Rupa Goswami
Bortgang den 9.august

 De seks Goswamier fra Vrindavana er de mest prominente medlemmer af  discipelrækken umiddelbart efter Caitanya Mahaprabhu, og de afdækkede Caitanya Mahaprabhus lære ikke blot igennem deres bøger, men også igennem deres liv. Caitanya Mahaprabhu, der ikke er forskellig fra Krishna, kom for at give sankirtana-processen, igennem hvilken sjælene i Kaliyuga kan blive befriet fra kredsløbet af fødsel og død i den materielle verden. Han gav ikke blot processen, men nød også at smage den selv, idet Han antog Sin mest fortrolige hengivne Srimati Radharanis sindsstemning, og de seks Goswamier bistod Ham i dette forehavende og smagte også selv nektaren derfra

Sri Krishna erfarer den største tilfredsstillelse, når Han tjenes af Srimati Radharani, der er en manifestation af Hans egen hladini eller nydelsesgivende kraft. Men denne glæde overskygges tusinde gange af den glæde, som Srimati Radharani erfarer ved at tjene Sri Krishna. I  denne bestræbelse assisteres Srimati Radharani dygtigt af nogle særlige gopier, der kaldes manjarier, der erfarer en endnu større glæde ved at tjene Srimati Radharani, så hun kan tjene Sri Krishna perfekt. Det er i denne manjari-stemning, at de seks Goswamier hjalp Caitanya Mahaprabhu, der havde antaget den sindsstemning, som Srimati Radharani oplever i adskillelse fra Sri Krishna.

Denne manjari-bhava fandt sin kulmination i Srila Rupa Goswami, de seks Goswamiers åndelige leder, der som Caitanya Mahaprabhus mest fortrolige hjælper bistod Ham med at sprede sankirtana yuga-dharmaen. Han nød selv processen og bragte den til fuldkommenhed til andres efterfølgelse. I sin oprindelige åndelige identitet som Rupa Manjari han en meget fortrolig fælle til Srimati Radharani, og i sin rolle i Caitanya-lila er han en nær forbunden af Caitanya Mahaprabhu.

Rupa Goswami (1489-1564) fødtes som søn af Kumaradeva og Revatidevi, der kom fra en fornem brahmana-familie af Sarasvati-ordenen fra Karnataka, der i dag en provinsstat i Sydindien. På et tidspunkt flyttede familien til det, der i dag er Bangladesh. Ud af Revatidevis fem sønner blev tre berømte som store åndelige personligheder. Dette var Rupa Goswami, hans ældre bror Sanatana Goswami og hans yngre bror Anupama. Sidstnævnte døde kort tid efter at have fået Caitanya Mahaprabhus barmhjertighed, men hans søn Jiva Goswami blev discipel af Rupa Goswami og blev den mest produktive forfatter blandt de seks Goswamier.

Selv før Rupa og Sanatana Goswami mødte Caitanya Mahaprabhu, var de berømte for deres intellekt og forsagelse. Ivrig efter at øge sin indflydelse over lokalbefolkningen indkaldte Bengalens muslimske kejser, Nawab Hussein Shah, de to brødre til sin tjeneste ved at true med repressalier imod befolkningen, hvis de ikke gik med til at arbejde for ham. Meget imod deres ønske arbejdede de to brødre på fremtrædende positioner i Shahens hof. Som rene hengivne brugte de imidlertid deres rigdom og kræfter i Krishnas tjeneste ved at opføre et overdådigt ’skjult Vrindavana’ i Ramakeli og fordybede sig i studier af Srimad-Bhagavatam.

Da Caitanya Mahaprabhu først mødte brødrene i Ramakeli, hilste Han dem som Sine evige fæller. Han gav dem også deres åndelige navne Rupa, Sanatana og Anupama. Med den største ydmyghed frembar Rupa Goswami den nu berømte bøn til Caitanya Mahaprabhu:

namo maha-vadanyaya
krsna-prema-pradaya te
krsnaya krsna-caitanya
namne gaura-tvise namah

[”O Du mest storsindede inkarnation af Herren, Du er Krishna Selv, der er kommet som Sri Caitanya. Du har antaget Radharanis lød, og Du spreder frit, hvad ingen anden inkarnation nogensinde har udbredt før, nemlig ren kærlighed til Krishna.”]

Ud af tilfredshed med Sine hengivnes bønner tilbragte Caitanya Mahaprabhu ti dage i Prayag (Allahabad) og instruerede Rupa Goswami i videnskaben om Krishna-bevidsthed. Under sit ophold i ti måneder i Puri sammen med Caitanya Mahaprabhu udviklede og forfinede Rupa Goswami udkastet til sine to berømte skuespil Vidagadha Madhava (der handler om Krishnas fortrolige lege som en hyrdedreng i Vrindavana) og Lalita Madhava (der handler om Krishnas majestætiske lege som konge i Dvaraka). Disse dramaer blev senere gjort færdige og anses af gaudiya-vaisnavaer som den vigtigste dramatiske litteratur på Sanskrit.

Da Rupa Goswami omsider slog sig ned i Vrindavana, var stedet stort set gået i glemmebogen og forsømt med tidens gang. Kort efter at Rupa Goswami kom til Vrindavana, etablerede han en Deitet af Vrindadevi som ejeren af Vrindavana. Deiteten blev senere flyttet og kan i dag ses i Kamyavana (Vest Vraja). Rupa Goswami syntes imidlertid, at han kunne komme ordentligt i gang med sin mission og sørgede over sin manglende evne til at udføre Caitanya Mahaprabhus ønsker. Alt dette ændrede sig imidlertid, efter at han i en drøm blev ledt til at finde en skjult Deitet af Sri Govindadeva, der var blevet indviet for næsten 5000 år siden af Vajra, Sri Krishnas oldesøn.

Radha-Govindadeva-templet, der blev opført af Rupa Goswami, er Vrindavanas mest overdådige og majestætiske tempel og blev bygget i samarbejde med den mogulske Kejser Akbar og hindukongen Mann Singh fra Jaipur. Desværre blev det meste af templet senere revet ned af tyrannen Aurangazeb, og de oprindelige Deiteter blev flyttet til Jaipur, hvor de tilbedes den dag i dag. Hvis det storslåede tempel er et vidnesbyrd om Srila Rupa Goswamis store hengivenhed, er hans litterære værker det endnu mere. Han skrev tykke bøger af vaisnava­-litteratur, mere end 100.000 vers tilsammen. Blandt hans berømte bøger er hans to dramaer, Upadesamrta (Nektaren af al instruktion), Bhakti-rasamrta-sindhu (Hengivenhedens nektar), Ujjvala-nilamani og Laghu Bhagvatamrta for blot at nævne nogle få.

Disse værker repræsenterer Rupa Goswamis dybeste indsigter og kan lede en oprigtig elev igennem de forskellige stadier af selvrealisering, nemlig sambandha jnana (viden om forholdet til Krishna), abhideya jnana (establering af dette forhold) og sluttelig prayojana jnana (fuldbyrdelse af dette forhold). Rupa Goswamis indsigt var så fuldkommen, at Svarupa Damodara, Caitanya Mahaprabhus personlige sekretær, konkluderede, at han måtte have fået Caitanya Mahaprabhus særlige nåde.

ISKCON’s medlemmer anser sig selv for at være følgere af Rupa Goswami og praktiserer hengiven tjeneste i efterfølgelse af ham. Srila Prabhupada oversatte Upadesamrta og skrev et resume over Bhakti-rasamrta-sindhu, der efter hans mening var to nærmest livsvigtige bøger om den Krishna-bevidste filosofi.

Rupa Goswami var den største manifestation af ydmyghed, forsagelse, viden, medfølelse og hengivenhed. Vi beder om hans barmhjertighed med dette mantra:

sri-caitanya-mano-'bhistam
sthapitam yena bhu tale
svayam rupah kada mahyam
dadati sva-padantikam

”Hvornår vil Srila Rupa Goswami Prabhupada, der i denne materielle verden grundlagde missionen til opfyldelse af Sri Caitanya Mahaprabhus ønsker, give mig beskyttelse ved sine lotusfødder?”