|
|
|
Gud og usynlige lyserøde enhjørninger Et
typisk ateistisk argument er, at ordet ”Gud” ikke refererer til noget i
virkeligheden, at ordet ”Gud” derfor ikke giver mening, og at alle mulige
fiktive væsner eller ting derfor kan indtage ”Guds” plads og give samme
mangel på mening. I en debat argumenterede jeg, at objektiv moral kun giver
mening, hvis der findes en absolut autoritet, Gud. Min moddebattør Tim Ahrentløv
fra Dansk Ateistisk Selskab argumenterede således: ”Der kan ikke herske nogen tvivl om at det må være den Usynlige Lyserøde Enhjørning som pr. definition er moralens absolutte referencepunkt. Du taler imod bedre vidende når du udskifter den Usynlige Lyserøde Enhjørning med Gud. Husk på at mit argument er, at HVIS der findes ondskab, så findes den Usynlige Lyserøde Enhjørning osse. Du ved jo lige så godt som jeg at INGEN kan benægte den Usynlige Lyserøde Enhjørnings selvevidens. Hvis argumentet fra moral beviser noget så kan det kun være eksistensen af den Usynlige Lyserøde Enhjørning.”
”…som
jeg netop har demonstreret kan hvad som helst tage bogstavernes G-U-D plads og
give samme mangel på mening.” Det
som Tim Ahrentløv siger med dette argument er, at hvis vi har et koncept, i
dette tilfælde Gud, og kan vi finde et andet, fiktivt, koncept og tillægge det
de samme egenskaber som det første koncept, Gud, så kan vi dermed vise, at
alle tænkelige fiktive væsner eller ting kan indtage Guds plads. Dermed mener
de selvfølgelig at sige, at Guds eksistens også er fiktiv. Lad os følge
ateisternes logik og overføre den på moderne videnskab. Moderne videnskab
arbejder med atomer, som ingen har set. Ifølge ateisternes logik er det nu
meget rationelt at finde på et nyt, fiktivt, koncept, fx små flyvende bøger,
der går på hænder og tillægge dem de samme egenskaber som atomer. Og
fordi ingen seriøse menneske r vil mene, at der findes små flyvende bøger,
der går på hænder, så har vi nu bevist, at eksistensen af atomer er
meningsløs og fiktiv, fordi alle mulige fiktive ting kan indtage deres plads og
give ”samme mangel på mening.” Da
jeg fremlagde denne argumentation for ateisterne, viste deres svar hvor deres
fejl ligger. Lars Byskov, webmaster for www.ateist.dk
skrev: ”Argumentet
går jo på, at de "beviser" I teister fremlægger for jeres påstande
ikke beviser jeres påstande bedre end de beviser fx ekstistensen af usynlige
lyserøde enhjørninge.” ”Når
vi derimod snakker om atomer så har videnskabsfolk brugt lang tid på at finde
en atommodel som forklarer alt det vi ved om atomer. Atommodellen er derfor både
logisk og ret godt underbygget af observationer. Lars
Byskov fejl består i, at han forudindtager, at der ikke findes en autoriseret
åndelig videnskab, der er logisk opbygget og godt underbygget af observationer
indhentet via åndelige metoder, samt at ateisterne er kvalificerede til at
evaluere de evt. data, der kan bevise Guds eksistens. Begge antagelser forkerte.
Lad os kigge på dem. Uden god begrundelse tror ateisterne ikke, at der findes en højere dimensionel videnskab, der kan behandle, verificere og demonstrere åndelige påstande. Derfor tror ateister, at man kan sammenligne påstanden om Guds eksistens med eksistensen af fiktive koncepter. Men på samme måde som der findes en videnskab, der kan bevise eller underbygge eksistensen af atomer, så findes der også en åndelig videnskab, bhakti-yoga, med autoriserede videnskabsmænd, der har kendskab til og kan formidle forståelse af åndelig viden, der bygger på åndelige observationer. Disse observationer beviser definitivt, at fiktive koncepter som Usynlige Lyserøde Enhjørninge ikke kan indtage Guds plads. Derfor må denne idé forkastes. Med
hensyn til ateisternes tro på, at de som åndelige ignoramusser, uden videre
kvalifikation, kan evaluere bevisførelse på baggrund af åndelig
videnskab, så må vi sige, at denne tro heller ikke stemmer overes med, hvordan
verden rent faktisk fungerer. Alle der har med videnskab at gøre ved, at det kræver
kvalifikation at evaluere videnskabelig bevisførelse. Jo mere kompleks bevisførelse,
jo større kvalifikation kræves. Jeg har tidligere brugt dette eksempel: Fysikere
bruger partikelacceleratorer til mange mia. kroner og omfattende teknikker til
matematisk analyse for at demonstrere eksistensen af bestemte partikler. Lægmanden
har ingen adgang til sådant dyrt udstyr, og han har heller ikke den nødvendige
viden til at bruge det korrekt. Eftersom disse færdigheder er meget svære at
tilegne sig, har den gennemsnitlige person intet andet valg end at acceptere
fysikernes opdagelser på tro. Ikke desto mindre er fysikerne sikre på, at de
kan verificere hinandens observationer, og de ville ikke acceptere en anklage
om, at deres konklusioner ikke er valide, fordi de ikke kan efterprøves af lægmanden.
Derfor er konklusionen på vores analyse, at et videnskabeligt bevis kræver
kvalificerede tilhørere for at blive forstået korrekt. I forbindelse med debatten om Guds eksistens hævder ateister typisk, at ekstraordinære påstande kræver ekstraordinære beviser. Men som vi lige har set, så kan de ikke forstå, at ekstraordinær bevisførelse kræver ekstraordinær kvalifikation for at blive forstået korrekt, og så længe ateisterne ikke har kvalifikationerne til at evaluere åndelig videnskab, så er deres udsagn om sandsynligheden for Guds eksistens usaglige. |