Omkring seks kilometer vest for Katwa i distriktet Burdwan i Vestbengalen ligger Sri Khanda, Narahari Sarakara Thakuras fødested. Mukunda, Madhava og Narahari var brødre. Mukundas søn var Raghunandana Thakura.

Krishnadasa Kaviraja Goswami omtaler de hengivne fra Sri Khanda som en vigtig gren på Caitanya-træet af Krishna-prema (Cc. Adi 10:78-79): ”Indbyggerne i Sri Khanda omfatter Mukunda Dasa, Sri Raghunandana, Narahari Dasa, Ciranjiva and Sulocana. Tilsammen udgør de alle en vigtig gren på Caitanya-træet. Som så var de bolig for Herrens barmhjertighed. Denne gren gav frugter og blomster af bhakti i overflod.”

Narahari Thakura var forbundet med mange af Mahaprabhus aktiviteter. Narahari Cakravarti Thakura, en anden stor hengiven med næsten samme navn, skriver i Bhakti Ratnakara: ” Narahari Thakuras herligheder er vidunderlige. I Vrindavana var han Madhumati, og hans fortræffeligheder er grænseløse.” Locan Dasa Thakura var en kær discipel af Narahari Sarakara Thakura. I sin Caitanya Mangala beskriver han sin gurudeva som følger: ”Sri Narahari Dasa er min herre. Han har lært mig transcendental kundskab, og jeg står under hans indflydelse på mange måder. Hans overflod af Krishna-prema gennemtrænger selve hans væsen. Symptomerne derpå er åbenlyse i hans krop. Ingen kan forstå omfanget af hans hengivenhed og Krishna-prema. I sin tidligere tilværelse i Vrindavana var han kendt som Madhumati, en kær gopi-ven af Radha, der var en guldgrube af  sødme. Selve denne sakhi-ven af Sri Radha kom i Sri Gaurangas lege i Kalis tid som Narahari. Han var et skatkammer af Radha-Krishna-prema.”

Narahari Sarakara Thakura var lige så stor en sanger, som han var digter. Han skrev mange digte og sange i forbindelse med Sri Gauranga og Sri Nityananda. Han har skrevet en bog med sange på sanskrit ved navn Sri Bhajanamrita. Padakalpataru, en anden sangbog med sange, der beskriver voldsom adskillelse fra Sri Gauranga, er sammen med andre bøger blevet tillagt Narahari Sarakara Thakura.

Næsten alle Narahari Sarakara Thakuras sange er inkluderet i Bhakti Ratnakara af Narahari Cakravarti Thakura. Derfor er det somme tider vanskeligt at afgøre, hvilken del af Bhakti Ratnakara er Narahari Sarakaras sange, der citeres af Narahari Cakravarti, og hvilke dele er skrevet Narahari Cakravarti Thakura selv. Af samme grund er det svært at sige, nøjagtigt hvilke sange om Gaura-lila i Bhakti Ratnakara er skrevet af Narahari Sarakara Thakura. Det komplicerer det hele, at de to forfattere hedder det samme og ofte ender en sang med blot at sige, ”Denne sang blev sunget af Narahari.” Dette har ledt til en vis forvirring omkring forfatterskabet for dele af bogen, skønt begge Narahari’er er store hengivne, og Bhakti Ratnakara holdes i ære som et autoriseret vaisnava-skrift, der beskriver de store vaisnava-helgeners liv.