Jethro Kloss (1863 - 1946)  er en de mest bemærkelsesværdige naturlæger i nyere tid. Han har gjort sit navn kendt for eftertiden igennem klassikeren Back to Eden, et veritabelt leksikon i naturlig sundhed og helbredelse, urtemedicin, forskellige terapier, vegetariske madopskrifter og meget andet.

I denne artikel fortæller Jethro Kloss, hvordan han først slog ind på naturhelbredelsens vej.

Igennem mine mange års erfaring indenfor det medicinske område har jeg udviklet ting, der er værdifulde for menneskefamilien. Jeg er mange gange blevet spurgt om grunden til min interesse i disse emner, og hvorfor jeg også forsøger at vække andres interesse for dem.

Det er kun passende, at jeg besvarer disse spørgsmål. Det gør jeg bedst ved at give et kort rids af mine personlige erfaringer fra min ungdom og tidlige manddom.

Jeg fødtes og voksede op på et grøntsags- og planteskolelandbrug i det nordlige Wisconsin. Vi dyrkede alle mulige slags grøntsager såvel som frø til store frøkompagnier. Min far var en praktisk landmand og planteskolegartner. Vi dyrkede næsten alt, vi behøvede, og købte kun meget få ting. Vi lavede selv sirup og sukker fra roer og gulerødder og havde en overflod af frugt som æbler, kirsebær, blommer, solbær, hindbær, jordbær, druer og ribs. Vi levede næsten udelukkende af jordens naturlige frembringelser.

Da jeg flyttede hjemmefra, boede jeg på pensionater og hoteller og spiste ikke meget andet end mad, der var berøvet sin livskraft, indtil mit helbred begyndte at smuldre.* Dette fortsatte, til jeg fik et fuldstændigt sammenbrud. Mine nerver brød helt sammen, og jeg blev så svag, at jeg på et tidspunkt var sengeliggende i tre måneder og led af smerter, ord ikke kan beskrive. Døden havde været en velkommen lettelse.

Da jeg omsider blev i stand til at komme op og selv gå rundt igen, besøgte jeg forskellige sanatorier og rådførte mig med læger og specialister. Nogle gange så det ud til, at jeg fik det lidt bedre, og så blev det værre igen. Jeg kunne falde sammen efter fem minutter, hvis nogle talte til mig. Nogle af de bedste læger sagde, de ikke kunne forstå, hvordan jeg overhovedet holdt mig i live, og at jeg afgjort ikke ville leve længe. Mine nerver var i en sådan forfatning, at jeg somme tider syntes at se lynglimt ved højlys dag. Denne tilstand varede nogle år.

Jeg prøvede ethvert tænkeligt middel, som lægestanden kendte, men ingen af mine læger gav mig så meget som et glimt af håb. Jeg havde intet håb om nogensinde at blive rask igen. Jeg havde skrevet mit testamente og søgte ikke længere hjælp fra lægerne.

I denne tilstand faldt jeg over nogle bøger af Fru E.G.White, som, skønt hun ikke var læge, var en stor sundshedsmissionær. I disse bøger fandt jeg sætninger som disse: „Ni ud af ti kunne blive raske, hvis de brugte disse Gudsgivne midler." „Spis ikke mad, der er berøvet sine livsgivende kvaliteter." „Spis ikke mad, der gør dig syg." For mig var dette en helt ny måde at tænke på. Indtil da havde jeg ikke hørt sådanne ting nævnt.

Dette åbnede min øjne og gav mig tro på, at der måske var håb for mig. Jeg kom til at tænke på, at i min barndom havde vi aldrig brug for en doktor. For mad afhang vi af skovens nødder, plantagens frugter og markens korn. Til medicin brugte vi markernes og havernes urter, te af indvendig bark fra visse træer og buske og de sundhedsgivende, kølende safter af vilde og dyrkede frugter, der voksede i overmål overalt. Vore urter indsamlede og tørrede vi om sommeren og gemte til at have for hånden i tilfælde af sygdom for enten os selv eller vore naboer.

Jeg husker tydeligt, hvordan jeg indsamlede urter, bark og blomster. Jeg mindedes mange gange, da mine forældre blev kaldt over til en nabos hus, efter at en person var blevet opgivet til at dø. Så hjalp de med deres urter, frugtsafter og grøntsagsafkog den syge til at blive rask igen.

En gang brød der kopper ud i nærheden af os. Hele vores familie var smittet, før vi vidste af det, men skønt vi ingen læge havde, kom vi os ved hjælp af enkle urter, vand og jævn mad. Der var også andre familier i nærheden. De brugte også kun urterne, og ingen af dem døde.

I disse pionerdage var der langt imellem læger i dette nordlige land. Folk afhang af hinanden og af enkle behandlingsmetoder, for af erfaring havde de en praktisk viden om disses virkning. Dette huskede jeg nu levende på dette tidspunkt, da jeg var i en sådan håbløs fysisk og mental tilstand.

Jeg begyndte at gå dybere i Fru E.G.Whites bøger og faldt over mange nyttige ting. Det varede ikke længe, før mit helbred bedredes, og ved den fortsatte brug af disse Gudsgivne midler blev det ved med at blive bedre, til jeg var en sund og rask mand.

En gang var der en tyfusepidemi, hvor jeg boede. De fleste mennesker var rædselslagne, for mange døde. Jeg hørte om en mand og en kone, der var ramt af tyfus og ingen havde til at se efter sig. Naboerne stillede mad ude på verandaen, men ville ikke gå ind i huset. Jeg tog over for at besøge denne familie. Da jeg nærmede mig huset, mødte jeg lægen uden for døren og spurgte, om han havde noget imod, at jeg prøvede at hjælpe disse mennesker. Han sagde, „Nej, det er i orden," og tilføjede, at kvinden nok kom sig, men manden ville dø.

Jeg fandt denne mand i meget kritisk tilstand. Han blødte fra maven, havde stærke smerter og sår i sin mund, ja, utvivlsomt i hele fordøjelseskanalen. Han var meget svag. Fra alt at dømme var der intet håb for ham. Men jeg fik fat på en seng, stillede den i hans værelse og begyndte at behandle manden med de enkle midler, jeg havde fundet i Fru E.G.Whites bøger. Jeg standsede alle de giftige mediciner og gav ham masser af vand og frugtsafte og brugte andre enkle midler som varme og kolde omslag, hvilket viste sig at lindre hans smerter radikalt.

I løbet af seks uger var denne mand oppe at gå. Da han spurgte mig, hvor meget han skyldte mig, fortalte jeg ham, han intet skyldte mig, for jeg havde selv henslæbt mig i årevis uden håb om nogensinde at få det godt igen og var glad og lykkelig for at være i stand til at gøre noget for ham. Men manden sagde, „Nej hr. Du får aldrig lov at gøre dette for ingenting," og han gav mig en check på 75$.

Dette var begyndelsen på mit lægemissionsarbejde. Jeg havde aldrig tidligere gjort noget for de syge. Jeg var så lykkelig over, at jeg havde held med at gøre noget for nogen, at jeg fortsatte med at pleje syge med samme gode resultater. Jeg var sygeplejer for adskillige læger, der var overraskede over, at en, der ingen medicinsk uddannelse af nogen slags havde, kunne få sådanne resultater. Jeg har haft de samme resultater mange gange siden. Midlerne er så enkle, at enhver kan bruge dem i deres eget hjem.

Jeg studerede hvert tilfælde, jeg havde, for jeg måtte se, hvad jeg kunne lære yderligere om enkle helbredelsesmetoder for de syge. Jeg var så tændt på dette tidspunkt, at jeg søgte overalt og købte bøger om disse emner og abonnerede også på lægetidsskrifter. Jeg har fortsat på denne måde i mange år og skrevet mange breve i søgen efter ting, der kan være til velsignelse for mennesket.

Jeg læste, hvad Bibelen sagde om madlavning og bagning og lærte også de lægemidler, der blev brugt i de bibelske tider. Jeg fandt ud af, at de helbredelsesmetoder, Gud gav mennesket, så det kunne bevare og genvinde helbredet, skal praktiseres af præster og missionærer.

Menneskets måder at behandle sygdom på er i sandhed komplicerede og snørklede, men Guds veje er så enkle, at enhver kan forstå dem uden en medicinsk uddannelse. Dette ledte mig til at tænke på de enkle urter, frugter, frugtsafter og bark, som mine forældre brugte, og de midler, som Fru White brugte, og som er så enkle, uskadelige og billige, at enhver selv kan anvende dem. Dette er Guds plan. Hans midler kan anvendes med kun få omkostninger.

Disse enkle midler er: frisk luft, solskin, korrekt tilberedt mad, ugiftige urter, vandbehandlinger, rent drikkevand, mådeholdenhed, madvarer der ikke er berøvet deres livgivende egenskaber og renlighed af krop og omgivelser.

Når vi sørger for disse ting, gør Gud det for os, vi ikke selv kan. Han lader solen skinne på de retfærdige og de uretfærdige. Anvendte alle mænd eller kvinder disse enkle, Gudsgivne remedier, var resultaterne de samme for både helgen og synder. Når de fysiske love overholdes, høster man den løn, Gud har lovet. Dyrker et menneske, der ikke tror på Gud, sin jord ordentligt og sår og planter rigtigt, giver Gud solskin og regn på samme måde, som Han giver til et retfærdigt menneske, for Gud har ingen personlige nag.

Jeg har hørt mange forelæsninger om sundhed og har læst en masse om helbredelse, men det var fru Whites bøger, der først åbnede mine øjne. Jeg har fået at vide, at som medicin brugte hun de almindelige rødkløverblomster. Hun lavede en drik af dem og blev 87 år gammel.

Det er nu snart 40 år siden, at jeg blev opgivet af mine læger uden håb om nogensinde igen at være i stand til at gøre noget i denne verden. Somme tider har jeg gjort to eller tre mands arbejde, og mange gange har omstændighederne været sådan, at jeg ikke kunnet tage ordentligt vare på mig selv, og jeg arbejdede udover, hvad jeg havde kræfter til. Nu er jeg ved at være en gammel mand og har mere styrke og udholdenhed end mange unge mennesker. Jeg er min himmelske Fader taknemmelig for alle disse enkle Gudsgivne midler. Gud har et middel for hver af menneskets sygdomme, og jeg har afgjort fundet disse midler.