Jivaens fald
Hvor kommer vi fra?
Af Lalitanatha Dasa

I et brev til os skriver Rune Thøgersen fra København: ”Jeg har på det seneste læst en del artikler på nettet vedrørende spørgsmålet om jivaens fald fra den åndelige verden, og jeg må tilstå, at jeg synes der findes meget stærke beviser på at jivaen aldrig har været i den åndelige verden, men derimod er kommet til den materielle verden fra den såkaldte tatastha-sakti. Hvad er ISKCON’s svar på dette?”

Da dette er et omfattende emne, bruger vi de næste sider på et svar.

Da Srila Prabhupada er ISKCON’s grundlægger-acarya, er ISKCON’s opfattelse i dette som i alle andre spørgsmål identisk med Srila Prabhupadas opfattelse. Srila Prabhupada er ikke i tvivl: jivaen er Krishnas evige tjener, der er faldet til den materielle verden fra den åndelige verden. I den åndelige verden var jivaen sammen med Krishna. Grunden til faldet? Jivaen har sat sig op imod Krishna. I stedet for at ville tjene og glæde Krishna ønsker sjælen at efterligne Krishna og tilfredsstille sig selv.

I dette er Srila Prabhupada fuldt ud i tråd med de tidligere acaryaer. Dette behandles indgående i bogen Our Original Position, som GBC udgav i 1996 netop som svar på verserende ideer om, at sjælen ikke kommer fra den åndelige verden, men fra den upersonlige Brahman eller en anden tilstand. Bogens hovedforfatter er Hridayananda Goswami, men andre hengivne som Suhotra Swami og Gopiparanadhana Dasa har også bidraget. Uden at gå i detaljer med alle bogens argumenter gennemgår vi nogle af citaterne fra Srila Prabhupada og de tidligere acaryaer.

 Srila Prabhupada om jivaens fald

Srila Prabhupada udtrykte sig klart med vendingen Tilbage hjem, tilbage til Guddommen (Back home, Back to Godhead). Dette er et entydigt udtryk. Eller er nogle villige til at argumentere for, at ’hjem’ refererer til et sted, hvor man aldrig har været tidligere? Srila Prabhupada kaldte endda ISKCON’s magasin for Back to Godhead, måske for at understrege, at der ingen tvivl er om, hvor vi kommer fra, og hvor vi hører til.

Her er nogle interessante citater fra Srila Prabhupada:

”Det levende væsens og Guddommens Højeste Personligheds oprindelige hjem er den åndelige verden. I den åndelige verden lever både Herren og de levende væsener meget fredfuldt sammen. Eftersom det levende væsen forbliver engageret i Herrens tjeneste, deler de begge et lyksaligt liv i den åndelige verden. Når det levende væsen imidlertid ønsker at nyde selv, falder han ned i den materielle verden. Selv når han er i den position, bliver Herren hos ham som Oversjælen, hans fortrolige ven….” (Srimad-Bhagavatam 4.28.54, kommentar)

Srimad-Bhagavatam 4.28.55 [Sri Krishna siger]: ”Min kære ven, du er nu Min samme ven. Siden du forlod Mig, er du blevet mere og mere materialistisk, og fordi du ikke så Mig, rejste du i forskellige former over hele denne materielle verden, der blev skabt af en kvinde.”

Srila Prabhupada kommenterer: ”Når det levende væsen falder ned, går han ind i den materielle verden, der skabes af Herrens ydre energi. Den materielle energi beskrives her som ’en kvinde’. I virkeligheden er det Krishna, der personligt råder alle levende væsener til at vende hjem, tilbage til Guddommen.”

Srimad-Bhagavatam 3.31.15: ”Den menneskelige sjæl beder videre: Det levende væsen er sat under indflydelse af den materielle natur og fortsætter en hård kamp for tilværelsen på den gentagne fødsel og døds vej. Dette betingede liv skyldes hans glemsel af hans forhold til Guddommens Højeste Personlighed…”

Fra kommentaren til Srimad-Bhagavatam 4.20.37: ”Når et levende væsen falder ned til den materielle verden, må han imidlertid acceptere en materiel krop, og således kan han i sin materielle legemliggørelse ikke kaldes acyuta [ufejlbarlig]. Fordi det levende væsen falder ned fra sit virkelige engagement i Herrens tjeneste, får han en materiel krop for at lide og forsøge at nyde i de lidelsesfyldte materielle livstilstande. Derfor er det faldne levende væsen cyuta, imens Herren er acyuta.”

Fra kommentaren til Srimad-Bhagavatam  3.27.1: ”Som det siges i Srimad-Bhagavatam betyder befrielse genindsættelse i ens oprindelige position. Den oprindelige position er en, hvor man tjener Herren...”

Caitanya-caritamrta fortæller, hvordan Herren Caitanyas tjener Kala Krishnadasa forlod Herrens tjeneste for at slutte sig til nogle sigøjnere. Srila Prabhupada giver dette som et eksempel på, at en sjæl kan falde fra direkte samvær med den Højeste Herre i den åndelige verden: ”Dette er et reelt bevis på, at det er muligt når som helst at falde fra samværet med Herren. Man behøver blot at misbruge sin lille uafhængighed. Så snart man er faldet og adskilt fra Guddommens Højeste Personligheds selskab, bliver man en kandidat til lidelse i den materielle verden.” (Cc. Madhya 10.65)

Nogle siger, at oprindeligt var jivaen ikke situeret i en direkte rasa eller forhold til Krishna. Srila Prabhupada modsiger dette i kommentaren til Srimad-Bhagavatam 1.1.3. Han starter med at diskutere de betingede væsener i denne verden og gennemgår derefter de forskellige rasaer. Han konkluderer: ”…Oprindeligt blev rasaerne udvekslet imellem det åndelige levende væsen og den åndelige helhed, Guddommens Højeste Personlighed.”

 Prabhupadas breve

Vender man sig til Prabhupadas breve, finder man samme konklusion:

”…Den åndelige sjæl er afgjort evig og uforanderlig. Og faldet er kun overfladisk, ligesom forholdet imellem far og søn aldrig kan brydes….Så som evige tjenere af Krishna – vor naturlige position – falder vi ned, når vi forsøger at blive nyderen og imiterer Krishna. Det er vort fald…” (Brev til Jananivasa, 27. august 1967)

”Svaret på dit spørgsmål om den marginale energi er, at jiva-sjælen kaldes marginal energi, uanset om han er i den åndelige verden eller i den materielle verden. Der er tilfælde, hvor marginal energi, jiva-sjæle, er faldet fra den åndelige verden ligesom Jaya og Vijaya. Så muligheden for at falde under indflydelse af den lavere energi er der altid. Og således kaldes den individuelle jiva-sjæl for Krishnas marginale energi.” (Brev til Rayarama, 2. december 1968)

”Af natur har hvert levende væsen, selv hvis han er i Vaikuntha Loka, muligheden for at falde ned. Derfor kaldes det levende væsen marginal energi. Men hvornår faldet fandt sted for den betingede sjæl, er meget vanskeligt at fastslå. Derfor gives der to klasser: evigt befriede og evigt betingede. Men strengt taget kan et levende væsen, da det er marginal energi, aldrig være evigt betinget. Tiden er så ubegrænset, at de betingede sjæle synes at være dette for evigt, men filosofisk set kan man ikke være evigt betinget….” (Brev til Upendra, 27. oktober 1969)

”Angående dine spørgsmål om, hvordan og hvorfra de betingede sjæle faldt, var dit første spørgsmål, at hvis man har et forhold til Krishna på Krishna-loka, falder man da nogensinde ned? Sjælene er udrustet med en lille uafhængighed som en del af deres natur, og denne lille uafhængighed kan anvendes rigtigt eller forkert når som helst, så der er altid risiko for at falde ned ved misbrug af ens uafhængighed.”  (Brev til Jagadisa, 25. april 1970)

”Med hensyn til dine spørgsmål: Hvorfra kommer de åndelige sjæle, der antager mikrobeformer? Det er ikke et spørgsmål om nogen bestemt krop. Disse åndelige sjæle og alle åndelige sjæle kommer fra Vaikuntha, men i disse materielle verdener antager de forskellige grader af kroppe ifølge deres materielle aktiviteter. Der er ingen ’ny’ sjæl. ’Ny’ og ’gammel’ skyldes denne materielle krop, men sjælen fødes aldrig og dør aldrig, så hvordan kan der være en ny sjæl, hvis der ingen fødsel er?” (Brev til Jagadisa, 9. juli 1970)

Dette er blot et lille udpluk af talrige lignende citater fra Prabhupada. Det næste spørgsmål er, om Prabhupada var alene om denne opfattelse, eller deles den af de tidligere acarayaer.

Jivaens oprindelse ifølge Srila Bhaktisiddhanta Sarasvati 

Srila Bhaktisiddhanta Sarasvati skriver i kommentaren til Brahma-samhita, vers 44: ”Når jivaer, der er affødt af den marginale energi (tatastha-sakti), glemmer deres tjeneste til Krishna, holdes de fangne i det verdslige fængsel, Durgas citadel…Når de fængslede jivaer til alt held bemærker deres glemsel af Govinda ved at komme i kontakt med selvrealiserede sjæle, og deres naturlige anlæg for Krishnas kærlighedsfulde tjeneste vækkes, bliver Durga selv ved Govindas vilje mellemleddet for deres udfrielse…Jivaen er en åndelig atomisk del af Krishna. Når han glemmer Krishnas tjeneste, afledes han med det samme til denne verden af mayas tiltrækkende kraft, der kaster ham ned i malstrømmen af verdslig frugtbærende aktivitet (karma) ved at indespærre ham i en grov krop, der består af de fem materielle elementer…”  

Sri Caitanyas Teachings er en bog, der er udgivet af Gaudiya-Matha med udpluk fra Bhaktisiddhanta Sarasvati. Her er nogle eksempler fra denne bog:

”Jivaens position er at være del af tatastha-sakti’en [den marginale energi], der kan nyde, ophøre med at nyde og vende tilbage til sin oprindelige position.” (Sri Caitanyas Teachings side 101)

”Denne verden er en fordrejet refleksion af den oprindelige [verden], der er vort virkelige hjem. I stedet for at tilbringe vor tid her ønsker vi at vende tilbage til vor evige Bolig.”  (Sri Caitanyas Teachings side 111)

”Hvorfor er vi kommet til dette sted? Det er vi, fordi vi har udøvet vor frie vilje til at agere på et bestemt plan, og vi har misbrugt vor frie vilje til at blive karta’er [’de, der handler’ eller ’de, der har ansvaret for deres handlinger’, red.]. Med andre ord har vi taget initiativet til at nyde denne verden og har dermed underkastet os fælden eller rettere karma-lovene.” (Sri Caitanyas Teachings side 116)

”…den Absolutte, til Hvem ens eneste pligt er give ens evige tjenester. Dette stadium er kendt som at nå tilbage til ens sande funktion efter ophøret på perioden for ens fangenskab som en nyder…” (Sri Caitanyas Teachings side 193)

”Denne verden er ikke vor oprindelige bolig. Den er tiltænkt bestemte formål. Derefter skal vi begive os til vort oprindelige hjem. Denne verden er ikke et attråværdigt sted. Det er ikke godt at blive forledt til at blive her i lang tid og glemme vor oprindelige bolig, hvor vi opholder os sammen med Guddommen. Når vi ønsker at herske over universet, tilstås vi disse faciliteter med midlertidige formål for øje. De tjener ikke vore evige formål...Det ville være bedre for os at komme tilbage til vor oprindelige position, til vor eneste Ven.” (Sri Caitanyas Teachings side 493)

”Sri Radhika er kilden til alle individuelle sjæle, hvis funktion er at blive engageret i Sri Krishnas tjeneste igennem de forskellige mulige metoder såsom loyal bevidst underkastelse, neutralitet eller reel modstand. De individuelle sjæle tjener Sri Krishna som dele af Sri Radhika. Når de glemmer, at de er dele af Sri Radhika, glemmer de naturen af deres eget selv og engagerer sig i den verdslige tilstands abnorme aktiviteter.” (Sri Caitanyas Teachings side 615)

Dette sidste citat er specielt interessant. Ingen position er højere end den, Sri Radhika eller de, der tjener hende, har. Her siger Srila Bhaktisiddhanta, at de levende væsener i denne verden var engageret i Sri Radhikas tjeneste til Krishna. Dette betyder, at før deres ophold i den materielle verden havde de den højst mulige position i den åndelige verden med direkte engagement i Krishnas tjeneste.

Jivaens oprindelse ifølge Srila Bhaktivinoda Thakura

Den næste acarya er Srila Bhaktivinoda Thakura. Our Original Position bringer specielt mange citater fra ham. I andet kapitel i Jaiva-dharma (side 113) står der:

”Jivaen har to slags tilværelse: den rene og den bundne tilstand. I sin rene tilstand er jivaen udelukkende åndelig. På dette tidspunkt har han ingen forbindelse med træg materie. Selv i sin rene tilstand er jivaen et uendeligt lille væsen. Da jivaen besidder denne kvalitet – at være uendeligt lille – har han muligheden for at ændre sig til den anden tilstand….Så længe jivaen er ren, så længe manifesterer hans natur sig som fuldkomment ren. Men når jivaen igennem forbindelse med maya bliver uren¸ sker der en forvridning af hans rette funktionelle natur, og han bliver uren, uden beskyttelse og gennembanket af lykke og lidelse. Så snart jivaen har glemt sit tjenerskab til Krishna, konfronteres han med samsaraens vej.”

Fra Gaudiya-Mathas engelske udgave af Sri Caitanya Siksamrtam af Bhaktivinoda Thakura:

”Der findes ingen guna (kvalitet) eller dharma (egenskab) af maya i jivaernes natur…Jivaerne er i virkeligheden rene cit-væsener [væsener af bevidsthed], der består af cit-egenskaber. På grund af deres marginale position er de tilbøjelige til at blive bundet af mayas natur. Og dette sker også kun, når de glemmer deres naturlige funktion som Krishnas tjenere.” (Side 36)

”Fra kundskaben om denne sambandha tattva har vi lært, at jivaen, fordi han har glemt sit evige forhold til Krishna, er faldet ned i havet af samsara (det verdslige liv af gentagne fødsler), der er fuld af tre slags brændende problemer, og har gennemgået megen lidelse. Da vi overvejede måden, hvorpå denne lidelse kan forhindres, lærte vi, at hvis det ovennævnte forhold bliver genetableret, forsvinder alle problemer og den højeste lyksalighed opnås.” (Sri Caitanya Siksamrtam, side 43)

”Jivaen har glemt, at han er Krishnas evige tjener. For denne forseelse har maya bundet ham ved halsen.” (Sri Caitanya Siksamrtam, side 44)

”Hvis vi slutter os til linien af ren viden, vil det blive tydeligt, at jivaen ikke er den evige beboer af denne sørgelige verden. Jivaens nuværende krop er ikke hans evige krop…Ligesom Gud har Sin svarupa-vigraha [naturlige form], har jivaen sin evige cit-vigraha [form af bevidsthed]. Denne cit-krop eksisterer i Vaikuntha. I den materielle verden dækkes den under to slags dække [den grove og den subtile krop, red.]…”  (Sri Caitanya Siksamrtam, side 156-157)

”Identifikationen af, at ”Jeg er i mit inderste væsen Krishnas evige tjener,” der var i jivaens cit-del, forvandles til tjener af visaya, dvs. materie. På denne måde befæstes jivaens trældom i maya.” (Sri Caitanya Siksamrtam, side 157)

”Grunden til jivaens trældom er glemselen af hans egentlige svarupa [naturlige form] som Guds tjener.” (Sri Caitanya Siksamrtam, side 160)

”Fejlagtig identifikation af jivaens svarupa og forglemmelse af Krishnas svarupa er de to store onder. Fra disse onder opstår jivaens modvilje imod Krishna, og på grund af denne modvilje falder jivaen ind i det cykliske kredsløb af karma-marga, der er skabt af maya.” (Sri Caitanya Siksamrtam, side 196)

”I sin sande natur er jivaen Krishnas selvopofrende tjener. Jivaerne, der er gået imod denne deres egen natur, fordi de søger efter deres egen nydelse, har vendt sig væk fra Krishna og således blevet hjemfalden til straf.” (Jaiva-dharma, side 240)

Our Original Position giver en del flere citater fra Bhaktivinoda Thakura. Af pladshensyn er det ikke muligt at bringe dem her, men ovennævnte er nok til at vise, at Bhaktivinoda Thakura sagde det samme om jivaens oprindelse som Srila Prabhupada.

Tidligere acaryaer

Our Original Position går videre med at citere andre acaryaer som Baladeva Vidyabhusana, Visvanatha Cakravarti, Jiva Goswami og Sridhara Swami, Srimad-Bhagavatams oprindelige kommentator såvel som Ramanujacarya og Madhvacarya. Værd at bemærke er også, at Sri Caitanya Selv sagde, at jivaen er Krishnas evige tjener, og Han bad i Sin Siksastaka: ”O Maharaja Nandas søn, jeg er Din evige tjener, men på en eller anden måde er jeg faldet ned i havet af fødsel og død…”

Our Original Position bruger også plads på at diskutere, hvad Srila Prabhupada mener, når han siger, at ’Ingen falder fra Vaikuntha’. Dette forklares i et brev til Madhudvisa (ingen dato på brevet). Srila Prabhupada siger her, at det materielle liv er som en drøm. I en drøm drømmer man, at man er alle mulige steder, men i virkeligheden er man, hvor man har været hele tiden. På samme måde har vi ikke forladt Krishna, og derfor kan man sige, at ’Ingen falder fra Vaikuntha’.

En anden diskussion går på anvendelsen af ordet anadi om jivaens betingede liv. Dette ord betyder uden begyndelse og bruges bl.a. af Jiva Goswami. Ifølge Bhaktivinoda Thakura betyder dette dog ikke, at vort liv i den materielle verden ingen begyndelse havde, men at begyndelsen ligger så langt tilbage, at den ikke kan spores. Bhaktivinoda Thakura skriver i Jaiva-dharma: ”Tjeneste til Krishna er jivaens evige religion. Når jivaen glemmer denne sandhed, trælbindes han af maya. Fra det øjeblik vender jivaen sig væk fra Krishna – han forkaster Ham. Fra det tidspunkt jivaen kommer ind i den materielle verden, har han allerede forkastet Krishna, og således er der ingen historisk konstatering af, hvornår han faldt ned. Denne sandhed berettiger brugen af sætningen anadi bahirmukha, for evigt vendt sig bort fra den åndelige sfære…”

Alle disse betragtninger førte til, at GBC i 1996 vedtog en resolution imod teorien om, at jivaen ikke kommer fra den åndelige verden. Denne resolution forbyder bl.a., at teorien forkyndes i ISKCON’s templer eller publikationer. Dette kan lyde som et drastisk skridt, men er fuldt forståeligt i betragtning af dens implikationer. Teorien stiller nemlig ikke blot spørgsmålstegn ved Srila Prabhupadas evne til at give os paramparas korrekte filosofi. Dens yderste konsekvens er også, at skylden for vort ophold i den materielle verden slet ikke er vor egen, men Krishnas, og at Krishna dermed er en grusom og sadistisk Gud, der af en eller anden grund finder nydelse i at anbringe visse sjæle i et lidelsesfyldt kredsløb af fødsel og død. Sådanne teorier har ingen plads i et samfund af Krishna-bevidste hengivne, var GBC’s konklusion.