Siva Ratri

Torsdag den 19. februar er det Siva Ratri, en af hinduverdenens store festlige lejligheder. Vaisnavaer overholder lejlighedsvis Siva Ratri ud af respekt for Siva som den største vaisnava. I Krishna-bogen beskrives det, hvordan indbyggerne i Vrindavana ikke gjorde det altid, men alligevel engang fik lyst til at fejre Siva Ratri.

Siva Ratri betyder ’Sivas nat’. Puranaerne fortæller, at engang, da hele verden var overvældet af mørke, tilbad gudinden Parvati Herren Siva med stor hengivenhed. Herren blev behaget af hendes bønner og gav hende en velsignelse. Hun bad da om, at enhver, der i fremtiden tilbeder Herren Siva på denne Siva Ratri-dag med hengivenhed, skal blive velsignet og i sidste ende opnå befrielse. 

I en anden historie fortæller Puranaerne, hvordan halvguderne diskuterede imellem sig, hvem der var den største. Herren Siva viste sig foran dem som en ubegrænset ildsøjle, som ingen kunne se hverken begyndelse eller ende på. De forstod Sivas storhed og tilbad Siva-linga’en, der har form som en flamme.

Der fortælles mange historier om denne dag. Engang blev en jæger i en jungle jaget op i et træ af en tiger. Træet var et bilva-træ, der er Herren Sivas særlige træ. Tigeren sad under træet og ventede på, at jægeren skulle komme ned. For at holde sig vågen plukkede jægeren bladene og lod dem falde til jorden, hvor der ved skæbnens gunst var en tue af jord, der havde form som Siva. Hele natten, der tilfældigvis var Siva Ratri, fortsatte på den måde. Siva behagedes af jægerens faste og tilbedelse, selv om han gjorde det ubevidst, og både jægeren og tigeren blev givet moksa, befrielse.

En anden ting i forbindelse med Siva og Parvati er, at på side 6 starter fortællingen af Gita-Mahatmya, der er en samtale imellem Siva og Parvati om Bhagavad-gitas herligheder. Gita-Mahatmya bliver bragt som serie over de næste 18 numre.