De store Panca-tattva-Deiteter manifesterer Sig nu

Dette interview med Ganga Dasa er taget fra det seneste nummer af Mayapur Katha, Sridhama Mayapurs lokale avis. Desværre var billedmaterialet så dårligt, at vi ikke kan bringe billeder af Ganga Dasa, men vi lader ham alligevel fortælle om, hvad der kræves for at få de nye Panca-tattva-Deiteter til Mayapur.

Mayapur Katha: Hvornår blev du involveret i at lave Panca-tattva-Deiteterne?
Ganga Dasa: Jeg var personligt involveret i at finde en stapati [en, der fremstiller Deiteter] for omkring fem år siden, og for nylig blev jeg igen involveret, for jeg syntes, at en eller anden skulle sætte skub i projektet. Jeg mærkede blot inspirationen fra Caitanya Mahaprabhu.

MK: Hvem er med i den egentlige komité, der står for projektet med at lave Deiteterne?
Ganga: Jayapataka Swami, Naresvara Prabhu, Jananivasa Prabhu, Pankajangri Prabhu, Abhirama Prabhu, Kalakantha Prabhu, der er ham, der skal skaffe midlerne, og så mig. Vi er mere dem, der udfører arbejdet end en komité. Vi kan komme med ideer, men er ikke dem, der træffer beslutningerne.

MK: Fortæl, hvordan projektet er gået indtil nu.
Ganga: Jeg var involveret i opførelsen af Samadhien [Prabhupadas samadhi eller mindetempel] som indkøbschef. Da den var færdig og blev åbnet i 1996, var dette den næste opgave – at finde en stapati.
  Som I ved, er vore Deiteter meget, meget store. Jeg tror, Herren Caitanya er tre-fire meter høj. Fra fod til hoved er der omkring tre meter, men med armene i vejret bliver det næsten fire meter – uhyre stor.
   Vi tog sammen med Sadbhuja Prabhu på jagt over hele Sydindien for at finde ud af, hvem der skulle være den kvalificerede person til at lave sådanne Deiteter. Vi mødte folk, der kunne lave Deiteter på omkring en til halvanden meter. Højst gik de med til at lave en halvanden meter høj Deitet, men ingen var villig til at løbe risikoen med at lave den størrelse, vi ønskede.
   Omsider fandt vi en stapati i Kumbhakaunum, 300 km syd for Madras. Hans navn er Devasenapati Stapati. Han viste os sit værksted, og han var den eneste, der før havde lavet en Deitet på næsten to meter – meget stor. Han havde lavet en Laksmi på lidt under to meter, og en Balaji, der var over to meter høj. Det er vanskeligt at lave en meget stor Deitet. Devasenapati Stapati var den eneste, der fremstillede denne slags Deiteter. Han vandt prisen som den bedste Deitets-fremstiller i Sydindien. Prisen blev overrakt til ham af Indiens præsident i 1999.
  Han gik med til det, og så lavede vi modellerne. Bharata Prabhu er også involveret. Det er ham, der lavede modellerne.
  Så var der nogen kontrovers over, hvor smukke de er. GBC og andre ledere var uenige. Nogle kunne lide dem, andre ikke. I mange, mange måneder stod projektet stille.

MK: Hvordan begyndte arbejdet igen?
Ganga: På en eller anden måde fortalte en hengiven mig, at han havde en drøm om, at vi kun vil kunne bygge det store tempel, når Panca-tattva-Deiteterne er blevet installerede. Selvfølgelig mærkede jeg en inspiration i mit hjerte til, at jeg skulle gøre noget ved det. Og under sidste Gaura-Purnima-festival sammenkaldte jeg konkret en række ledere som Jayapataka Maharaja, Tamala Krishna Maharaja og Jananivasa og Pankajangri Prabhu og mange andre for at få endelig godkendelse af projektet, for vi ville i gang, da vi allerede havde en sponsor, Radhapada Prabhu, der havde lovet at betale for det. Omsider satte alle sig sammen, så på modellerne og blev enige om at gå i gang.
   Så tog jeg igen til Sydindien og fik Atmatattva Prabhu til at hjælpe med at tale med stapatien. Han endte med at blive meget ivrig efter at lave disse Deiteter, men han fortalte os, at det ikke er det samme som at lave en dukke. Han er nødt til at meditere på en bestemt form af Herren for at lave Deiteten. Han rådførte sig med Silpa Sastra, der blev skrevet for mange, mange tusinde år siden med beskrivelser af former af Narayana, Radharani, Krishna, alle de forskellige avataraer. Men formen af Gauranga Mahaprabhu og Panca-tattva var naturligvis ikke beskrevet der, for De var her for kun 500 år siden.
   Han sagde, han godt kunne tænke sig at komme til Mayapur for virkeligt at se og opleve, hvem disse personer er, for når han laver Deiteten, mediterer han på personen, beder Ham manifestere Sig og åbenbare Sig i de materielle elementer. Desværre fik han på dette tidspunkt et slagtilfælde og kunne ikke komme, men hans søn og hans bestyrer kom.
   Vi hentede dem på stationen, arrangerede alt for, at de kunne bo i Mayapur i vort gæstehus, gav dem prasadam og tog dem med rundt for at se forskellige steder og Caitanya Mahaprabhus fødested ved hjælp af Vrajanatha Prabhu, der oversatte til tamilsk. De så modellerne. De var her i fire dage og var meget glade.
   Hver dag havde vi møde i nogle timer med Jananivasa og Pankajangri Prabhu, og vi stillede mange spørgsmål om Deiteterne, Deres vægt, fremstillingsprocessen osv. Bharata Maharaja Prabhu var der også og stillede alle mulige tekniske spørgsmål.
   De havde med sig en video, der viste fremstillingsprocessen af den sidste Deitet, de lavede. Først laver de modellen i voks, derefter dækker de den med forskellige slags ler og laver en tyk kokon. Så bager de kokonen, hvorved voksen bliver flydende og løber ud af formen. Så hælder de flydende metal i den, otte forskellige metaller smeltet sammen.
   De var meget positive, og vi underskrev den endelige aftale. Vi sendte modellerne på en lastbil til Swami Malayi, der er et sted i Sydindien nær Kumbhakaunam i Tamil-nadu. Vi pakkede omhyggeligt modellerne af fiberglas ind i halm og plastik, så de ikke ville gå i stykker undervejs.
   Nogle voksmodeller blev lavet, men så døde Devasenapati Stapati desværre af et hjertetilfælde. De fortalte os det ikke, for de sagde, at det ikke er rigtigt at ringe til et tempel og fortælle, at en eller anden er død. Jeg ringede for at fortælle dem, hvornår vi ville komme, og de fortalte mig denne nyhed. De bad os bede for ham, for han ønskede virkeligt at lave disse Deiteter. Hans søn er kvalificeret, så de vil fortsætte med arbejdet.
  De bad os komme i december 2002. På det tidspunkt tog Jananivasa Prabhu, Bharata Prabhu og jeg derned for at undersøge, om voksmodellerne var rigtige. Vi tager derned igen med en gruppe hengivne, når de giver os en dag, når støbningen i metal skal ske. Stapatien fortalte os, at det er skik og brug, at vi laver puja hele tiden, imens støbningen finder sted. Så han vil have os til at holde harinama-sankirtana uden afbrydelse i tre dage. Vi vil optage en video af hele støbningsprocessen.

Nu (januar 2003) er de blevet færdige med voksmodellen af Herren Caitanya, og de har lavet en form. Den skal tørre langsomt, hvorefter de bager den og derefter hælder metal ned i formen. De arbejder også på voksmodellen af Herren Nityananda.

MK: Hvornår skal de støbe Herren Caitanya?
Ganga: Sidst i marts. De gik med til, at i maj 2003 kan de sende os to Deiteter, og efter nogle måneder kommer de andre tre.
  Så snart vi modtager dem, bliver der en masse færdiggøringsarbejde, der skal ske her i Mayapur.
  Ved Panca-tattvas nåde håber vi at installere dem til Gaura-Purnima-festivalen i 2004, hvorefter vi har Panca-tattva her til altid at velsigne alle med Deres tilstedeværelse.