Siddestilling og andre praktiske råd
Af Andre Hasselgård 

Vi ser denne gang på nogle praktiske emner i forbindelse med japa-meditation i håb om, at de vil inspirere alle til at chante Hare Krsna med både entusiasme og udholdenhed.

Siddestilling og sted
Hengivne og vismænd har til alle tider praktiseret yoga i siddende stilling på hellige steder. I den forbindelse giver Herren Krishna sin ven Arjuna nogle instruktioner, vi alle kan drage fordel af:

sucau dese pratisthapya
sthiram asanam atmanah
naty-ucchritam nati-nicam
(Bg. 6.11-12) 

”Sædet bør ikke være for højt eller for lavt og bør være på et helligt sted.” 

En hellig atmosfære hjælper til med at øge ens bevidsthedsniveau og beskytter en mod negative påvirkninger. Gør det sted, hvor du chanter, helligt ved at have billeder af Krishna og Hans hengivne der, og ved kun at bruge denne siddeplads til seriøs chantning. 

Mange får ondt i kroppen ved at sidde med korslagte ben over længere tid. Noget, som hjælper for knæ og ben, er at sidde i rigtig højde og komfortabelt. Brug f.eks. to-tre puder til at sidde på og en tynd pude til fødderne, hvis gulvet er hårdt. 

samam kaya-siro-grivam
dharayann acalam sthirah
(Bg. 6.13) 

Man bør holde sin krop, nakke og hoved oprejst i en ret linje. At sidde med den øvre del af kroppen så ret oprejst som muligt hjælper livsenergien til at flyde bedst muligt i kroppen. Dette hjælper til med at holde os vågne og stærke, mens vi chanter og anbefales også for at holde ryggen sund. 

Intelligent træning
At chante Hare Krishna er noget nyt og spændende, et uudforsket område. Da de fleste af os ikke er vant til yoga, kan det generelt anbefales, at man lægger faste pauser ind, f.eks. i form af en kort gåtur, for at undgå en for stærk belastning af en utrænet krop og sind. 

Det er ikke godt, hvis man uden at rådføre sig med en åndelig mester presser sig selv for meget for tidligt, da risikoen for, at man kan dræbe sin bhakti-lata-bija (hengivne spire), er stor i en sådan situation. Da er det bedre at praktisere yoga skridt for skridt ved hjælp af intelligens og overbevisning. 

sanaih sanair uparamed
buddhya dhrti-grhitaya
atma-samstham manah krtva
na kincid api cintayet
(Bg. 6.25) 

Gradvist, skridt for skridt, bør man placere sig selv i trance ved hjælp af sin intelligens, der understøttes af fuld overbevisning, og på denne måde bør sindet være fokuseret på selvet alene og ikke tænke på noget andet. 

Efterhånden som kroppen og sindet bliver mere udholdende, kan man øge antallet af opmærksomme runder, som man chanter uden pause. At man på stadiet af sadhana-bhakti bør øge sin chantning med varsomhed anbefales også af Srila Bhaktivinoda Thakura i Harinama Cintamani.

"Ved et specielt tilfælde af god lykke udvikler et levende væsen nok tro til at søge tilflugt ved det Hellige Navn. Ved regelmæssigt at chante et fast antal Hellige Navne med særlig omhu og opmærksomhed skrider han gradvist fremad mod anuraga eller spontan tiltrækning til Herrens Navn. Han bør chante sine foreskrevne runder på en tulasi-kæde og gradvist øge sin chantning med tiden. Før han når stadiet af anuraga, må han være ekstremt varsom med sin chantning.” (HC. kp.12, s.82) 

Gode og onde cirkler
Så snart man føler trang til at sove eller tænke på andre ting, når man chanter, er det vigtigt med det samme at overvinde denne trang ved mere oprigtigt at søge ly hos Hare, Krishna og Ramas Navn. Herren Krishna vil belønne os med en stadig voksende tiltrækning til Sine Navne og venligst sørge for, at vi befinder os i en god cirkel, så længe vi gør vor del: oprigtigt at prøve. 

Den modsatte situation forekommer, hvis man giver efter for sindet og forsætter med at chante uopmærksomt, noget som kun fører til mere uopmærksomhed i en ond cirkel. Dette kan sammenlignes med på et dressurkurs for hunde at give efter for hundens jeg og lade den fare rundt med os selv hængende efter på slæb. 

Vi må i stedet bringe sindet venligt, men bestemt tilbage til Krishnas Hellige Navn. Hvis man er for træt, kan man prøve at  begynde med faste pauser for at oplade ny energi og motivere sig selv til at prøve så godt som muligt ved næste forsøg. 

asamyatatmana yogo
dusprapa iti me matih
vasyatmana tu yatata
sakyo vaptum auayatah
(Bg. 6.36) 

”For den, hvis sind er tøjlesløst, er selvrealisation et vanskeligt arbejde. Men for han, hvis sind er behersket, og som stræber på rigtig måde, er succes garanteret. Dette er min mening.” 

Hare Krsna Hare Krsna  Krsna Krsna Hare Hare
Hare Rama Hare Rama  Rama Rama Hare Hare