Århus-historier – del 1
Det private initiativ
Af Kamsahanta Dasa

Når man begiver sig ind på et skriftligt forehavende, hvor der forventes en vis saglig tilregnelighed af forfatteren, såsom en føljeton som denne, hvor det historiske indhold står centralt, er der en betydelig faktor, der hurtigt står tydelig frem, nemlig tiden. Eller mere koncist, den tid der skal bruges på forskning. Med andre ord er den tid, der er tilovers til selve den skriftlige produktion efter at have gennemgået skriftlige kilder og brugt timer på telefonen på at frembringe blot lidt af  historieformidlingsmæssig værdi, meget knap. Altså, og nu nærmer vi os sagens kerne, redaktørens deadline luer betænkelig nær, og det meste af  tiden er blevet brugt med hyggelige samtaler med gamle venner, som jeg ikke har haft kontakt med i lang tid (årevis i nogle tilfælde). Derfor, summum bonum, bliver denne artikel en tynd kop te – desværre! Efter denne omstændelige og delvist berettigede undskyldning vil jeg straks kaste mig over den første Århus-historie.

Som nævnt i en tidligere artikel vil det tilstræbes at holde en struktur, hvor der gås frem efter en omvendt kronologisk rækkefølge ud fra artikler i det tidligere medlemsblad for ISKCON Danmark. I det første af disse blade, som er nummer 6, 11. årgang og fra oktober/december 1998, er den følgende artikel at finde, og ud over den citerede artikel er der et betydeligt islæt af annoncer, læserbrevkasse og artikler af århusiansk oprindelse. Ergo må det være på sin plads at beskæftige sig med den historiske udvikling i Århus-området.

I store træk har jeg valgt at inddele emnet i to hoveddele: den tidlige institutionelle udvikling og den senere udvikling på græsrodsniveau. Omkring det institutionelle menes der nærmere præcist det tempel, der blev etableret i Hasle i 1986, samt lokalradioen, som gik i æteren kort efter, og som i starten var et rent institutionelt foretagende, men senere kan siges at være gået over på et græsrodsniveau. Med græsrodsniveau refereres der til initiativer og forhold, som ikke er igangsat eller styret af ISKCON som institution, men derimod af individuelle medlemmer med mere eller mindre løs tilknytning til ISKCON. Som udtrykt i undertitlen til denne artikel vil vi her beskæftige os med græsrodsudviklingen og vente med den institutionelle del af ISKCON Århus til et senere nummer. 

Overskriften på side 3 lyder:
Hare Krishna cafe i Århus
200meter fra Domkirken i det alternative miljø i Mejlgade 28 åbnede d. 1 Oktober Govindas cafeen.

En del af teksten er et uddrag fra ugeavisen Århus Onsdag, som interviewer cafeens initiativtager og indehaver Tungavidya: ”Jeg har altid haft lyst til at lave noget for mig selv – at blive iværksætter – og da jeg i København har arbejdet som hjælpekok i Hare Krishnas restaurant, og også – som en del af vores sociale arbejde - har været med på gaden for at dele mad ud til trængende (vi kalder projektet ’Food For Life’), ja så lå det lige for her i Århus også at gå i gang med en vegetar-cafe.”

Tungavidya og hendes mand Rama Govinda flyttede til Århus-området omkring sommeren 98, hvor Tungavidya var den drivende kraft i den første større café i Århus og ISKCON Danmark. Et par år forinden var Trayimaya og Gunamanis familie flyttet fra Bauneholm til Thorsager nord for Århus og havde startet en bogcafé i Thorvaldsensgade 32. Bogcaféen i Thorvaldsensgade eksisterede stadig, da Tungavidya og Rama Govinda åbnede deres projekt i Mejlgade. Udover at fungere som café og spisested blev den nye café også i en vis udstrækning et nyt samlingssted for de hengivne i Århus-området, og efter at stedet i Thorvaldsensgade lukkede, blev de traditionelle søndagsfester i stedet afholdt i den nye café.

Tungavidya arbejdede hårdt på at holde caféen kørende, men uden den fornødne assistance valgte hun at overdrage caféen til andre hengivne i 2000, da arbejdspresset blev for stort. De næste indehavere var Jyotisvara og Haridvara, som gik ind med ny energi og nye idéer og gav stedet et forøget professionelt løft. Da Jyotisvara og Haridvara fik deres første barn efter et års tid i Århus og dermed mindre tid til at drive café, blev en midlertidig løsning at bringe en anden hengiven ind som medejer af forretningen. Bhakta Daniel flyttede ind i et værelse ved caféen og var med til at drive stedet indtil 1 april 2002, hvor caféen desværre måtte lukke grundet henholdsvis familiære og uddannelsesmæssige prioriteringer. Siden den tid har der ikke været noget fast fysisk samlingssted i området.

Læs i næste nummer mere udførligt om græsrodsbestræbelserne i Århus-området inklusive den danske udgave af ’26 Second Avenue’.