Ombudsmand i ISKCON

I nummer 19 omtaltes en artikel i sidste udgave af India Today om ISKCON’s ombudsmandssystem, der har været i opstart siden GBC-møderne i 2002. Her følger artiklen i sin helhed.

Uimodtagelig for den oplyste klogskab, man forbinder med religiøse organisationer, har skænderier og kontroverser en måde at krybe ind på. For at undgå det vanry, der følger en offentlig retssag, har det Internationale Samfund for Krishna-bevidsthed (ISKCON) som den første religion i verden (ifølge det USA-baserede World Arbitration and Mediation Reports) oprettet et alternativt stridsløsnings (ASL) system.

I modsætning til de lukkede religiøse systemer verden over stræber ISKCON efter at fremme en større gennemsigtighed igennem ASL ved at styrke mellempersonlige forhold. "Gennemsigtighed i en særdeles subjektiv institution som en religiøs sekt er en vældig kvalitetsindsprøjtning og trosopbyggende middel," samtykker Arnold Zack, voldgiftsdommer i Boston, USA.

Startet som et eksperiment i september sidste år er ombudsforummet blevet indført i alle ISKCON-templer og samfund siden sidste måned. ASL-organet omfatter 70 formidlere og fire ombudsmænd for næsten 20.000 disciple og fire millioner mennesker i 340 templer, 40 landbrugssamfund og 80 restauranter i 71 lande verden over, af hvilke 55 templer og otte landsamfund er i Indien. Yderligere 300 formidlere og seks ombudsmænd starter ved årets slutning.

Af de 100 mellemkomster, der er blevet behandlet af forumet siden dets start, er 75 blevet løst igennem mægling. De resterende 25 er institutionelle/administrative af natur. I modsætning til retssager overtaler ombudsmanden de stridende parter til at arbejde hen imod en gensidig løsning uden at trække nogen beslutning ned over hovedet på dem.

Sagerne spænder fra mellempersonlige til filosofiske, juridiske og tilmed teologiske uenigheder. For eksempel var en ISKCON-tempelpræsident vred over, at medlemmer af hans menighed ikke blev behandlet ordentligt af et ISKCON-tempel i en anden by. I en anden sag, da en kvinde, der boede i en lejlighed i en ISKCON-ejet ejendom, døde, udbrød der gnidninger imellem hendes 20 år gamle søn og hans stedfader over ejendomsretten. Den unge mand gik til en ombudsmand, der sammen med ISKCON-autoriteterne hjalp parterne til at afklare sagerne og fortsat forsøger at hjælpe dem frem til en overenskomst.

Mange problemer, der har ulmet i årevis, dukker også op nu. I mange år modsatte en ældre hengiven i Vrindavana sig en anden hengiven, hvis bøger, mente han, var for radikale i deres fortolkninger. Forfatterens opfattelse var på den anden side, at den gammeldags kritiker ikke kunne forstå bestræbelsen på at gøre Krishna-bevidsthed relevant for nutiden. "Næsten alle problemer har et mellempersonligt element," siger Braja Bihari Dasa, ASL-koordinator, Vrindavana. "Vi forsøger os med forvandlingsmægling ved at lægge vægt på fremtidige forhold og sætte os ud over den øjeblikkelige strid."

Hvilket ikke altid er nemt, hvor krænkelse og fortørnelse stikker dybt. Et eksempel i den forbindelse involverer en midaldrende hengiven, der modsatte sig den måde, en anden hengiven kørte et ISKCON-tempel på i 20 år. Begge er nu blevet rådet af ASL til at rådføre sig regelmæssigt med hinanden omkring forskellige sider af ledelsen.

Introduktionen af mægling i ISKCON er i overensstemmelse med dens filosofiske trossætninger. Ifølge mytologien forsøgte Herren Krishna at bilægge striden imellem Pandavaerne og Kauravaerne før slaget på Kuruksetra, imens Swami Prabhupada, grundlæggeren af sekten, ofte blev involveret i at glatte uenigheder ud blandt sine disciple. Ja, han sagde, at ISKCON’s eventuelle sammenbrud ville komme som et resultat af indre konflikt, ikke fra ydre trusler.

ASL-systemet er blevet udnævnt som et vitalt eksperiment ikke blot for at etablere en kultur af stridsbilæggelse indenfor ISKCON, men også for at finde ud af, om en religiøs institution kan anvende de ideer og normer, som regeringer og virksomheder er kommet til at acceptere som afgørende for at undgå konflikter og reducere spændinger. Hvis det lykkes, vil ISKCON have gjort en vigtig bestræbelse på at skærpe dets medlemmers og hengivnes evne til at bringe vanskelige problemer frem i dagens lys og diskutere og løse dem. At vise, at gennemsigtighed blot forøger engagementet og hengivenheden blandt tilhængerne, vil naturligvis være et inspirerende bidrag til verdens religioner.