Sri Abhirama Thakura var en stor hengiven af Nityananda Prabhu og kendt som Abhirama Gopala såvel som Rama Dasa. Han var tidligere kendt som Sridama, en gopa [kohyrdedreng] under Krishna-lila, og var Nityananda Prabhus yndling.

En dag legede Krishna, Balarama og Deres kohyrdevenner gemmeleg. Midt i legen fandt Krishna på at tage til Nadia for at lege der. Han tog Balarama og alle Deres venner med Sig og åbenbarede Sig Selv i Navadvipa. På en eller anden måde glemte Han Sridama, der blev tilbage i sit gemmested i en hule. Efter en stund lagde Krishna mærke til, at Sridama var blevet ladt tilbage og sendte Balarama af sted efter ham i form af Nityananda. Han fandt Sridama og sagde, „Kom! Vi er alle taget til Nadia for at lege der."

Sridama spurgte, „Hvem er Du?"

„Jeg er Balarama. Kan du ikke genkende Mig?"

„Du kan ikke være min Balarama. Du er for lille."

[I Kali-yuga er kroppen halvt så stor som i Dvapara-yuga.]

„Hvis du ikke tror, så prøv at løb. Kan Jeg ikke fange dig indenfor for ti skridt, ved du, at jeg ikke er Balarama."

„Helt i orden. Fang mig, hvis Du kan!"

Sridama stak i løb, men Nityananda Prabhu fangede ham med det samme. Nu sagde Sridama til Ham, „I fyre efterlod mig her, så jeg skal ikke med til Nudia eller hvad hullet kaldes."

Nityananda Prabhu prøvede at overtale ham, men Sridama var ubøjelig. Til sidst manifesterede han en ekspansion af sig selv, Rama Dasa, der indvilligede i at tage med. Men Sridama ville blive tilbage, for han følte sig meget såret.

Rama Dasa var også meget tilbøjelig til at være vred. Da Nityananda Prabhus første barn fødtes, kom Abhirama Thakura for at frembære sin respekt til barnet, der døde på stedet. På denne måde måtte syv af Nityanandas børn forlade denne verden lige efter at være blevet født. Omsider blev en datter, Ganga Devi, født til Nityananda Prabhu og Vasudha Devi. Da Abhirama Thakura så, at det var upåvirket efter, at han havde frembåret sin respekt til barnet, udbrød han, „Denne gang er vi ikke blevet snydt!" Så komponerede han på stedet et hundrede vers til Ganga Devis pris. Da Viracandra Prabhu blev født, kom Abhirama igen for at frembære sin respekt. Da han så, at Viracandra var upåvirket, komponerede han Sri Birbhadrastakam.

Frembar Abhirama Thakura sin respektfulde hyldest til enhver sten, der ikke var en salagram-sila, flækkede stenen. Engang kom Abhirama Thakura til Sri Khanda for at mødes med Raghunandana Thakura. Mukunda Dasa, Raghunandanas fader, kendte til hans ry og sagde til Abhirama, at Raghunandana ikke var der. Skuffet tog Abhirama af sted. Da Raghunandana hørte, at Abhirama Thakura var kommet for at se ham, løb han efter ham og indhentede ham. Han mødte ham i Bor Danga, hvor de dansede sammen i ekstase. Da Raghunandana dansede, faldt hans ankelkæde af i Akaihat, hvor Kaliya Krishna Dasa plejede at gøre sin bhajana. Denne ankelkæde tilbedes fortsat sammen med Kaliya Krishnas Deitet i Karvi, ikke langt fra Katwa.

Gopala Guru Gosvami blev også testet på samme måde af Abhirama Thakura, da han kun var en lille dreng og levede sammen med Mahaprabhu i Puri. Ved Mahaprabhus barmhjertighed forblev han uskadt.

Abhirama Thakuras hustru var Sri Malini-devi, og hans Deitet hed Sri Gopinathji, som han gravede op af jorden efter at have drømt om Ham natten i forvejen.

En dag kom Srinivasa Acarya for at møde Abhirama Thakura. Efter at Abhirama havde rørt ham tre gange med sin pisk, udbrød Malini Devi, „Thakura, slå ham ikke mere. Han er blot en dreng. Han bliver alt for opstemt ved berøringen af din pisk." På det tidspunkt druknede Srinivasa fuldstændigt i Krsna-prema. Abhirama Thakuras pisk, Jaya Mangala, var berømt. Hvem han end slog, blev overvældet af Krishna-prema.

Da Sri Caitanya Mahaprabhu gav Nityananda Prabhu ordre til at prædike i Bengalen, sendte Han Sri Rama Dasa, Sri Gadadhara Dasa og andre med Ham. Ateisterne rystede i frygt ved synet af Abhirama Thakura. Han var meget lærd i skrifterne. På Nityananda Prabhus ønske giftede han sig.