vi bedst kan sprede Krishnabevidsthed i Danmark.

Nyt fra Hare Krishna: Hvad er dit råd til os for, hvordan vi bedst kan sprede Krishna-bevidsthed i Danmark?

Bir Krishna Goswami: Jeg vil råde jer til at holde et strategi-møde med de hengivne for at afgøre, hvad der er jeres  strategi, hvad er jeres vigtigste opgave. For mig at se er vores hovedopgave at bringe nye mennesker til Krishna-bevidsthed, og at udvikle Krishna-bevidste fællesskaber. I må stille jer selv  spørgsmålet: Hvem er vores målgruppe, hvem vil vi gerne tiltrække?

At tiltrække nye mennesker til Krishna-bevidsthed betyder at følge op på de kontakter, vi allerede har. Alle hengivne møder folk, der er interesserede i Krishna-bevidsthed. Især restauranten og hengivne, der går ud og distribuerer bøger, har mulighed for at samle mange adresser på folk. Derefter er vores opgave at følge op på disse kontakter: invitere folk til templet, besøge dem i deres hjem, slutte venskaber med dem og give dem et socialt netværk indenfor Krishna-bevidsthed.

Folk slutter sig ikke til Krishna-bevægelsen på grund af filosofien, men på grund af de mennesker, der levendegør denne filosofi for dem. Åndeligt og filosofisk er vi afgjort meget stærke, men socialt set er vi ret svage. Der er mange andre religiøse grupper, som f.eks. mormonerne og muslimerne, der er meget stærkere end os rent socialt. For mit eget vedkommende brugte jeg to år på at undgå Krishna-bevægelsen, efter jeg først kom i kontakt med de hengivne. Første gang jeg kom til templet, blev der prædiket til mig, at Kali-yuga er på vej, og verden vil blive fyldt af små menneskeædende uhyrer, og hvis jeg ville undgå at opleve dette, måtte jeg hellere slutte mig til denne bevægelse. Så selv om jeg var enig i filosofien, gik der to år, før jeg mødte nogle hengivne, jeg kunne relatere til. På samme måde er der stadig i dag hengivne, der føler sig stødt væk af fanatisk prædiken – alene ordet ’prædike’ har en meget negativ klang. Jeg vil hellere bruge begrebet at dele Krishna-bevidsthed med andre. Der er mange mennesker, der kan blive hengivne, hvis de blot behandles på den rigtige måde.

NfHK: Prabhupada brugte også ordet prædike.

BKG: Det var en anden tid dengang. Vesten har ændret sig siden Prabhupada kom. Min erfaring er, at hvis man forstår, hvad det er, folk søger, og giver dem det, vil man tiltrække masser af nye hengivne. Folk søger efter fællesskaber, efter venskaber. Vi kommer alle til Krishna-bevidsthed pga. nogle bestemte personer, som vi godt kan lide, kan relatere til.

De fleste mennesker i vores moderne samfund er meget ensomme, der er så mange splittede familier, skilsmisser, folk uden venner. For at gøre folk til hengivne må vi forstå, hvad deres behov er. Folk har brug for venner, så vi giver dem Krishna-bevidst venskab. Kærlighed, venskab og fællesskab er ikke dårligt, det skal blot være åndeligt venskab, fællesskab og kærlighed.
 

NfHK: Ligger en stor del af vores opgave ikke i at holde fast på de hengivne, vi allerede har?

BKG: Tiltrække hengivne og holde fast ved dem. Efter min mening er bhakti-vrksa-programmet en af de bedste måder at holde sammen på nye såvel som gamle hengivne. Bhakti-vrksa eller et lignende format, hvor hengivne mødes i små grupper på højst ti eller tolv personer en gang om ugen. Der er også mange hengivne, der er ensomme, og vi har brug for at mødes på en måde, hvor vi får opfyldt vores behov på en Krishna-bevidst måde. Srila Prabhupada byggede sin bevægelse på de seks former for kærlig udveksling mellem hengivne, som gives af Rupa Goswami i hans Upadesamrta (Nektariske Instruktioner 4) … at give og modtage gaver, at udveksle sine tanker med hinanden i fortrolighed og at give og modtage prasadam.

Bhakti-vrksa-programmmet bygger på disse seks udvekslinger. Der er en forholdsvis fast struktur, der består af en ’isbryder’, kirtana, japa, filosofi, prasadam, og en session om at dele Krishna-bevidsthed med andre udenfor gruppen. En vigtig del af konceptet er, at i stedet for, at en person holder en forelæsning, mens resten sidder og falder i søvn, har man en diskussionsrunde, hvor alle deler Krishna-bevidsthed med hinanden. Udover det ugentlige møde er der også udvekslinger mellem de hengivne i løbet af ugen, med personlige kontakter og evt. andre aktiviteter eller tjeneste sammen. Hengivne forlader vores bevægelse, fordi de ikke føler sig støttet rent socialt. Så det vi mangler mest er social udveksling. At besejre verden betyder at vinde folks hjerter og sind. Srila Prabhupada gjorde det på den måde. Folk overgav sig til Prabhupada, fordi de havde tillid til ham, fordi de elskede ham, ikke fordi han prædikede heftigt til folk. At sprede Krishna-bevidsthed kan sammenlignes med en moderne virksomhed. Strategien er at finde ud af, hvad folk har brug for og give dem det. Man kan ikke blive ved med at levere folk noget, som de ikke vil have. Et professionelt firma undersøger markedet, og før de lancerer et nyt produkt leverer de produktet til en vis gruppe af mennesker for at se deres respons. 

I Chowpatty i Indien har de stor succes med at sprede Krishna-bevidsthed, men man kan ikke umiddelbart bruge den samme model i Danmark. Her har vi en anden beliggenhed, en anden slags mennesker, en anden social struktur osv. Principperne for at sprede Krishna-bevidsthed er altid de samme, men detaljerne er forskellige. I Indien har man allerede et stærkt social netværk, men i Vesten er det anderledes. Derfor må vi som hengivne arbejde bevidst på at oprette et sådant socialt netværk. Her er det at bhakti-vrksa-programmet kommer ind som en meget naturlig del. Bhakti-vrksa-formatet tvinger en til at være Krishna-bevidst. Det er Krishna-bevidst kvalitetstid bygget op omkring en forholdsvist fast struktur. Det mener jeg personligt vil være et af de vigtigste elementer i at sprede Krishna-bevidsthed i Danmark.

Og så skal I selvfølgelig også finde ud af, hvad I vil med templet. Personligt er min opfattelse, at templet skal være et sted, hvor man bliver trænet op to eller tre år og derefter går over i grhastha-asramaen. I dag ser vi mange, der bliver gift, når de er tredive eller fyrre år. Det bedste er imidlertid at starte lidt tidligere, helst i begyndelsen af tyverne, så man har tid til at oparbejde sin økonomi og etablere sig i samfundet. Som hengivne har vi ikke været særligt gode til at relatere normalt til resten af samfundet, hvilket også er en manglende del af vores sociale udvikling. Hovedsagen er, at vi alle har forskellige menneskelige behov, og hvis vi ikke kan få dem opfyldt inden for samfundet af hengivne, bliver vi tvunget til at opfylde dem et andet sted. Derfor er det essentielt, at vi skaber et samfund, hvor hengivne har normale sociale forhold til hinanden og det omgivende samfund. ’Normal’ betyder ikke, at vi går på kompromis med vores principper, men at vi er venlige overfor vores naboer, respekterer vores forældre, har venner blandt de hengivne, kort sagt lever et velafbalanceret liv.