|
|
|
Ud med det hvide sukker Jeg vil ikke gøre dette til et korstog, men har
alligevel en ydmyg bøn til alle, der læser dette. Måske gør man det
allerede, men hold under alle omstændigheder fuldstændigt op med at
bruge hvidt sukker. Simpelthen af hensyn til helbredet. Dette er selvfølgelig ingen revolutionerende
nyhed. Enhver med kendskab til sund levevis ved det til hudløshed.
Jethro Kloss advarede allerede i begyndelsen af
1900-tallet imod anvendelsen af raffineret sukker, som har fået
fjernet alle de ellers naturligt medfølgende mineraler og vitaminer. Trods det ser jeg fortsat i nogle templer og hos
flere hengivne, at man ubekymret bruger hvidt sukker. Lad os derfor
gentage det. Hvidt sukker er en af vor civilisations største
sygdomsfremkaldere, og dets anvendelse burde ganske enkelt være
forbudt. Selv om det på overfladen er ugiftigt, har indtagelse af hvidt
sukker store forgiftende virkninger på organismen. Else Marie Simonsen, kostterapeut, skriver:
”Noget af det, der kostmæssigt svækker os alvorligt, er hvidt
sukker. Ud over at det belaster vort blodsukker, stjæler det også
vigtige mineraler fra kroppen for at blive omsat. Men allerværst er den
form for indvirkning, sukkeret har på vort nervesystem. Jeg oplever, at
det virkelig gør vore sanser overfølsomme – at vi nemmere bliver
konfuse og frustrerede og f.eks. oplever støj som uudholdelig.” Erik Kirchheimer belyser i sin bog Angst,
Depression og Dårlige Nerver det samme fænomen: Kroppens reaktion på hyppig indtagelse af sukker, hvidt mel og alkohol fører til lavt blodsukker, som kan betragtes som begyndelsen til en biologisk degeneration, hvis slutresultat er hjerte-/kredsløbssygdomme, diabetes, gigt, reumatisme og/eller cancer.” Kathleen DesMaison påviser i sin bog ”Hvorfor sukker er farligt” også, hvordan indtagelse af hvidt sukker kan medføre store psykiske forstyrrelser, fordi det indvirker ugunstigt på hjernens produktion af forskellige hormoner. Hun skriver, at depression, manglende selvværd, overvægt, mangel på livskvalitet, viljesvaghed m.m. kan føres tilbage til indtagelse af hvidt sukker. Her er en liste over
eksempler på ting, som hvidt sukker gør ved kroppen: PS. Når alt dette er sagt, skal vi for en god ordens skyld nævne én
god ting, der er hvidt ved sukker. Har man problemer med myrer i huset,
er hvidt sukker et af de bedste midler imod dem! Læg små depoter af
hvidt sukker under gulvet på steder, hvor der er tørt. Efter en stund
bliver myrerne sterile og uddør. |