23 august 2004
Hos Latha og Keshav i Trondheim
Af Keshav Nrugham

Latha og Keshavs alter i Trondheim

Alter edited (Latha og Keshavs alter i Trondheim)

My Sweet Lord (’My Sweet Lord’ skriver Keshav)

Prabhupada  (Srila Prabhupada sammen med to hengivne, der laver kirtana for ham.>

Som det første indslag i, hvad der forhåbentlig kan blive en løbende serie fra hengivnes private hjem om deres daglige Krishna-bevidsthed og hengivne liv, fortæller Keshav Nrugham om, hvordan han og hans kone Latha fik deres Deitet af Krishna, og hvordan deres daglige hengivne liv forløber.

Hoved-Deiteten på vort alter er Herren Keshava. Denne har en lille forhistorie. Det var i 1999. Latha og jeg var nygifte og var rundt i Mumbai for at finde en Krishna til tage med hjem til det, som skulle blive til vort alter. Vi havde været inde i en række butikker uden at finde nogen, da vi en dag gik ind i Khadi. Dette er en gammel forretning, der stammer fra dengang, da Ghandiji begyndte sin boykot af britiske tekstiler.

’My Sweet Lord’ skriver Keshav

Efter at kikket lidt på første sal gik jeg op på anden sal for at se, hvad der var der. Der var masser af små og store statuer af Krishna såvel som Siva, Ganesh og andre halvguder.

Lidt længere inde i lokalet var der en købmandsdisk, og bag den var der et skab med glasdøre. Det var der, Han stod med et let smil og fløjte i hænderne. Der var ingen tvivl om, at det var Ham. Han var så smuk der, hvor Han stod i en fin gul dhoti med et grønt sjal bundet om maven.

Jeg blev stående lidt og bare så på Ham. Jeg hentede Latha, og hun var også enig i, at det var Ham, vi havde ledt efter. Butikspersonalet tilbød at pakke Ham godt ind, så Han kunne blive bragt hjem i god stand. Lidt senere købte vi Ham en ny krone, ny fløjte og halskæde. Så blev han bragt hjem i en lille kasse, og her er Han blevet dyrket og tilbedt i snart 5 år.

Selve alteret kom året efter. Det er lavet af muslimske håndværkere i Mumbai.

Sri Radha er her på alteret i form af smykker, som har været brugt af Hende i Radha-Syamasundara-templet i Vrindavana, og Krishna er her i form af en lille stykke af Govardhana-bjerget. Udover Ham er Radha-Syamasundara, Sita-Rama-Hanuman, Jaganatha, Subhadra og Baladeva på mandira’en [alteret]. Foran mandira’en er der en plads, hvor Radha-Krishnas gynge er anbragt. Den bruges også til de Deiteter, der fejres ved festivaler som Sita-Rama-Hanuman ved Diwali og Rama Navami og Narasimha ved Nrsimha Caturdasi.

Srila Prabhupada sammen med to hengivne, der laver kirtana for ham.

Ude til siden og lidt under sidder Hans Guddommelige Nåde Srila Prabhupada. Han har to hengivne foran sig med mrdanga og karatala’er. De synger og danser i kirtana og repræsenterer henholdsvis Prabhupadas hengivne i Indien og i Vesten.

Vort faste program er mangala arati om morgen kl. 5:40. Den gøres på samme måde som i Radha-Syamasundara-mandir i Vrindavana. Vi har arati-sange,  Sri Gurvastikam og Vibhavari Sesa, en lille kirtana, prema-dhvani-bønner, og så læser vi Siksasthakam. På dage, hvor vi ikke skal på arbejde, læser vi også tekster fra Srimad-Bhagavatam, hvor vi nu er i Anden Bog.

Aften-arati er ca. kl. 19–20 med en arati-sang fra Vraja (Gaon sakhi arati) og en længere kirtana, hvorefter vi læser fra Srimad-Bhagavatam. Om søndagen er der søndagsfest med en stor bhoga-ofring og længere kirtana efterfulgt af læsning fra den nye Krishna-bog. Alt dette er kun muligt på grund af Srila Prabhupadas nåde.