Caitanya Mahaprabhu tilbedes som enhver anden form af Krishna aldrig alene. Hengivne af i dag tilbeder Ham enten sammen med Nityananda (Gaura-Nitai), sammen med Gadadhara (Gaura-Gadadhara) eller sammen med Nityananda, Advaita, Gadadhara og Srivasa Thakura (Panca-tattva). Under alle omstændigheder er Gadadharas rolle uadskilleligt integreret i Caitanyas lila, og hans esoteriske position er det forbeholdt få virkeligt at begribe. Han beskrives mange steder i Caitanya-caritamrta, Caitanya-Bhagavata og andre af bøgerne om Caitanya-lila.

Dhananjaya Pandit tog del i mange af Herren Caitanyas kirtana-lilaer i Navadvipa. På Herren Caitanyas ordre rejste han vidt og bredt og prædikede Krishna-bevidsthed. Han omtales i Sri Caitanya-caritamrta som en af Herren Nityananda Prabhus fortrolige tjenere. (Se Sri Caitanya-caritamrta, Adi-lila 11.31.)

Srinivasa Acarya var en af tre store acaryaer i tiden efter Caitanya. Sammen med Narottama Dasa og Syamananda Pandita bragte han Goswamiernes bøger fra Vrindavana til Bengalen. Bøgerne blev stjålet undervejs af Kong Birahambira, men Srinivasa fik dem tilbage fra kongen efter at have omvendt ham og hele hans kongerige til vaisnava-religionen. Han hjalp til med at organisere den første Gaura Purnima-festival (Herren Caitanyas fødselsdag) sammen med Narottama Dasa i Kheturi Gram.

Srila Gaura Kisora Dasa Babaji er åndelig mester til Srila Bhaktisiddhanta Sarasvati, der igen er Srila Prabhupadas åndelige mester. Gaura Kisora Dasa Babaji var en stor paramahamsa babaji, der levede på tværs af alle sociale regler og normer. Teknisk set var han discipel af Bhagavat dasa Babaji Maharaja, der var discipel of Jagannatha dasa Babaji Maharaja. Gaura Kisora Dasa Babajis liv var et eksempel på ubetinget ydmyghed og nøjsomhed. Han ejede aldrig noget materielt eller tog imod noget fra andre.  

Meget lidt vides om hans tidlige liv, før han tog babaji. Han fødtes i en vaisya-familie i landsbyen Bagjana nær Tepakhola på bredden af Padma i vore dages Bangladesh. I sit tidlige liv var Gaurakisora kendt som Vansidasa og forsørgede sin hustru og familie som kornhandler. Da hans hustru døde, forsagede Gaurakisora hjemmet og gik til Vrindavana, hvor han blev initieret som babaji (vairagi vesha) af Bhagavata Dasa Babaji. Han opholdt sig i Vrindavana i omkring 30 år. I 1897 kom Gaurakisora til Mayapur, hvor han blev resten af sine dage.  I Navadvipa lagde Srila Bhaktivinoda Thakura med det samme mærke til, at Gaurakisoras forsagelse var helt utrolig, og et tæt forhold udviklede sig imellem de to.  

Gaurakisora levede af at tigge en smule ris dagligt, og han klædte sig i tøj, han fandt ved krematoriepladserne. Han bad aldrig nogen om nogen form for tjeneste eller begunstigelse. Han sov under et træ og bukkede sig dagligt utallige gange for selv de mindste væsner som blomster, træer og landet omkring ham. Somme tider dansede han på bredden af Ganges og sang  „Gaura, Gaura“, og til andre tider lå han på jorden tilsyneladende bevidstløs. Han vandrede glad fra den ene hule ved Ganges til den anden og anså dem for Sri-Sri Radha-Govindas hellige steder, hvor De havde Deres lege.  Somme tider boede han under en båd, der var vendt om med bunden i vejret, og somme tider spredte han fiskeben omkring sig for at få materialister til at tro, at han spiste fisk, så de ville lade ham være i fred. Andre gange sad han og chantede ved siden af en latrin eller inde på et toilet af samme grund. Men med sin rene karakter tiltrak han alligevel mange mennesker.   

Han besøgte jævnligt Bhaktivinoda Thakura i Godruma Dvipa og hørte ham forelæse over Srimad-Bhagavatam. De to paramahamsaer sad jævnligt sammen og diskuterede Krishna sammen. Gaurakisora kunne hverken skrive eller læse, men Bhaktivinoda anså ham alligevel for den mest lærde person.  

Bhaktivinoda Thakura gav sin søn Bimal Prasada, der senere blev kendt som Bhaktisiddhanta Sarasvati Goswami, ordre til at lade sig indvie af Gaurakisora Dasa Babaji. Gaurakisora ville overhovedet ikke acceptere disciple og nægtede også at indvie Bimal Prasada. Da denne kom hjem til sin far med uforrettet sag, fik han besked, at hvis han ikke blev initieret af Gaurakisora, kunne han godt lade være med at komme hjem igen. Gaurakisora plejede at gå over en bestemt bro hver dag, og Bimal Prasada mødte ham der og blokerede ydmygt hans vej. Han fortalte, hvordan hans far nægtede at se ham, hvis Gaurakisora ikke initierede ham, og derfor havde han besluttet at kaste sig ud fra broen og opgive denne værdiløse krop, hvis Gaurakisora ikke ville initiere ham. Således blev det, at i 1900 gav Babaji Maharaja ham navnet Varsabhanavi-devi-dayita Dasa.  

I 1908 blev Gaurakisora blind og holdt op med at rejse, men blev på ét sted og chantede konstant Krishnas navn. Engang tilbød Bhaktisiddhanta Saraswati at tage ham til en øjenlæge i Calcutta, men han nægtede med ordene, ”Aldrig! Ingen skal få mig til at tage til den materielle verden.” Hans discipel protesterede, „Men i Calcutta kan jeg tjene dig og tage mig af dig. Det hele bliver uden problemer for dig.” Men Gaurakisora erklærede ubøjeligt, „Aldrig vil jeg acceptere en sådan tjeneste. Jeg vil hellere kaste mig selv i Saraswati (Jalanghi) og drukne mig selv. “  

Der er mange historier om Gaurakisora Dasa, og alle viser de hans kompromisløse hengivenhed og rene forsagelse. Men pladsen her tillader ikke at komme ind på dem. Yderligere læsning kan findes i Babji Maharaja ki jay!  af Bhakti-Vikasa Swami.  

Den 17. november 1915 gik Gaurakisora dasa Babaji Maharaja bort, og hans krop blev anbragt i en samadhi-grav i Mayapur. 16 år senere måtte graven flyttes på grund af oversvømmelser. Nogle lokale babajier forsøgte da at gøre krav på Gaurakisoras krop, men Bhaktisiddhanta Sarasvati  gjorde krav på den og sagde lige ud til alle, „Jeg er Paramahamsa Babaji Maharajas eneste discipel. Skønt jeg ikke har accepteret sannyasa, er jeg en brahmacari i cølibat, og ved Babaji Maharajas nåde plejer jeg ikke i smug afskyelige vaner eller er involveret i hor, som andre abelignende folk er.” Så fortsatte han, ”Hvis der blandt jer er en, der er en forsager af pletfri karakter, må han tage Babaji Maharajas samadhi. Det er i orden med os. Den, der indenfor det sidste år, eller de sidste seks måneder, tre måneder, en måned eller i det mindste indenfor de sidste tre dage ikke har haft nogen ulovlig usømmelig forbindelse til en kvinde, vil kunne røre denne åndeligt lyksalige krop. Rører nogen anden den, vil han gå til grunde.” Ved disse ord sagde politiinspektøren, der var kommet for at dømme i denne strid, ”Hvordan skal vi kunne bevise dette?” Srila Bhaktisiddhanta Saraswati svarede, ”Jeg tror på, hvad de siger.” Ikke en af de såkaldte babajier sagde et ord. Den dag i dag kan man besøge Gaurakisora Dasa Babajis samadhi-templet Caitanya-math, der blev grundlagt af Bhaktisiddhanta Sarasvati.