I forrige nummer bragte vi et uddrag fra bogen Hearing God af Peter Lord, senior Pastor fra Park Avenue Baptist Church i Titusville, Florida. Forfatteren diskuterede en funktion i hjernen ved navn ’det retikulære aktiveringssystem’ (RAS) og hvilken rolle, det kan spille for vor meditations-praksis.  

For at holde det hele på et videnskabeligt grundlag har vi her valgt at følge op med et par udtalelser om RAS fra anerkendte professorer samt en illustration, der groft viser, hvor RAS-systemet er lokaliseret.  

Professor i neuropsykologi Hallgrim Kløve ved Universitetet i Bergen skriver:

”Retikulær-funktionens aktivitet viser sig at være nødvendig for den bevidste opfattelse af og tilstrækkelige reaktion på specifikke sanseindtryk… Manglende funktion af det retikulære aktiveringssystem resulterer i svigt i en række funktioner, som omfatter opmærksomhed, hukommelse og andre kognitive funktioner samt evnen til følelsesmæssig tilpasning.” (Kløve, H. (1995). Klinisk neuropsykologi. Tidsskrift for Den norske lægeforening, 115, 1947-1951.)  

Fra professor i anatomi Per Brodal fra Universitetet i Oslo lærer vi at ”retikulær-funktionen består af en samling nerveceller og nervebaner, som er lokaliseret i den lavere del af hjernestammen. Den strækker sig fra rygmarven op til thalamus og har forbindelser med en lang række områder i hjernen.” (Brodal, P. (1990). Centralnervesystemet. Oslo: Tano.)  

I dette uddrag fra Hearing God skriver Peter Lord om beslutsomhed og disciplin i forbindelse med at fokusere sindet på det Hellige Navn.  

                                                     Udvikling af et lyttende øre  
En nøgle til at høre Guds løfter og handle, som om de allerede var der, er at beherske sindet på basis af noget, som Gud har sagt. Man gør det, siger Marvin Moore, ved ”....en handling af viljen, en beslutning, som kun du kan tage, og som du må understøtte med al den mentale og følelsesmæssige styrke, som du kan mønstre. Forestil dig, at dit sind er et fjernsyn, og når der kommer et program, som du har besluttet dig ikke at se, trykker du på knappen.”[i][1]  

Der er tre skridt til denne proces:  
1.  Træf et overlagt valg og forsøg på at anbringe dit sind på Gud. Bed om Hans hjælp, hvis du har et udisciplineret sind. 
2.  Træf et bevidst valg om at træne dit sind i at fokusere på Gud. Den bedste måde er at have et fast tidspunkt, hvor man prøver inderligt på dette. Som enhver anden form for træning kan man begynde på et lavt niveau og øge gradvist.  
3.  Før denne øvelse med at anbringe sindet på Gud ind i hvert område af livet. Gør det ved bevidst at bringe hver tanke som en fange til Gud og ved omgående at vende dig til Gud i alle omstændigheder. Efter et stykke tid bliver det en automatisk handling at tilskrive alle ting til Ham. Det vil blive en naturlig refleks, der er udviklet igennem vane.  

Med store bogstaver stod der på et skilt på et kursted et akrostikon (digt, hvis linjers første bogstav danner et ord):  

F - frequency
I - intensity  
T - time  

Dette akronym for ’FIT’ er et princip for udviklingen af en hvilken som helst ønsket evne, i dette tilfælde at høre Gud. Dette princip er også afgørende for bevarelsen af denne evne.  

Paulus fortæller os i Romerbrevet 8, at Guds børn ledes af Hans ånd, hvis Guds ånd virkelig bor i dem. ”Men om nogen ikke har Kristi Ånd, så hører han ham ikke til.” (v. 9) Vi må høre Gud, hvis vi skal leve ved Ånden som sønner af Gud (v. 14).  

At høre Gud er afgørende for et godt Fader/søn forhold. Paulus siger, ”I skal vandre i Ånden, siger, så vil I ingenlunde fuldbyrde kødets begæringer.” (Gal. 5:16).  

Troende, der i sandhed forstår skrifternes begreber, forstår, at det at høre Gud er den ene ting, de ikke kan klare sig uden, hvis de skal leve det kristne liv.