Hilsen fra Trondheim
Af Latha og Keshav Nrugham

Hare Krishna!

Vi er inde i et nyt år og tænkte derfor at skrive en lille rapport om, hvad der er sket hos os i 2003. Da året begyndte, var Keshav i færd med at miste sit job, og det var lidt usikkert, hvad året ville bringe. I februar kom der tilbud om, at han kunne fortsætte med arbejdet, men vi måtte flytte til Trondheim. Så fulgte en travl tid med at få solgt huset og købt nyt.

Den 30. maj overdrog vi vor lejlighed på Langhus til de nye ejere og tog nattoget til Trondheim. Om morgenen den 31. overtog vi halvparten af et tofamilieshus i Magnus den Godes Gate 25 A. Da formaliteterne var ovre, gik vi gennem alle værelser og gav hele huset en let oversprøjtning med vand fra Ganges, før vi ved en kort ceremoni overlod huset til de egentlige ejere, Sri-Sri Radha-Syamasundara. Vi bad også Srila Prabhupada om at vejlede os i vort daglige liv, Siva, Parvati og Hanuman om deres velsignelser og Ganesh om, at han måtte fjerne alle ting, som hindrer os i at blive hengivne af Srila Prabhupada og Sri-Sri Radha-Syamasundara.

Derefter fulgte der nogle dage med masser af arbejde med at pakke ud og sætte på plads, og det var en stor dag, da vort kære alter var på plads, og vi kunne holde den første arati.

Den første festival på det nye sted var Janmas tami og Prabhupadas åbenbarelsesdag. Normalt fejrer vi disse på Korsnäs, men i år var Janmastami midt i ugen, så vi kunne ikke tage dertil. Men vi havde skænket to sarier til templet, og den ene blev lavet om til tøj til Sri-Sri Gandharvika-Giridhari, som De fik på ved midnats-darsana’en på Janmastami. Men begge festivaler blev fejret efter bedste evne med abhiseka, arati, kirtana, læsning fra Bhagavatam og Prabhupada-lila.

Jhulana Yatra blev også fejret. Radha og Krishna blev bragt ud i haven og fik lov til at sidde på en gynge, vi havde lavet, og blev svunget frem og tilbage.

Det næste var Radhastami, som blev fejret med kirtana og ofring af blandt andet blommechutney til Sri Radha.

Diwali blev fejret med masser af lys. Vi lavede ordene Jay Sri Ram i små stearinlys foran huset, noget, som vakte en del opmærksomhed. Et par, som bor i huset ved siden af, kom ind og deltog i kirtana og fik serveret prasadam.

Der var flere festivaler, men den bedste blev Prabhupadas bortgangsdag. Da lavede vi kachori til Prabhupada. Nogle dage tidligere havde vi fået en kasse med DVD-disketter, der indeholder alt filmmateriale om Prabhupada, og den aften så vi filmen om de sidste dage, han var her på jorden. Det var en stærk oplevelse.

Den 18. november drog vi til Indien, først til Bombay, som er vor base der, og derefter til New Delhi, hvor vi besøgte ISKCON-templet og deltog i arati om aftenen og om morgenen, før vi drog videre. Det var en fin oplevelse med ekstatisk kirtana både aften og morgen.

Derefter drog vil til Meerut, hvor Babaji, en af vore gode venner i Indien, bor. Han er pensioneret (fyldte 81 år i 2003) og bor sammen med to døtre samt en del unge mennesker, som har et slags kollektiv, hvor Krishna er midtpunktet. I år fik Keshav lejlighed til at tale til alle, som plejer at være der, og han talte først om Prabhupada, hvorefter han benyttede sig af anledningen til at præsentere historien om Vraja Lila Devi Dasi, en russisk hengiven, som levede sine sidste dage i Vrindavana. Keshav efterlod bogen om hende der, og de har læst fra den ved deres aftenprogram og talt om hende.

Så drog vi videre og var forbi Haridwar, Rishikesh og Mussoree, før vi tog til Vrindavana. Der boede vi som sædvanligt på et pensionat, som ejes af en Krishna-hengiven, der flere gange har fulgt med os til mangala-arati, når vi har været der. Om aftenen har han kirtana foran hotellet sammen med de ansatte og vagterne. Opholdet i Vrindavana var som sædvanligt berigende. Vi brugte tid i Krishna-Balarama-templet og i Radha-Damodara i Prabhupadas rum og sørgede for, at han fik en ny blomsterkrans hver dag.

På vejen tilbage var vi i Mathura og besøgte Krishnas fødested, hvor der nu er et tempel. Efter nogle dage i Bombay rejste vi til Bangalore, hvor vi indlogerede os på ISKCON’s gæstehus, som må være det bedste i Indien. Der er også et storslået tempel, som er forskelligt fra andre ISKCON-templer. Det er bygget i sydindisk stil. Hovedtemplet indeholder Deiteter af Gaura-Nitai, Krishna-Balarama og Radha-Krishnacandra samt to mindre Deiteter af Narasimha og Ventararkesa Govinda. Hver fredag og lørdag er der abhiseka på disse to altre.

Det gjorde stærkt indtryk på os, at hver dag kører en række biler fuldt lastet med prasadam ud og giver middagsmåltider til skolebørn i landsbyerne. 30.000 børn får prasadam hver dag. For dette har de fået stor anerkendelse fra den indiske statsminister. Vi benyttede anledningen til at give et lille bidrag, så det kan fortsætte i 2004. De har faktisk planer om at prøve at øge antallet til 100.000.

Så var vi en tur i Kerala og besøgte noget familie, før vi drog til Sri Rangam. På vejen stoppede vi i Coimbatore, hvor der er et ISKCON-tempel med Deiteter af Herren Jagannatha, Baladeva og Subhadra. Vi kom i rette tid og fik lov til at deltage i kirtana’er. Der købte vi nogle bøger, blandt andet Bhagavad-gita på malyalam, til at distribuere blandt familien i Kerala.

Derefter Sri Rangam. I 2002 var vi der og opdagede, at der var et lille tempel der med et alter, som indeholder Sri Caitanya Mahaprabhus fodaftryk og en plakat, som fortalte, at Han havde tilbragt fire måneder der. Men det lille tempel trængte til en oppudsning, og det var derfor, vi tog dertil i år. Vi arbejdede en dag der, og da havde vi fået fat på nogle folk, som kunne færdiggøre det, som manglede efter, at vi tog af sted. Det var ikke muligt for os at gøre det hele – vi havde ikke udstyret til det.

Men siden der var et ISKCON-tempel der, gav vi penge til dem, og de sagde, at de var villige til at holde øje med, at arbejdet blev gjort og betalt for, samt at betale penge til den daglige drift hver uge til dem, som driver det. ISKCON-templet i Sri Rangam var meget lille, men pænt og hyggeligt. Da vi var der til mangala-arati, var det bare pujarien og os to samt vagtmanden, der var der. Til næste Indienstur planlægger vi at  tage tilbage dertil og har da en invitation til at bo hjemme hos tempelpræsidenten.

Da vi kørte ind omkring Coimbatore på tilbagevejen, var de i fuld gang med at planlægge Ratha-yatra til den 10. januar, og siden vi ikke kunne være der, købte vi billetter til yatra’en og prasadam, så Lathas søster og hendes mand kunne tage dertil, hvilket de gjorde.

De sidste dage i Indien var vi i Bombay og besøgte templet på Juhu Beach. De var også i færd med at forberede Ratha-yatra. Vi opfordrede Lathas forældre til at deltage, og senere har vi fået at vide, at de var der, og at det var en stor oplevelse for dem.

Så nu er vi tilbage i Trondheim og tænker på, at vi skal prøve at være lidt mere udadrettede i 2004 og måske finde nogle nye hengivne for Krishna. Vi forsætter med vore søndagsfester fra 25. januar, selv om vi endnu ikke har nogle gæster at indbyde, men så længe hovedpersonerne Srila Prabhupada og Sri-Sri Radha-Syamasundara er der, er det det vigtigste, for de andre gæster kommer, når tiden er moden til det.

Hvis nogle af Nyt fra Hare Krishnas læsere skulle komme til Trondheim, er I hjerteligt velkomne til at besøge os.

Al ære til Srila Prabhupada

Latha & Keshav