Når ønsket er stærkt nok

Dette skulle være en virkelig historie. I en kulmine arbedede minearbejderne dybt inde i et bjerg. Kullene blev læsse på et transportbånd og ført ud igennem et hul i bjergets ene side, hvorfra de faldt flere hundrede meter ned ved bjergets fod.

En dag skete der et uheld. En af minearbejderne faldt ned på transportbåndet uden at kunne komme op fra det igen. Han blev ført med på det hurtigt løbende transportbånd og kunne bare se sig selv blive ført nærmere og nærmere afgrunden for enden af båndet.

Hvad kunne gøre. Kun én ting. Han begyndte at løbe i den modsatte retning. Han løb og løb, alt han kunne. Han løb virkelig stærkt. 

De andre minearbejdere stod heller ikke med hænderne i lommen, men styrtede af sted for at standse båndet. Selv om det syntes længere, gik der i virkeligheden kun 14 sekunder, for en af de andre minearbejdere fik standset båndet, og manden reddede livet.

 ”Du kunne virkelig løbe stærkt,” sagde de andre minearbejdere til ham. For sjov regnede de på, hvor stærkt han havde løbet. De kendte transportbåndets fart og vidste, hvor lang tid der var gået, fra han faldt ned, til båndet standsede.

Til deres forbavselse konstaterede de, at han havde sat ny verdensrekord i sprint!

(Historien fortælles for at illustrere, hvor kraftfuld et ønske kan være.  Minearbejderen ønskede så desperat at overleve, at han gjorde det umulige. Selv om det synes umuligt, kan vi på samme måde opnå Krishna, men vi må ønske Ham af al vor kraft og inderlighed)