Det Hellige Navns Markedsplads  
Den sikre vej til fuldkommenhed for alle  
Ved Dandaniti Devi Dasi

I Srimad-Bhagavatams Anden Bog, første kapitel, tekst 11, giver Srila Prabhupada følgende instruktioner om det Hellige Navn.  

etan nirvidyamananam   icchatam akuto-bhayam  
yoginam nrpa nirnitam   harer namanukirtanam

”O konge, uafbrudt sang af Herrens Hellige Navn, således som det gøres af de store autoriteter, er den sikre og uforfærdede vej til opnåelse af fuldkommenhed for alle, inklusive dem, der er frie for alle materielle ønsker, dem, der ønsker alle former for materiel nydelse, og også dem, der er tilfredse i sig selv i kraft af transcendental viden.”  

Betydning af Srila Prabhupada (uddrag):  
…I dette vers anbefaler Sri Sukadeva Goswami den transcendentale sang af Herren Hellige Navn. Ved at synge og høre Herrens Hellige Navn uden forseelser kommer man til at kende Herrens transcendentale form, dernæst Herrens egenskaber, Hans aktiviteter osv., og således udvikler nødvendigheden af at beskrive Hans herligheder sig efterhånden.  

Srila Jiva Goswami instruerer os om, at Herrens Hellige Navn bør synges højt, og ligeledes bør det synges uden, at man begår forseelser, således som det anbefales i Padma Purana. Man kan befri sig selv fra resultaterne af alle synder ved at overgive sig til Herren. Man kan befri sig selv for alle forseelser ved Herrens fødder ved at søge beskyttelse i Hans Hellige Navn. Men man kan ikke beskytte sig selv, hvis man begår en forseelse ved fødderne af Herrens Hellige Navn. Sådanne forseelser nævnes i Padma Purana som værende af ti slags.  

Den første forseelse er at bagvaske de hengivne, som har forkyndt Herrens herligheder.  

Den anden forseelse er at se Herrens Hellige Navne i lyset af verdslig sondring. Herren er ejer af alle universerne, og derfor kendes Han måske på forskellige steder under forskellige navne, men det begrænser på ingen måde Herrens fuldkommenhed. Enhver betegnelse, som sigter til den Højeste Herre er lige så Hellig som de andre, for de sigter alle til Herren. Sådanne Hellige Navne er lige så kraftfulde som Herren, og der findes ingen hindringer for, at hvem som helst i en hvilken som helst del af skabelsen kan synge og forherlige Herren igennem det bestemte navn på Ham, som anvendes lokalt. De er alle lykkebringende, og man bør ikke skelne imellem sådanne Navne på Herren, som var de materielle handelsvarer.  

Den tredje forseelse er at tilsidesætte de autoriserede acaryaers eller åndelige mestres ordrer.  

Den fjerde forseelse er at bagvaske åbenbarede skrifter eller vedisk kundskab.  

Den femte forseelse er at begrænse Herrens Hellige Navn ved hjælp af ens verdslige beregninger. Herrens Hellige Navn er identisk med Herren Selv, og man bør forstå, at Herrens Hellige Navn ikke er forskelligt fra Ham.  

Den sjette forseelse er at fortolke det Hellige Navn. Herren er ikke indbildt, ej heller er Hans Hellige Navn. Der findes personer med ringe viden, som tror, at Herren er tilbederens indbildning, og som derfor også anser Hans Hellige Navn for at være indbildning. En sådan person kan ikke opnå den ønskede succes ved at synge Herrens Hellige Navn.  

Den syvende forseelse er bevidst at begå synder i ly af det Hellige Navns kraft. I skrifterne siges det, at man kan blive befriet for resultaterne af alle syndige handlinger blot ved at synge Herrens Hellige Navn. Den, som drager fordel af denne transcendentale metode og fortsætter med at begå synder i forventning om at neutralisere resultaterne af synderne ved at synge Herrens Hellige Navn, begår den største forseelse ved det Hellige Navns fødder. En sådan person kan ikke rense sig ved hjælp af nogen anbefalet renselsesmetode. Med andre ord er man måske et syndigt menneske, før man synger Herrens Hellige Navn, men efter at have søgt tilflugt i Herrens Hellige Navn og være blevet immun, bør man strengt afholde sig fra at begå syndige handlinger i det håb, at denne metode, som består af at synge det Hellige Navn, vil give en beskyttelse.  

Den ottende forseelse er at anse Herrens Hellige Navn og sangen af det for at være lig med en eller anden materiel lykkebringende aktivitet. Der findes forskellige slags gode handlinger, som udføres for at opnå materielle fordele, men sangen af det Hellige Navn er ikke blot et lykkebringende helligt ritual. Der er ingen tvivl om, at sangen af det Hellige Navn er et helligt ritual, men Han bør aldrig anvendes med sådanne mål for øje. Eftersom det Hellige Navn og Herren er identiske, bør man ikke forsøge at anvende det Hellige Navn som menneskehedens tjener. Ideen er, at den Højeste Herre er den højeste nyder. Han er ikke nogens tjener eller stik-i-rend-dreng. På samme måde bør man, eftersom Herrens Hellige Navn er identisk med Herren, ikke prøve at anvende det Hellige Navn i sin egen tjeneste.  

Den niende forseelse er at undervise dem, som ikke er interesserede i at synge Herrens Hellige Navn, om det Hellige Navns transcendentale natur. Hvis sådanne instruktioner videregives til modstræbende tilhørere, anses det for at være en forseelse ved fødderne af det Hellige Navn.  

Den tiende forseelse er at miste interessen i det Hellige Navn selv efter at have hørt om det Hellige Navns transcendentale natur. Virkningen af at synge Herrens Hellige Navn opfattes af den, som synger, i form af befrielse for falsk ego. Falsk ego viser sig på den måde, at man anser sig selv for at være nyderen af verden, og man tror, at alt, som eksisterer, udelukkende er til med henblik på ens egen nydelse. Hele den materialistiske verden er underlagt en sådan falsk egoisme baseret på ’jeg’ og ’mit’, men den faktiske virkning af at synge det Hellige Navn er at blive fri for sådanne fejlagtige opfattelser…