Når man spytter på månen 

En lille forkælet dreng stod en aften og kiggede op på fuldmånen. 

”Jeg vil have månen,” tænkte han. ”Kom her,” sagde han til månen. Månen så ikke ud til at høre drengen. 

”Kom her, jeg befaler dig,” råbte drengen. Stadigvæk var der ingen reaktion. 

”Kom her med det samme, ellers spytter jeg på dig ,” truede drengen. 

Da månen fortsætte med overhovedet ikke at reagere, sagde drengen, ”Så er du selv ude om det, for jeg har allerede advaret dig,” og han spyttede af al kraft efter månen. Men ikke blot ramte han ikke månen, men spytklatten faldt ned og ramte ham selv midt i ansigtet. 

(Fortalt af Bhaktisiddhanta Sarasvati. Hadske personer, der misunder vaisnavaer, opnår intet ved at forbande disse vaisnavaer. Ja, deres forbandelser rammer uvægerligt dem selv i stedet. Historien fra Srimad-Bhagavatam om Maharaja Ambarisa og Durvasa Muni er den perfekte illustration af dette.)