|
|
|
5 august 2004 Invitation: kom og vær med til årets Krishna-bevidste byfest på Rådhuspladsen i København lørdag den 21. august!
Da Sri Caitanya Mahaprabhu for 500 år siden bragte sankirtana-bevægelsen til denne verden, forstod Han, hvordan vi Kali-yuga-mennesker ikke kan udføre nogen form for askeser og store selvopofrelser. Derfor viste Han, hvordan man opnår den højeste fuldkommenhed blot ved at synge Hare Krishna, danse og indtage drabelige mængder af vidunderlig prasadam. Locan Dasa Thakura sagde, at Caitanyas vej er kevala ananda-kanda, udelukkende fuld af glæde og lyksalighed. Da Srila Prabhupada startede sit Internationale Samfund for Krishna-bevidsthed, fulgte han samme princip. Han byggede et samfund op omkring sang af Hare Krishna, dans til man segner, filosofi og bjerge af prasadam i selskab med andre hengivne. Nu er turen så kommet til Rådhuspladsen i København. Københavns kommune har stillet byens fornemste torv til rådighed for ISKCON lørdag den 21. august for at give plads til en dag med Festival of India fra formiddag til hen under aften. Der bliver med andre ord masser af Krishna-bevidst sang, dans, musik, foredrag, uddeling af prasadam, boder med ting fra Indien mm.
Rupa Manjari Dasa Initiativtageren bag festivalen er Rupa Manjari Dasa fra Costa Rica. Han har tidligere arrangeret Krishna-bevidste byfester/gadefestivaler andre steder i verden. I det år, han har boet i Danmark, har han arbejdet ihærdigt for at få en lignende festival op at stå her, og nu kommer alle til at nyde godt af hans anstrengelser. Festival of India i København kommer til at byde på et Krishna-bevidst program med besøg af HH Kadamba Kanana Swami, det polske reggaeband Village of Peace, Rasabihari Devi Dasi (dygtig Bharata-natyam danserinde) m.m. Festivalprogrammet er som følger:
Hele dagen igennem bliver der serveret gratis vegetarisk festmåltid (prasadam). Hjælp og sponsorering For at gøre festivalen vellykket er der brug for hjælp fra så mange som muligt. Der vil være masser af praktiske tjenester, der skal gøres, og der er også fortsat brug for sponsorering af dele af festivalen som prasadam-distribution, transport og leje af scene og andet udstyr. Lyst til at hjælpe eller støtte? Kontakt templet på tlf. 4828 6446 eller send en e-mail til info@festivalofindia.dk
”…Med hensyn til festivaler i Boston kan I afholde så mange som muligt. Hvis I kan have en sådan festival hver dag, er det også godt. Vores bevægelse drejer sig om ananda, udelukkende glæde, og måden at fremme denne bevægelser på er igennem sang, dans, fest og filosofi…” (Srila Prabhupada i et brev til Jadurani den 15. juli 1969)
|