Det Hellige Navns Markedsplads  
To slags Hellige Navne  
Af Dandaniti Devi Dasi

Namacarya Srila Haridasa Thakura forklarer i det følgende om forskellige typer af  Herrens Hellige Navne og effekten ved at fremsige disse Navne. Teksten er fra Srila Bhaktivinoda Thakuras bog Harinama Cintamani, der er skrevet på baggrund af en samtale mellem Srila Haridasa Thakura og Herren Sri Caitanya Mahaprabhu. Derefter følger en kommentar af Sacinandana Swami har fra hans bog The Nectarean Ocean of the Holy Name.

Krishnas primære og sekundære Navne
”Det Hellige Navn kan deles i to kategorier: Primære og sekundære. Ved at tage beskyttelse af Herrens primære navne opnår jivaen essensen af åndeligt liv. De primære navne på Herren Krishna beskriver Hans transcendentale lege og indeholder alle Herrens åndelige fortræffeligheder. De er for eksempel: Govinda, Gopala, Rama, Sri Nandanandana, Radhanatha, Hari, Yasomati-Pranadhana, Madana-Mohana, Syamasundara, Madhava, Gopinatha, Brajagopala, Rakhala, Yadava osv. Enhver, der reciterer disse af Herrens Navne, der beskriver Hans evige lege, kan opnå Herrens højeste bolig.”

Sekundære Navne og deres symptomer  
”Vedaerne omtaler Herren med Navne, der betegner Hans forbindelse med den materielle natur. Dette er Hans sekundære Navne, f.eks. Skaberen, Oversjælen, Brahman, Opretholderen og Udsletteren af verden, Yajnesvara, Hara etc. Sådanne Navne på Herren påkaldes af dem, der beskæftiger sig med  frugtbærende aktiviteter og empirisk viden. Ifølge de vediske anvisninger vil chantningen af sådanne Navne på Herren følgelig skænke en fromhed og befrielse. Det vigtigste resultat af at chante Herrens Hellige Navne – kærlighed til Gud – opnås kun af helgenagtige sjæle, der påkalder Herrens primære navne.”

Kommentar af Srila Sacinandana Swami:  
Der skelnes mellem Krishnas Navne som primære og sekundære, for kun de primære Navne giver den, der chanter, lov til at opnå den højeste åndelige planet og udvikle kærlighed til Gud, menneskelivets endelige mål (prema pumartho mahan). Dette er, fordi de sigter direkte til Krishnas evige, åndelige aktiviteter, mens de sekundære navne kun refererer til Guds funktion i den materielle verden. Uden at være i stand til at vække en forståelse af Krishnas aktiviteter på det åndelige plan i Hans evige åndelige rige kan de blot give materielle fordele eller i bedste fald befrielse. Nogle kristne og hinduer bruger Guds Navn med denne materialistiske forståelse, når de beder, ”Kære Gud, giv mig en Mercedes Benz!” eller ”Kære Gud, gør mig from, så jeg kan komme til de himmelske planeter!” Målet med sådanne bønner er materiel velstand eller de himmelske planeter, men aldrig kærlighed til Gud.  

Selve denne kærlighed bør imidlertid være vores højeste mål. Vi bør derfor tragte efter aktiviteter på den befriede platform. En vaisnavas eneste interesse er den åndelige energi, cit-vaibhava, ikke acit-vaibhava – uvidenhed og aktiviteter i uvidenhed. Yderst set er han ikke engang interesseret i Guds berøring med den uvidende materielle skabelse. Hans eneste objekt er den evige, åndelige virkelighed.  

Da Srila Prabhupada prædikede i Vesten, blev han ofte spurgt, om Krishna var det eneste Navn på Gud. Srila Prabhupada svarede, at man kan sige ’Allah’ eller ethvert andet Navn på Gud som ’Jehova’, ’Adonai’ osv. ”Hvis man allerede har et navn på Gud, og man siger det, kan man fortsætte med at recitere det.” Srila Prabhupada ønskede, at disse mennesker skulle tage deres egen religion alvorligt. Han lagde imidlertid aldrig skjul på, at Krishna er Guds højeste Navn. Prabhupada sagde, at de, der ikke kendte noget andet Navn, kunne chante navnet ’Krishna’ ved at få det fra ham.