Derfor kaldtes han løve-guruen
Af Bhakti-vikasa Swami

Den 23.12.2002 var det Srila Bhaktisiddhanta Sarasvatis bortgangsdag, og ved den lejlighed verserede den nedenstående tekst fra Bhakti-vikasa Swamis noter om Srila Bhaktisiddhanta i cyberspace. Teksten er et interessant indblik i, hvorfor hans samtid kaldte ham løve-guruen.  

I 1931 var der en enorm oversvømmelse i Mednapur-distriktet i Vestbengalen, og mange landsbyer og mange menneskers levevej blev ødelagt. På samme tid planlagde Srila Bhaktisiddhanta Sarasvati Thakura sin ’Teistiske dukkeudstilling’ og indsamlede midler til den. En hengiven samlede ind til oversvømmelseshjælp og fik en masse penge, men Sarasvati Thakura tog dem og brugte dem på udstillingen. Dette beviser, hvor lidt han regnede disse hjælpeaktiviteter, selv om det var indlysende, at de hengivne ville have uddelt prasadam under oversvømmelseshjælpen for de indsamlede midler.  

Han gjorde dette uagtet, at Gaudiya Math fik så dårlig offentlig omtale for denne tilsyneladende uretmæssige anvendelse af midler, at både Gandhi, Subhash Chandra Bose og Annie Bessant kom til Calcutta og protesterede. Netaji Subhas Bose mødte op med en gruppe udenfor  Baghbazar Gaudiya Math i Calcutta i protest mod denne handling. Protestgruppen stod udenfor indgangen til Gaudiya Math i flere dage og nætter. De sov ved indgangen med bannere, protestskilte og regelmæssig sang af ”Jai Hind!” og protestråb imod dukkeudstillingens anvendelse af midler, der var indsamlet til oversvømmelseshjælp. Ved denne aktion kom Gandhi også til Calcutta og sluttede sig til Netaji Subhas Bose.  

Efter at have siddet i templet i tre dage kom Sarasvati Thakura ud og talte med dem. Sarasvati Thakura sagde, ”Olien til Deiteternes lampe skal ikke bruges til din chakha.” (Gandhis spinderok).  Sarasvati Thakura sagde videre, ”Der er oversvømmelser i Mednapur, men I befinder jer allerede i en meget værre oversvømmelse – bhava sagar eller den materielle tilværelses hav. Jeres sjæle drukner i dette bhava sagar. Så min mission er bringe bhava sagar’s oversvømmelse til ophør, at standse denne oversvømmelse, en meget større oversvømmelse end disse små oversvømmelser, som I anser for så frygtelige i Mednapur.”  

Disse hændelser blev selvfølgelig rapporteret i alle aviserne, specielt i Calcutta. Bhaktisiddhanta Sarasvati sagde, ”Vi må starte en daglig avis for at fremlægge vor opfattelse,” og fra det tidspunkt udgav han Nadia Prakash, hans åndelige dagblad. Et af Nadia Prakash’ hovedformål var at besvare sådanne udfordringer som disse, som hans mission blev stillet over for.

Netaji Subhas Chandra Bose kom en gang med en gruppe af støtter til Gaudiya Math ved den tid, da Sarasvati Thakura afholdt sin første ’Teistiske udstilling’ i Mednapur. På dette tidspunkt havde den store oversvømmelse i Mednapur været der. På grund af oversvømmelsen var folk i store vanskeligheder og fattige. Dette var i 1933. De led af mangel på ris, tøj og alle nødvendigheder, så Netaji kom og sagde til Sarasvati Thakura, ”Stop denne udstilling! Hvorfor bruger du så mange penge på dette, når folk har brug for praktisk hjælp? Du bruger så mange penge på lys og elektricitet, og du har elefanter og så meget andet.”  

Sarasvati Thakura sagde da til ham, ”Nej, du forstår ikke. Dette er den eneste måde at rykke denne verdens lidelser op med roden. Du arbejder kun for kroppens vel. Du behandler symptomerne, ikke den virkelige sygdom. Blæs ikke på bylderne – operer dem!”  

Annie Bessant, der var Mahatma Gandhis ven fra London  og berømt som medstifter af ’Det Teosofiske Samfund’, kom også og sagde det samme, og Sarasvati Thakura gav samme svar. Mahatma Gandhi kom også og sagde til Sarasvati Thakura, ”Spild ikke penge på dette. Brug pengene på daridra Narayana, den fattige Narayana.” Sarasvati Thakura sagde da til ham, ”Din ide er forkert. Du kan ikke tjene daridra Narayana, ligesom man ikke kan blande guld og sten. Dette er cit-jada-vada eller at forsøge at blande det materielle med det åndelige. Tasmin tuste jagat tustam – hvis Krishna er tilfreds, er hele verden tilfreds. Stå ikke i vejen for os. I Jagannatha-templet bruger de ghee til ghee-lamperne. Du siger ikke, at de skal bruge den til at smøre dit hjul, din spinderok. Al olie bør bruges for Krishna.”  

Citaranjan Dasa, en meget fremtrædende, berømt og velhavende advokat og en af lederne i uafhængighedsbevægelsen i Indien på denne tid, sagde, at Sarasvati Thakura var en simha guru, en løve-guru. Sishir Kumar Ghosh, redaktør af Amrita Bazaar Patrika, en kendt avis i Calcutta, kaldte ham det også.