Den hengivne tjenestes stadier
Personlig udvikling i Krishna-bevidsthed
Af Lalitanatha Dasa

  Det følgende er et forsøg på at gennemgå de forskellige stadier, som en hengiven oplever i sin udvikling af Krishna-bevidsthed. Krishna siger i Bhagavad-gita (4.10), at mange, mange personer har allerede gået denne vej og udviklet deres kærlighed til Ham. Da det er en vej, mange allerede har gået, er den på ingen måde ukendt eller mystisk og kan beskrives i indgående detaljer for os, som endnu ikke er begyndt at vandre ad den, eller som kun har vandret et lille stykke ad den.

At kende vejen, før vi går den, har mange fordele. Når vi hører om det store mål, vejen fører til, er det i sig selv et stort incitament til at begive sig ad vejen med fornyet inspiration, selv om fødderne somme tider bliver ømme. Og ved at høre om de farer, der lurer undervejs, har vi mulighed for at undgå dem.

Vejen i store træk

I Bhakti-rasamrta-sindhu (1.4.15-16) giver Srila Rupa Gosvami vejens forskellige stadier:

adau sraddha tatah sadu-
  sango ‘tha bhajana-kriya
tato ‘nartha-nivrttih syat
  tato nistha rucis tatah

athasaktis tato bhavas
  tatah premabhyudancati
sadhakanam ayam premnah
  pradurbhave bhavet kramah

”I begyndelsen er der brug for en vis tro, igennem hvilken interessen for at pleje omgang med rene hengivne vækkes. Herefter bliver man indviet af en åndelig mester og følger under hans tilsyn de regulerende principper. Derved bliver man befriet for alle uønskede vaner og bliver fast forankret i hengiven tjeneste, hvorved man udvikler smag og tilknytning. Dette er forløbet af sadhana-bhakti, udøvelsen af hengiven tjeneste ifølge regulerende principper. Gradvist forstærkes ens følelser, og slutteligt vågner ens kærlighed op. Således foregår den hengivnes gradvise udvikling af kærlighed til Gud.”

Srila Rupa Gosvami nævner således følgende stadier:

sraddha: den første tro
sadhu-sanga: omgang med hengivne
bhajana-kriya: reguleret hengiven tjeneste
anartha-nivrtti: fjernelse af alle uønskede kvaliteter
nistha: urokkelig tro og konstant hengiven tjeneste
ruci: dyb smag for hengivenhed
asakti: tilknytning til hengivenhed
bhava: begyndende følelse af kærlighed og ekstase
prema: fuldt udviklet kærlighed

Srimad-Bhagavatam inddeler også hengivne i tre kategorier i henhold til, hvor langt de er i deres udvikling af Krishna-bevidsthed: kanistha-adhikari, madhyama-adhikari og uttama-adhikari. Kanistha-adhikarien er nybegynderen, madhyma-adhikarien er på det mellemliggende stadie, og uttama-adhikarien er på det højeste niveau og har fuldt ud udviklet sin kærlighed til Sri Krishna.

I skemaet foroven er disse tre kategorier sat op ved siden af de udviklingstrin, som Rupa Gosvami har givet. Skemaet er baseret på Madhurya-kadambini af Srila Visvanatha Cakravarti Thakura.

Det første stadie

Kanistha-adhikari dækker over det første niveau, hvor man på en eller anden måde har en tiltrækning til Sri Krishnas tjeneste, og det andet niveau, hvor man uden at have forpligtet sig plejer omgang med Krishnas hengivne. Srila Rupa Gosvami siger, at selv om en sådan ny hengiven blot står på tærsklen til bhakti’ens verden, og selv om han ikke er parat til at opgive nogle af sine materielle tilknytninger, er han i en meget gunstig position og mere heldig end tusinder og tusinder af personer, der ingen tiltrækning har til Krishna.

Den nye hengivnes omgang med Krishnas hengivne er meget lykkebringende. Han bevidner med sine egne øjne og mærker også på egen krop og sjæl, hvor stor tilfredsstillelse der er i at tjene Krishna umotiveret. Måske forbliver han på dette niveau i mange år eller hele livet, men der kan også ske det, at gradvist vækkes hans ønske om at gøre yderligere fremskridt i hengiven tjeneste.

Bhajana-kriya

Når dette ønske har nået et vist omfang, beslutter han sig til at følge den hengivne proces fuldt ud. Kommer han til det punkt, hvor han siger, ”Kære Krishna, fra i dag er jeg Din, gør med mig, hvad du vil,” kan han i praksis kaldes initieret. Dette punkt markeres også officielt af en initiering, diksa, hvor han forpligter sig over for en åndelig mester til at disciplinere (deraf ’discipel) sit liv omkring den hengivne tjenestes proces under mesterens instruktion.

Fra dette punkt kaldes ens hengivne tjeneste reguleret, bhajana-kriya. Srila Prabhupada gav således sine disciple ordre til at chante 16 runder af Hare Krishna-mantraet hver dag, afstå fra fire slags syndige aktiviteter, stå tidligt op morgenen, være renlig, studere de vediske skrifter, tilbede Krishnas Deitetsform, gøre forskellige former for praktisk tjeneste osv. Enhver, der følger dette, praktiserer reguleret hengiven tjeneste.

Anartha-nivritti

Praktisering af bhajana-kriya fjerner gradvist alle uønskede kvaliteter fra ens hjerte som begær, stolthed, misundelse, vrede, grådighed, galskab, frygt osv. Denne fjernelse af uønskede ting kaldes anartha-nivrtti, renselse fra alle dårlige egenskaber, der hindrer fremskridt i bhakti. Anarthaer kan inddeles i fire kategorier alt efter deres oprindelse:

1. Anarthaer fra tidligere syndige aktiviteter
2. Anarthaer fra tidligere fromme aktiviteter
3. Anarthaer fra forseelser imod hengiven tjeneste (seva- og nama-aparadha)
4. Anarthaer fra udførelse af bhakti eller rettere mangelfuld udførelse af bhakti.

Anarthaer fra tidligere synder har fem former: uvidenhed, falsk ego, materiel tilknytning, had og tilknytning til ondskab.

Anarthaer fra fromme aktiviteter er tilknytning til resultatet af fromme handlinger (sansenydelse i godhedens kvalitet og mukti, befrielse).

Anarthaer fra forseelser imod hengiven tjeneste stammer fra forseelser, der kommer fra nama- og seva-aparadha (forseelser imod Krishnas Hellige Navn og imod tilbedelsen af Krishnas Deitetsform). Der er ti forseelser imod Det Hellige Navn. Så længe man ikke er blevet renset for disse ti forseelser og er kommet til det forseelsesfrie plan, har man ikke overstået anartha-nivritti-stadiet. Der er også 32 væsentlige seva-aparadhaer, som man kan begå under tjenesten til Deiteterne, og som bliver opregnet i Bhakti-rasamrita-sindhu. Disse skal ligeledes undgås.

Nama-aparadha er den alvorligste, da seva-aparadha almindeligvis bortrenses igennem konstant tjeneste og chantning af det Hellige Navn. En særlig alvorlig nama-aparadha er sadhu-ninda, at kritisere og ringeagte vaisnavaer. Denne forseelse gælder ikke kun imod befriede vaisnavaer, men imod enhver hengiven. Ofte begås nama-aparadhaer, specielt hvis de har stået på i lang tid, uforvarende. Deres tilstedeværelse røbes af en påfaldende mangel på fremskridt. Under alle omstændigheder må man fortsætte med konstant chantning af de Hellige Navne, for det fjerner til sidst alle forseelser.

Anarthaer fra bhakti: Ligesom der med en kulturplante vokser mange slags ukrudt, opstår der sammen med bhakti andre resultater som materiel velstand og muligheder for at få tilbedelse og respekt, komfortable positioner, berømmelse, ære osv. Af natur kan disse påvirke den hengivnes hjerte, vokse og overmande hovedplanten, bhakti-lata.

Arbejder den hengivne systematisk på at slippe af med disse anarthaer ved samvittighedsfuldt at følge den hengivne tjenestes proces og samtidigt arbejde på at bortluge de enkelte anarthaer, så snart han får øje på dem, gør han fremskridt ved Krishnas nåde. Den seriøse hengivne oplever på dette stadie sin hjælpeløshed og afhængighed af Krishna, og i al ydmyghed påkalder han Sri Krishna om kraft til at slippe af med sine urenheder. Han erfarer, at renselsesprocessen er en udveksling med Krishna, der sidder i hans hjerte, og som ud af tilfredshed med den hengivne renser ham indefra, når den hengivne pligtopfyldende og med glæde lytter til Krishnas og Hans hengivnes budskab og filosofi, som de gives af skrifterne og vaisnavaerne. (Se i denne forbindelse Srimad-Bhagavatam 1.2.17: srnvatam sva katha krsnah…)

Seks faldgruber

Hele dette stadie kaldes anisthita-bhakti, stadiet af uregelmæssig eller ikke-konstant hengiven tjeneste. I modsætning hertil kaldes det næste stadie for nistha eller nisthita, hvor ens hengivne tjeneste ikke længere afbrydes af anarthaer. Men før man kommer til nistha-stadiet, skal man udover at rense sig for de deciderede anarthaer også undslippe forskellige ’faldgruber’. Her refereres der til tilstande, der kendetegner anisthita-stadiet og modarbejder udviklingen af hengiven tjeneste. Kendetegnende for dem er også, at den hengivne, der er i en af disse tilstande, somme tider tror, at han allerede udfører ren hengiven tjeneste. Men disse tilstande er ikke ren hengiven tjeneste, men materielle urenheder. Er den hengivne  ikke bevidst om dem og tager sine forholdsregler imod dem, kan han falde tilbage eller endda fuldstændigt opgive, i hvert fald for en tid, hengivenhedens vej.

Srila Visvanatha Cakravarti Thakura opregner disse seks tilstande i Madhurya-kadambini:

1. Overdreven tillid til sig selv (utsaha-mayi)
2. Lejlighedsvis bestræbelse (ghana-tarala)
3. Ubeslutsomhed (vyudha-vikalpa)
4. Kamp med maya (visaya-sangara)
5. Manglende evne til at overholde løfter (niyamakshama)
6. Nydelse af bølgerne (taranga-rangini)

Disse er som følger:

                                     Utsaha-mayi (Overdreven selvtillid)
Også indenfor hengiven tjeneste kan man iagttage det fænomen, at den, der har en lille smule viden, tror, at han allerede ved alting (á la Erasmus Montanus for dem, der kender Holberg). Dette kaldes utsaha-mayi, at være opblæst af entusiasme. Entusiasme eller ivrighed er vigtig for fremskridt i hengiven tjeneste, men ledsages ens entusiasme af stolthed over ens kunnen, er denne entusiasme ikke åndelig, men materiel og udgør en stor fare i ens åndelige liv. I særlige grelle tilfælde kan utsaha-mayi udvikle sig til et avatara-kompleks, hvor man tror, at man er en stor befriet sjæl, der har inkarneret sig for at redde hele verden.

                                     Ghana-tarala (Lejlighedsvis bestræbelse)
Ghana-tarala betyder tykt og tyndt eller størknet og flydende. Afhængig af den ydre temperatur er vand somme tider flydende og somme tider fast, når det er is. Afhænger ens hengivne tjeneste på samme måde af ydre omstændigheder, kaldes det ghana-tarala. Ren hengiven tjeneste er ahaituki, umotiveret og uhindret af ydre ting, men i denne tilstand påvirkes den hengivne af den materielle verdens dualiteter som kulde og varme, ære og vanære, lykke og lidelse osv. Somme tider ivrig og til andre tider uinspireret og forsømmelig – denne tilstand kaldes ghana-tarala.

                                         Vyudha-vikalpa (ubeslutsomhed)
Vyudha-vikalpa kan oversættes som overdreven spekulation og kendetegnes af, at den hengivne vakler imellem forskellige muligheder i hengiven tjeneste uden beslutsomt at forfølge én af dem. F.eks.: ”Skal jeg tilbringe mit liv lykkeligt med min familie, gøre min hustru og mine børn Krishna-bevidste og tilbede Herren? Eller skal jeg opgive dem alle, tage til Vrindavana og hele dagen engagere mig i at høre og chante? Skal jeg vente til livets sidste stadie, hvor jeg har smagt alle nydelser og forstået, at hele den materielle verden blot er en skovbrand af lidelse, eller skal jeg lægge det bag mig nu? Skal jeg betragte dette familieliv som døden, en dyb brønd, der dækkes af græs, og som ung opgive dette upålidelige familieliv? Eller skal jeg vente lidt, til mine gamle forældre er døde, før jeg forsager? Opgiver jeg familielivet i en utilfredsstillet tilstand, vil jeg efter forsagelsen tænke på familieliv. Dør jeg i en sådan tilstand, går jeg til helvede. Men i forsagelsens livsorden behøver man naturligvis ikke at bekymre sig for livets ophold, for hvor man end kommer, får man mad. Og husholderlivet er som et fængsel for den, der er knyttet til det. Men når man er en hengiven, kan husholderlivet ikke skade.” Uafladeligt flakker sindet ubeslutsomt fra det ene til det andet. ”Skal jeg engagere mig i at chante eller måske hellere i at høre, eller skal jeg engagere mig i tjeneste? Eller skal jeg engagere mig i mange former for bhakti ligesom Ambarisha Maharaja?” Når man vakler imellem alle disse mange muligheder, kaldes det vyudha-vikalpa eller omfattende spekulation.

                                         Visaya-sangara (kamp med maya)
Visaya-sangara er en tilstand, hvor man tilsyneladende forgæves kæmper med sin tilknytning til sansetilfredsstillelse. Man forstår, at uden at opgive tilknytning til materiel nydelse kan man ikke opnå Krishna. Imidlertid ender ens forsøg på at gøre sig fri oftest med det modsatte, nemlig nydelse af det, man forsøger at forsage. En sådan hengiven kan f.eks. sætte sig for at faste på hele ekadasi-dagen for at blive herre over sine sanser. Men dagen efter spiser han tre gange så meget, som han ellers ville have gjort. Denne løbende kamp med ens ønsker om sansetilfredsstillelse, hvor man somme tider er sejrrig og somme tider ligger under for dem, kaldes visaya-sangara eller kamp med sansetilfredsstillelse.

                             Niyama-akshama (manglende evne til at overholde løfter)
Så beslutter den hengivne: ”Fra i dag af vil jeg chante så og så mange japa-runder og bukke mig ned så og så mange gange. Fra nu af står jeg op tidligt hver morgen for at drage fordel af den lykkebringende brahma-muhurta-periode. Jeg vil tjene alle hengivne, ikke tale om andet end Herren og opgive enhver forbindelse til personer, der taler om materielle ting.” Skønt han hver dag beslutter sig således, er han ude af stand til at gennemføre det. Dette kaldes niyama-akshama eller manglende evne til at følge reglerne. Visaya-sangara er den manglende evne til at opgive materiel nydelse, niyama-akshama er den manglende evne til at forøge ens hengivne tjeneste.

                                             Taranga-rangini (At nyde bølgerne)
Taranga-rangini betyder at ride på havets overfladiske bølger uden at lære dets virkelige dybder at kende. Det primære og substantielle resultat af at engagere sig i bhakti er fremskridt i hengiven tjeneste, men der er også andre, mere midlertidige resultater såsom muligheder for materiel komfort, vinding, ære og position. Bliver man afledt af disse, handler for at opnå dem eller finder glæde i dem, som egentlig kun er små bølgeskvulp på det umådelige bhakti-hav, kaldes dette taranga-rangini, glæde over materielle muligheder. Også en meget farlig tilstand for den aspirerende hengivne. (Fortsættes i næste nummer)