Det Hellige Navns Markedsplads
Bhaktivinoda Thakuras middel mod uopmærksom chantning.

Bhaktivinoda Thakura giver nogle af sine instruktioner om chantningen af Krishnas Hellige Navne. Instruktionerne er hentet fra The Nectarean Ocean of the Holy Name af Sacinandana Swami.  


Vi har før hørt, at uopmærksom chantning er roden til alle andre forseelser mod Det Hellige Navn. I Harinama-cintamani giver Bhaktivinoda Thakura sit bud på, hvordan man kan opgive denne forseelse, der på sanskrit kaldes pramada eller vanvid. For det må jo siges at være skørt at fremsige Krishnas navn og derefter ignorere Ham eller tænke på noget helt andet imens. Det svarer til at ringe til en person, og når vedkommende tager telefonen, sidder man i stedet og taler med en tredje person, der befinder sig i rummet. Den stakkels person, der bliver ringet op, siger forgæves ”Hallo, hallo!” ind i røret og lægger måske på igen.   

Bhaktivinoda Thakura siger i Harinama-cintamani:

Uopmærksomhed under chantning frembringer en form for illusion, der forårsager alvorlige forseelser mod Det Hellige Navn, forseelser, der er meget svære at få bugt med. Denne illusion leder til stræben efter rigdom, kvinder, position, succes og tilbøjeligheden til at snyde. Når disse tillokkelser dækker hjertet, mister nybegynderen gradvist sin interesse for at chante Det Hellige Navn. Man må konstant forsøge at skubbe disse tanker ud af sindet og omhyggeligt følge reglerne for Vaisnava etikette.”     

Derefter giver han to råd: At chante sammen med avancerede hengivne, der har smag for det Hellige Navn og at chante alene på et afsides sted. Han anbefaler begge dele. Hvis man slet ikke har smag for Det Hellige Navn, kan det være nødvendigt at få andre hengivnes nåde ved at chante sammen med dem. Ellers risikerer vi at blive endnu mere distraherede, hvis vi sætter os et ensomt sted. Samtidigt skal vi også lære at chante alene, at flyve vores egen flyvemaskine. Derfor kan man ikke sige, at det ene er bedre end det andet, men man finder hurtigt ud af, hvad der virker, og hvad man har brug  for.  Bhaktivinoda Thakura anbefaler således at veksle mellem disse to. 

”Man bør regelmæssigt sidde på et uforstyrret sted, hvor det er muligt at koncentrere sig fuldt ud om Det Hellige Navn.”  

I sit hus i Mayapura byggede Bhaktivinoda Thakura et lille rum på 75 x 75 cm med en tyk dør i. I dette rum ville han chante fredfyldt og med fuld koncentration. Han anbefaler alle andre at finde et tilsvarende sted, hvor der er ro, og hvor man kan være alene og fuldt ud absorbere sindet i Det Hellige Navn. Kun da kan man opnå den dybe chantning. Han foreslår endda den uopmærksomme chanter at tildække øjnene, ørerne og næsen for at undgå forstyrrelser og derved opnå koncentration om Det Hellige Navn. 

Bhaktivinoda Thakura understreger også, at det er vigtigt at udtale Det Hellige Navn meget tydeligt og lytte opmærksomt.

 Alt dette er meget svært for den betingede sjæl, tilføjer han, men gennem Herrens nåde er det muligt. Hans instruktioner kan sammenfattes i tre råd: 

1. Af og til at chante på et stille, afsides sted.

2. At udtale Det Hellige Navn tydeligt og lytte opmærksomt.

3. Bede inderligt om Krishnas barmhjertighed.   

Hare Krishna Hare Krishna
Krishna Krishna Hare Hare 

Hare Rama Hare Rama
Rama Rama Hare Hare