Srila Bhaktivinoda Thakura

Srila Bhaktivinoda Thakura. Ingen anden hengiven har betydet så meget for genopvækkelsen af Caitanya Mahaprabhus rene lære, der i midten af 1800-tallet levede en hensygnende tilværelse, men ved hans utrættelige indsats blev genetableret til sin forne storhed og anerkendelse. Bhaktivinoda Thakura genopdagede og retablerede den rene bhakti, som Caitanya prædikede, og lagde grundlaget for, at gaudiya­-vaisnavismen kunne sprede sig ud over hele verden.

Måske det, der slår en mest ved Bhaktivinoda Thakura, når man først hører om ham, er hans ’dobbeltliv’. Bhaktivinoda Thakura levede på den ene side midt i verden med utallige pligter og forviklinger og var på den anden side i stand til at være fuldt fordybet i direkte hengiven tjeneste til Krishna i de fleste af døgnets timer.

Han var det britiske styres mest betroede ikke-englænder og bestred i lange periode den højeste post i tidens retssystem. Han fik blandt tidens magthavere en uset indflydelse og anseelse, der flittigt blev brugt til at vinde anerkendelse for Caitanya Mahaprabhu i selv de højeste kredse. Han opfostrede samtidigt en stor familie med ti børn, alle rene hengivne, hvoraf en af hans sønner var selveste Srila Bhaktisiddhanta Sarasvati Thakura.

Sideløbende med hans ’verdslige’ pligter, der fyldte dagtimerne, var hans nætter opslugte af Krishna. Efter kun et par timers hvile skrev han bøger, digte og sange og reciterede Krishnas navne til den lyse morgen. I løbet af sit liv skrev han over 100 bøger og utallige sange, der sammen med Narottama Dasa Thakuras sange i dag er de mest populære blandt gaudiya-vaisnavaer.

Han var tilligemed den dynamiske leder og inspirator af en omfattende vaisnava-mission, der på et tidspunkt må have talt op til 50.000 aktivt prædikende hengivne, som Bhaktivinoda Thakura organiserede i et genialt nama-hatta-net over hele Bengalen. Så godt organiseret var hans nama-hatta, at selv når han ikke personligt overså dets aktiviteter, voksede det støt og stærkt. Hans egne beskrivelser giver en antydning af, hvor ekstatisk livet var blandt de hengivne i deres kirtanaer og deres prædiken.

Bhaktivinoda Thakura forankrede også for al fremtid Caitanya Mahaprabhus betydning igennem opdagelsen af Hans fødested i Mayapur. Ligesom Caitanya Mahaprabhu Selv havde betroet Sine nærmeste disciple, de Seks Goswamier, at genfinde stederne for Krishnas lilaer i Vrindanava, var Bhaktivinoda Thakura udset til at genopdage Sri Caitanyas fødested i Mayapur og alle de steder, der er forbundet med Ham. Han stod ikke blot for den endelige opdagelse af disse steder i 1877, men også for opførelsen af Yoga-pitha-templet på stedet. Det er i kraft af Bhaktivinoda Thakuras arbejde, at Mayapura i dag tiltrækker millioner af mennesker til Sri Caitanyas fødested.

Bhaktivinoda Thakura var inspiratoren og igangsætteren af den ånd, der spredte Krishnabevidsthed ud over hele verden, først igennem hans søn Srila Bhaktisiddhanata Sarasvati og senere Srila A.C. Bhaktivedanta Swami Prabhupada, At se vaisnavaer fra hele verden samles og på tværs af alle nationaliteter sammen synge „Jay Sacinandana, Jay Sacinandana," det var Bhaktivinoda Thakuras drøm, en vision, der har inspireret i mere end 100 år og fortsat gør det med uformindsket styrke.

Bhaktivinoda Thakura fødtes som Kedarnatha Datta i 1838 i Birangara i Bengalen. Titlen Bhaktivinoda gav vaisnava-samfundet ham som anerkendelse for hans enestående indsats. Sine sidste fire år levede han i Jagannatha Puri, hvor han under påskud af lammelse gemte sig væk i perfekt samadhi i fordybelse på Radha-Krishnas lilaer. Da han gik bort den 23. juni 1914, havde ingen enkelt hengiven haft så stor betydning for Krishnabevidsthed i verden siden de Seks Goswamier fra Vrindavana og Caitanya Mahaprabhu Selv.